Indledning

Formål

Med dette skrift vil Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) give en kort beskrivelse af gældende forhold for højskolelærere og deres baggrund. Hvilke regler og bestemmelser er gældende, og hvad er den historiske baggrund herfor.
På højskoleområdet er lærernes ansættelsesvilkår reguleret af Ansættelsesbekendtgørelsen for højskolelærere mv. og ikke af en centralt aftalt overenskomst.  

Samtidig er det også intentionen at gøre opmærksom på, at FFD som både en skole- og medlemsforening tilbyder rådgivning om ansættelsesvilkår for alle ansatte ved folkehøjskolerne. Så hvis man som lærer er i tvivl om forhold vedrørende lønindplacering, pension, arbejdstid, barselsregler, orlov osv., er det muligt at få rådgivning i FFD både som personligt medlem og som ansat på en højskole. Det gælder den juridiske rådgivning såvel som en vejledning om, hvordan vilkårene generelt er på højskolerne.

Udviklingen

Helt tilbage fra 1950’erne har højskoleforeningen haft fokus på ansættelsesforholdene for de ansatte lærere på højskolerne, og den første udgave af skriftet ”Højskolelærerens Stilling” blev udarbejdet i 1956 som et grundlag for højskolelærernes kontrakter. 
I hele perioden har løn- og pensionsforhold været fastsat af staten (bl.a. med krav om medlemskab af en tjenestemandslignende pensionsordning frem til 1996). Men de øvrige ansættelsesforhold blev alene fastsat i ”Højskolelærerens Stilling” som kontraktgrundlag:  Fastansattes årlige undervisningstimetal, maksimalt antal undervisningsuger, vilkår for ferie/sygdom/tjenestefrihed, opsigelsesvarsler og opsigelsesvilkår (med mulighed for mægling og voldgift), boligforhold og bestemmelser om medarbejderråd mv.

Selv om langt de fleste skoler benyttede ”Højskolelærerens Stilling” som kontraktgrundlag, så var dette frivilligt for skolerne.  Så for at sikre ensartede ordnede forhold på området, udarbejdede ministeriet i 1994 en ansættelsesbekendtgørelse, der netop omfattede disse ansættelsesforhold, der normalt også er udformet i en overenskomst. Det skete med baggrund i en bemyndigelse, der blev medtaget i ændringen af højskoleloven i 1993. (Se beskrivelsen af ansættelsesbekendtgørelsen senere). Det er dermed en tilskudsbetingelse for højskolerne, at de følger bestemmelserne i ansættelsesbekendtgørelsen.

FFD har i hele forløbet haft drøftelser med henholdsvis Undervisnings- og Kulturministeriet om ansættelsesforholdene. Ikke mindst i forbindelse med udarbejdelse af nye ansættelsesbekendtgørelser. Senest i 2016, hvor det bl.a. resulterede i et markant lønløft for højskolelærere. Ligeledes at væsentlige rettigheder fra det statslige område blev medtaget i bekendtgørelsen. En fastholdelse af en undervisningstimenorm i bekendtgørelsen var desværre ikke mulig, og for at opretholde balancen mellem undervisning, forberedelsestid og samvær med eleverne, aftalte skoleformen et Charter for undervisningstid, på max. 500 undervisningstimer om året for fuldtidsansatte. Langt størstedelen af højskolerne har tilsluttet sig Charteret, men ikke alle. En liste fremgår af FFD' s hjemmeside.

Intentionen

Højskolen er som kostskole en ganske særlig arbejdsplads. Det har været magtpåliggende for FFD i alt arbejdet for gode ansættelsesforhold for højskolelærere, at der er fokus på balancen mellem fastsatte regler og frihed på området. At der er ordnede og tryghedsskabende vilkår samtidig med, at der er frihed og rum for den aktivitet og indsats, som er nødvendig for skoleformens særegne praksis og fortsatte udvikling. En skoleform, der bl.a. er karakteriseret ved, at undervisning og samvær er beskrevet som ligeværdige arbejdsområder, og hvor det personlige engagement er afgørende, når der hverken er eksamen eller faste læseplaner.

