En god formidling af en sangbog med grønne sange er betinget af en stærk platform at kommunikere fra. Her vil vi bringe "Syng, spis og snak" i spil.
Derfor skal 10-15 arrangementer af arrangementsrækken for den første SySpSn-sæson i 2022 være grønne arrangementer, som afvikles i naturen i samarbejde med en lokal Brugsen (Coop). På denne måde bruger vi en allerede eksisterende platform, der netop har et ”benspænd” om lokalt samarbejde.
De 10-15 grønne arrangementsværter får bogen stillet til rådighed, og hvert eneste arrangement suppleres af et mindre oplæg om bæredygtig dannelse på et jordnært niveau for de deltagende. Vi opstiller altså en række kriterier for, hvad et grønt arrangement er, som den lokale Brugsen og skolen kan operere indenfor. Vi kan teste idéen i efteråret 2021, hvor vi for eksempel kan lave tre grønne arrangementer. Så er vi køreklar til en længere række arrangementer i foråret 2022.
Selve afviklingen af de grønne arrangementer er allerede finansieret gennem Syng, spis og snak. Arrangementerne vil finde sted i første halvår af 2022.