 

Regelgrundlag

Rammer for ansættelsesvilkår som højskolelærer og timelærer på højskole

Der er ingen central overenskomst på højskoleområdet, hvorfor ministeriet har udarbejdet en Ansættelsesbekendtgørelse for det pædagogiske personale (herefter forkortet AB), der omfatter mange af de forhold, der normalt er aftalt i en overenskomst. Herunder løn og pension, arbejdstid, vilkår ved sygdom og barsel samt opsigelsesregler. (Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for forstandere, viceforstandere og lærere ved folkehøjskoler – BEK. Nr. 140 af 10/02-2016).

Ansættelsesbekendtgørelsen er et regelgrundlag, som alle højskoler skal rette sig efter. Den er udstedt af Kulturministeriet og overholdelse af reglerne er en forudsætning for at skolen kan modtage statstilskud.

Højskolerne er derudover omfattet af den generelle lovgivning, hvor en række bestemmelser har sætter rammerne for højskolernes ansættelser. Herunder ansættelsesbevisloven, arbejdsmiljøloven, sygedagpengeloven osv.

Bestemmelser om Højskolelærernes ansættelsesforhold

I det følgende er gennemgået regler og bestemmelser fra den generelle lovgivning og ansættelsesbekendtgørelsen (her benævnt AB).

Ansættelsesformer som lærer

AB fastsætter hvilke ansættelsesformer som pædagogisk personale kan ansættes efter. Der kan ske ansættelse som

• varig ansættelse (fuldtid eller deltid)
• tidsbegrænset ansættelse (fuldtid eller deltid)
• timeansat

Varigt og tidsbegrænset ansatte lærere kaldes også for fastansatte lærere i modsætning til timelærere. Fastansatte lærere skal have en ansættelsesgrad på minimum 1/3 af fuld beskæftigelse i mere end 3 måneder. Ellers skal ansættelsen være som timelærer.

Både varigt ansatte og tidsbegrænset ansatte kan i undervisningssammenhæng betragtes under benævnelsen fastansatte, hvilket f.eks. har betydning i forbindelse med kravet om, at minimum ¼ af det samlede antal undervisningstimer på det enkelte kursus skal varetages af fastansat pædagogisk personale.

Udgangspunktet er, at forstandere og viceforstandere er ansat på fuld tid, mens fastansatte lærere også kan være deltidsansatte.

Deltidsansættelse ses ofte anvendt hvor den ansatte har interesse i at fastholde anden beskæftigelse som professionel musiker eller kunstner og lign.

Deltidsansatte har de samme rettigheder som en fuldtidsansat som f.eks. pension, lønindplacering, barsel, arbejdstid m.m. Dette i forhold til den beskæftigelsesgrad der er angivet i ansættelseskontrakten.

En tidsbegrænset ansættelse har et udløb, som er fastsat i ansættelseskontrakten, hvorefter ansættelsesforholdet stopper uden yderligere varsel. Lov om tidsbegrænset ansættelse beskriver rammerne for en tidsbegrænset ansættelse, hvor der f.eks. ikke må ske forskelsbehandling af en tidsbegrænset ansat i forhold til en varigt ansat.
Fornyelse af tidsbegrænset ansættelse skal være begrundet i objektive forhold som f.eks. afløsning i forbindelse med barsel eller sygdom eller skolens særlige faglige behov. En fornyelse af en tidsbegrænset ansættelse kan højst ske to på hinanden følgende gange.  En yderligere forlængelse vil medføre, at ansættelsen kan betragtes som en fastansættelse fra det første ansættelsestidspunkt.

Timelærer

Vilkårene for timelærere fremgår også af AB. En afgørende forskel fra fastansatte er, at man som timelærer alene er forpligtet på undervisningen og den tilhørende forberedelse. Der er altså ikke som for fastansatte en kostskoleforpligtelse med deltagelse i samværet. Lønnen beregnes ud fra en fastlagt timesats og i forhold til antal undervisningstimer, og skal man som timelærer deltage i samvær og kostskolearbejde, skal der udbetales en særlig timesats herfor. Som timelønnet er man dermed også løsere tilknyttet skolen, og hvis der f.eks. bliver arbejdsmangel i form af undervisningshold, der ikke bliver til noget, kan ansættelsen ophøre fra dag til dag.

Har man som timelærer i mere end 3 måneder arbejdet svarende til mere end 1/3 af en fuldtidsstilling, skal man overgå til fastansættelse, hvilket ofte ses. Samtidig er der bl.a. kunstnere med egen virksomhed, der foretrækker alene at være timelærer.

Det er FFDs anbefaling at definitionen ’1/3 stilling’ ses i forhold til timetallet i FFD’s charter om et maksimalt undervisningstimetal på 500 om året for fastansatte lærere.

Da højskoleloven og AB kræver, at undervisningen varetages af kontraktligt ansatte personer (og ikke en virksomhed) kan aflønning kun ske som A-indkomst og ikke via faktura eller honorarudbetaling som B-indkomst.

Kombineret ansættelse

Hvis der er tale om en ansættelse både som deltidslærer (eller timelærer) og samtidig som teknisk administrativt personale, er det vigtigt, at ansættelsen kontraktligt er beskrevet korrekt. For at kunne være ansvarlig for undervisning (- så den kan tælle med i elevernes undervisningstimetal), skal der være tale om en ansættelse i overensstemmelse med reglerne i AB. FFD anbefaler derfor, at der i sådanne situationer er tale om to kontrakter, der evt. har henvisning til hinanden, og hvor den ene så er en kontrakt som fastansat deltidslærer eller timelærer. 

Arbejdets forskellige dele

I AB er formuleret, at ”arbejdstiden for fastansatte lærere omfatter undervisning, forberedelse og samvær med eleverne”. Derudover kan lærerne varetage vejledning af eleverne, mentorordning mv. Den enkelte lærers samvær med eleverne er ‘en ligeværdig opgave’ med lærerens undervisning og forberedelse.

Det varierer en del fra skole til skole, hvor meget en fastansat lærer er ansvarlig for forhold ud over selve højskoleundervisningen og dermed også, hvorvidt der kan være tale om evt. løntillæg for særlige funktioner. At det kan opleves som et alsidigt arbejde at være højskolelærer, vil mange betragte som en del af traditionen på en fri skole. Det forhindrer dog ikke, at der bør være tydelighed omkring enhver ansats forpligtelser og ansvarsområder, ligesom en lærers opgaver altid bør være relateret til dét at være lærer. 

Arbejdstid

Efter AB forudsættes det, at en fuldtidsbeskæftigelse svarer til en arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år. Dette giver en ramme på 1924 timer. Fratrukket 5 ugers ferie, 1 uge med særlige feriedage samt søgnehelligdage giver det ca. 1650 timer fordelt over 46 uger.

Ifølge AB omfatter arbejdstiden for en lærer undervisning, forberedelse, samvær og derudover deltagelse i møder, planlægning, mentorordning, vejledning af elever mv. Den enkelte lærers samvær med eleverne er en ligeværdig opgave med lærerens undervisning og forberedelse.  Fordelingen af timerne og de med lærerjobbet forbundne forskellige opgaver er op til den enkelte højskole og ofte et resultat af fælles drøftelse.

I forbindelse med ABs revision i 2016 udgik den daværende formulering vedrørende, at en fuldtidsansat lærer maksimalt måtte undervise ca. 408 timer om året. Skoleformen har aftalt et charter, hvor den enkelte højskole forpligter sig til, at en fuldtidsbeskæftiget lærer maksimalt kan have mellem 400-500 undervisningstimer om året samt forpligter sig til, at samværet er en ligeværdig opgave mellem undervisningen og forberedelsen. En liste over de skoler, der har tilsluttet sig charteret, fremgår af FFDs hjemmeside. Samtidig skal højskolen oplyse om dette på egen hjemmeside. Hvert år sender højskolen en erklæring til FFD om, at man overholder charteret. Hvis en højskole ikke overholder charterets krav to år i træk, kan højskolen ikke længere stå på listen.

For timelærere kan ansættelse andrage op til en 1/3 af en fuldtidsstilling.  Foreningen finder det naturligt at undervisningstimetallet for en timelærer maximalt kan andrage 1/3 af charterets timetal. 

Bestemmelser om hviletid og fridøgn

Ifølge Arbejdsmiljøloven og den deraf vedtagne bekendtgørelse om hvileperioder og fridøgn mv. (Bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 med senere ændringer) skal der gives den ansatte en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer inden for hver periode på 24 timer (den såkaldte 11-timers-regel).

Ligeledes skal den ansatte have et ugentligt fridøgn. Der kan dog være op til 10 døgn mellem 2 fridage.

Bekendtgørelsen om hvileperioder og fridøgn kan i et vist omfang afviges ved aftale eller overenskomst.
Intentionen vedrørende bestemmelsen om mulig afvigelse fra Arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser er, at afvigelse skal være muligt efter indgået aftale med de ansatte herom. I bekendtgørelsen er det formuleret som en aftale mellem arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation.

Der foreligger på højskoleområdet ikke en central overenskomst. Derfor er det indtil videre ikke muligt at aftale fravigelser fra bestemmelserne om hviletid og fridøgn. 

Arbejdstilsynet har afgjort at det er muligt at aftale undtagelser lokalt, også når der ikke foreligger overenskomst, hvis en lønmodtagerorganisation, skolens lærere og skolens ledelse ønsker det.

Boligforhold

Højskoleloven kræver, at en højskole skal have mindst to familieboliger, der er beboet af pædagogisk personale. Det skal ses i sammenhæng med, at kostskolen ikke blot er en praktisk foranstaltning, men skal ses i forhold til lovens ligestilling af undervisning og samvær. Mange højskoler med flere boliger oplever således et personalemiljø med både familiemæssigt og fagligt udbytte.

Disse boligers lejeforhold er ikke reguleret af lejeloven. Tværtimod er der et særligt cirkulære (Tjeneste- lejeboligcirkulæret), der beskriver vilkårene for personalets leje af boligerne.
Den væsentligste forskel på cirkulærets to lejeformer er, at for tjenesteboligen er der både bopligt og fraflytningspligt ved stillingens ophør, mens der for lejeboligen kun er fraflytningspligt.

Lejen er fastsat som vurderingsleje, og for tjenesteboligen er der et fradrag på 30% pga. bopælspligten. For lejeboligen er der et fradrag på 10 %. Lejen for en tjenestebolig kan dog højst udgøre 17% af indplaceringslønnen (beregnet ved fuldtidsansættelse).

FFD har ud fra cirkulæret udarbejdet en nærmere beskrivelse af boligvilkårene for lærere. Se: tjenesteboliger.pdf (ffd.dk)

 

Lønforhold og lønpolitik

Personale- og Lønpolitik

AB foreskriver, at ”Skolens ledelse fastsætter løn- og personalepolitikken efter drøftelse med medarbejderne”. Det indebærer, at skolerne skal have en formuleret lønpolitik fastsat af ledelsen, men efter en drøftelse med medarbejderne. Det forekommer naturligt, at løn- og personalepolitikken er nedskrevet og gøres bekendt for alle ansatte, ligesom det er fastsat hvornår og hvor ofte, der sker drøftelser herom.

Lærerens basisløn er som beskrevet fastsat ud fra AB, men skolens lønpolitik vil naturligt omhandle skolens anvendelse af tillæg. I hvilket omfang, man anvender de forskellige former for tillæg, og hvordan de bringes i anvendelse. Er der fx især kvalifikationstillæg for at tiltrække og fastholde særlige kompetencer, eller er der funktionstillæg og evt. engangsvederlag ifm. særlige ansvarsområder og udførte opgaver. Men der er fx ikke noget til hinder for, at man også kan benytte tillæggene til at udligne individuelle lønforskelle, hvis der er et lønpolitisk ønske herom.

 

Basisløn, anciennitet og tillæg

For alle fastansatte lærere (inkl. deltids- og tidsbegrænset ansatte) består lønnen af en basisløn og evt. tillæg.

Basislønnen (anciennitet)
Højskolelærernes basisløn har fire anciennitetstrin, hvor man allerede med 6 års anciennitet kommer på sluttrinnet. (Jf. AB – og de aktuelle satser i FFDs løntabel). Forløbet er ens for alle uanset uddannelsesbaggrund, hvilket FFD har været fortaler for, da lærerarbejdet er ens for alle.

Ved ansættelsen som højskolelærer beregnes anciennitet ud fra dokumenteret erfaring. Der tilskrives anciennitet ud fra tidligere undervisningsansættelser. Skolen har desuden mulighed for at tildele op til halv anciennitet for tidligere praktisk ansættelse med relevans for stillingen (fx som skuespiller, journalist osv.). (Jf. AB’s beskrivelse af anciennitetstilskrivelse).

Tillæg

Ud over basislønnen åbner AB for tre tillægsformer i forbindelse med ’ny løn’:

• Kvalifikationstillæg – med baggrund i særlige faglige eller højskolemæssige kvalifikationer
• Funktionstillæg – ud fra aftale om udførelse af særlige funktioner ved jobbet
• Engangsvederlag – for udførelse af særlige opgaver eller karakteren heraf

Endelig kan der være tale om to højskolespecifikke tillæg:

• Kostskoletillægget, der gives til alle fastansatte lærere med baggrund i de særlige vilkår kostskolen afstedkommer. (Dermed kan der heller ikke gives særlige tillæg eller afspadsering i f. m. fx weekend og aftenarbejde.)
• HPU-tillægget, der er et centralt fastsat kvalifikationstillæg til alle lærere, der har gennemført en højskolepædagogisk uddannelse, som den FFD tilbyder under navnet ’HPU-uddannelsen’. (Se nærmere på FFD.dk).

Der er ikke krav til skolerne om et samlet omfang af anvendelsen af tillæg. Det er FFDs anbefaling, at højskolerne anvender en fastlagt procentdel af lønsummen til tillæg.

Lønregulering

Lønningerne på lærerområdet reguleres løbende med den statslige reguleringsordning. Den statslige reguleringsordning sammenkæder lønudviklingen i den statslige sektor med lønudviklingen i den private sektor. Ved de statslige overenskomstforhandlinger aftaler parterne de generelle lønreguleringer. Hertil kommer eventuelle udmøntninger fra reguleringsordningen.

Der sker oftest regulering pr. 1. april og 1. oktober. (Jf. FFDs løntabel).

Pension

Fastansatte får indbetalt 17,1 % af basislønnen i pension fra højskolen. Dette kaldes ofte forsikringspension. Varige og midlertidige tillæg er pensionsgivende, medmindre andet er fastsat. Der kan ydes pensionsbidrag af engangsvederlag. Der ydes pension af HPU-tillægget. 1/3 anses for at være den ansattes eget bidrag, men højskolen indbetaler og dækker alle 17,1 %.

Den ansatte har ret til selv at vælge pensionsordning, så længe pensionsordningen opfylder kravene til bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv., jf. Finansministeriets cirkulære af 5. august 2009. Højskolen kan godt tilbyde en pensionsordning eller henvise til en, men den ansatte har ret til selv at vælge.

For ansatte med en tjenestemandslignende pensionsordning udgør pensionsbidraget 15 % af det pensionsgivende skalatrin. Højskolen indbetaler pensionsbidraget til den statsgaranterede pensionsordning.

Der kan til ansatte med tjenestemandslignende pensionsordning supplerende indbetales 17,1 % i pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg samt af differencen mellem basislønnen og løntrinnet, der sker indbetaling til tjenestemandspension på. Indbetaling sker som i forbindelse med forsikringspension.

For ansatte med tjenestemandslignende pensionsordning betaler skolen præmie til gruppelivsforsikringen i Forenede Gruppeliv.

Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales pensionsbidraget som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed.

 

Fravær, ferie, barsel mv.

Ferie

Fastansatte efter AB er omfattet af ferieloven. Som en del af ferielovens bestemmelser indgår at der optjenes og udbetales et ”Ferietillæg” Ferietillægget udgør 1,5 % af lønnen.

Aftale om særlige feriedage mellem Finansministeriet og centralorganisationerne anvendes på højskoler. (også kaldet feriefridage eller 6. ferieuge)

Det medfører, at ansatte løbende optjent ret til ferie, så man årligt har ret til 25 feriedage og 5 særlige feriedage med løn.

Fastlæggelse, overførsel og afholdelse m.v. af ferie og særlige feriedage følger ferielovens regler og aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.

Reglerne er nærmere beskrevet her: https://ffd.dk/administration/a-aa/ferie-ferielov-feriegodtgoerelse

Barsel, adoption og omsorgsdage

Aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne (kaldet den statslige barselsaftale) om fravær fra højskolen på grund af barsel, adoption og omsorgsdage anvendes for fastansatte. Dette giver ansatte på højskolerne en forbedret retsstilling i forhold til barselsorlovsloven, da ansatte får ret til løn i stedet for blot barselsdagpenge.

Læs mere om de gældende regler her: https://ffd.dk/administration/a-aa/barsels-og-foraeldreorlov-fra-2-august-2022

 

Ansatte har ret til omsorgsdage efter statens regler. Det betyder, at forælder ansat efter AB, har ret til to årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder syv år.

Sygdom

Ansatte, bortset fra timelønnede, får fuld løn under sygdom. Det medfører, at højskolen skal udbetale sædvanlig løn, så længe den ansatte er sygdomsramt.

De timelønnede er omfattet af reglerne i sygedagpengeloven, og der kan ikke udbetales løn til timelærere under sygdom.

Ved sygefravær på mere end 4 uger, skal højskolen anmelde sygefraværet til Udbetaling Danmark på virk.dk, inden der er gået fem uger fra medarbejderens første sygedag. Kommunen orienteres af Udbetaling Danmark om sygefraværet. Når kommunen er orienteret om sygemeldingen, igangsættes der typisk forskellige tiltag, så medarbejderen kan modtage sygedagpenge og få hjælp til at komme tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt.

Ved en længerevarende sygemelding kan højskolen, som arbejdsgiver, kræve en mulighedserklæring. Formålet med mulighedserklæringen er at afdække, hvad medarbejderen kan på trods af sin sygdom, og dermed hvordan medarbejderen bedst muligt kan fastholde og varetage sit arbejde på kort og lang sigt. Erklæringen udfyldes af medarbejderen, højskolen og medarbejderens egen læge i fællesskab og indeholder en lægefaglig vurdering af, hvor længe medarbejderen skal være sygemeldt. Skolen skal som arbejdsgiver dække udgiften til at få attesteret erklæringen hos lægen.

Barnets 1. og 2. sygedag

Skolen kan give den ansatte helt eller delvis fravær med løn på barnets 1. og 2. sygedag, når alle fire nedenstående forhold er opfyldt:

1. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
2. forholdene på højskolen tillader det
3. barnet er under 18 år
4. barnet er hjemmeværende

Højskolen kan afvise at give en lærer fravær pga. barns sygdom, hvis forholdene på højskolen ikke muliggør fraværet. Det kunne fx være ved væsentlige undervisningsforløb, hvor der ikke kan skaffes vikar. Det vil altid være en konkret vurdering, om betingelserne er opfyldt. Ansat og højskole bør så tidligt som muligt indgå en dialog omkring fravær pga. barns sygdom.

Øvrigt lovligt fravær

Ansættelsesbekendtgørelsen § 20 oplister en række muligheder for lovligt fravær for ansatte på højskoler.

Man har som fastansat lærer ret til:

• Tjenestefrihed uden løn til formål efter Finansministeriets bekendtgørelse af 3. juli 1991. F.eks. udstationering eller ansættelse på Grønland.
• De for statens tjenestemænd gældende regler om tjenestefrihed til varetagelse af borgerligt ombud og lignende finder anvendelse.
• Funktionærlovens regler om militærtjeneste anvendes.

Desuden kan følgende frihed gives:

• Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og pensionsbidrag kan gives til uddannelsesformål.
• Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod skolens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

  

Efteruddannelsesmuligheder

FFD administrerer på vegne af Kulturministeriet forskellige puljer til efteruddannelse rettet mod lærerne på højskolerne:

• Tilskud til efteruddannelseskurser (Vikarkassen), hvor lærere deltager i efteruddannelseskurser af mindst 12 timers varighed fordelt på mindst to sammenhængende dage. Tilskuddet til skolen andrager normalt ca. 1.000 kr. pr. kursusdag.
• Betalt orlov med løn, hvor man som lærer efter nogle års ansættelse kan søge om orlov i 3 – 5 måneder.
• Tilskud til efteruddannelseskurser arrangeret af to eller flere højskoler sammen.
• Tilskud til seniorordning, der fx indebærer fuld pensionsindbetaling, hvor der er lavet gensidig aftale om deltidsansættelse i forbindelse med nødvendig reduktion i læreransættelser på skolen.

Se nærmere om de forskellige tilskuds- og efteruddannelsesmuligheder på: Godtgørelse v. efteruddannelse - FFD 

Ansættelsesophør

Opsigelsesvarsel

Fastansat personale er omfattet af funktionærlovens regler om opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse samt muligheden for ansættelse på prøve i op til 3 måneder med et opsigelsesvarsel på minimum 14 dage.

For timelønnede oplister AB særskilte opsigelsesvarsler, som dog kan bortfalde, hvis der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel.

Hvis man som fastansat lærer ønsker at opsige sin stilling, afleveres en skriftlig opsigelse til skolen med det varsel som er aftalt i ansættelsesaftalen (en måneds varsel til ophør ved en måneds udgang).

Hvis en højskole vil opsige en fastansat eller tidsbegrænset ansat lærer, skal skolen give den ansatte meddelelse om den påtænkte afskedigelse, inden afskedigelse kan finde sted. I praksis betyder det, at højskolen skal aflevere en ”sindet erklæring”, hvor begrundelsen for den påtænkte afskedigelse indgår, og oplysning om en tidsperiode, hvor den ansatte har mulighed for at udtale sig om begrundelsen for afskedigelsen, inden afskedigelsen effektueres. Tidsperioden skal være rimelig og give den ansatte mulighed for at kontakte sin faglige organisation, advokat eller lignende. Efter udløb af denne tidsperiode skal højskolen skriftligt meddele afskedigelsen med begrundelse for afskedigelsen.  

Fratrædelsesaftale

En ansat og højskolen kan indgå i dialog omkring en gensidig fratrædelsesaftale, hvor der gives mulighed for at aftale et forløb og betingelser, som begge parter kan være tilfredse med. En fratrædelsesaftale vil ofte være til fuld og endelig afgørelse af parternes krav til hinanden. En fratrædelsesaftale kan tage stilling til alt vedrørende ansættelsen, som f.eks. arbejdsforpligtigelse, fritstilling, ferieafholdelse, andet arbejde i opsigelsesperioden m.v.

Saglig begrundelse

For ansatte, der har været ansat i minimum 1 år på opsigelsestidspunktet, skal begrundelsen være sagligt begrundet i enten den ansattes eller virksomhedens forhold. En ikke sagligt begrundet opsigelse kan give mulighed for en godtgørelse til den ansatte.

Hvis man som lærer bliver opsagt, og der er forhold, man gerne vil have belyst nærmere, anbefales det at kontakte FFD.

Voldgiftsret

Hvis den ansatte ikke finder afskedigelsen rimeligt begrundet i enten skolens eller den ansattes forhold, kan den ansatte senest 4 uger efter modtagelsen af den skriftlige opsigelse kræve en forhandling med højskolen.

Hvis ikke højskolen og den ansatte når til enighed ved forhandlingen, kan den ansatte senest 4 uger efter forhandlingen begære sagen indbragt for en voldgiftsret. Begæring om voldgiftsret kræver, at den ansatte har været ansat i mere end 6 måneder ved højskolen.

En ansat efter AB har dermed ikke mulighed for at gå til de almindelige domstole vedrørende sagligheden af opsigelsen, da der skal benyttes en voldgiftsret.

FFD har i samarbejde med Dansk Magisterforening en stående voldgiftsret med udpegede medlemmer (en højskolelærer og en højskoleforstander) og en opmand (uvildig jurist). Den stående voldgiftsret kan hurtigt træde til og hjælpe parterne videre med en afgørelse vedrørende ansættelsesforholdet. Dertil er omkostningerne ved at benytte sig af den stående voldgiftsret begrænsede sammenlignet med nedsættelsen af en voldgiftsret som beskrevet i AB. Den stående voldgiftsret kan også benyttes af andre faglige organisationer. Læs evt. mere her: Voldgift - FFD
Er man som lærer medlem af en lønmodtagerorganisation, så kontakt organisationen og hør om mulighederne. Er man ikke medlem af en lønmodtagerorganisation, så tag kontakt til FFD.

 

Muligheder for rådgivning hos FFD

FFD er hverken en faglig organisation eller en brancheforening, men derimod en medlems- og skoleforening, der både skal arbejde for højskolens idé og skabe bedst mulige forhold for højskolerne. Herunder gode og trygge ansættelsesforhold.
Alle med tilknytning til en højskole kan blive personligt medlem af foreningen for pt. 200 kr. i kontingent om året.

En kerneopgave for FFD er rådgivning af både personlige medlemmer og skoler. Herunder om ansættelsesforhold. Alle medlemmer og ansatte kan til enhver tid rette henvendelse til FFD om egen ansættelse og generelle ansættelsesforhold. Al personlig rådgivning er naturligvis omfattet af diskretion.

Fagforbund og overenskomst

Der er ikke noget til hinder for, at man både er medlem af FFD og af en faglig organisation, og det er FFDs erfaring, at mange lærere er medlemmer af faglige organisationer som Dansk Magisterforening, Frie Skolers Lærerforening, Musikerforbundet, Journalistforbundet mv.

Men da ingen af de faglige organisationer har et flertal af højskolelærerne som medlemmer, er der heller ikke tale om nogen faglig organisation med forhandlingsret på området. Som beskrevet er det baggrunden for, at ministeriet har udarbejdet en ansættelsesbekendtgørelse med fastsættelse af mange af de forhold, der normalt er indeholdt i en overenskomst.

Tilsvarende er der heller ikke et tillidsmandssystem på området med en særlig beskyttelse ifm. afskedigelser. (En sådan beskyttelse er der kun for medlemmer af arbejdsmiljøgruppen jfr. arbejdsmiljøloven).

Det betyder imidlertid ikke, at skolerne ikke har organer til drøftelse af fælles anliggender. Det er således ikke mindst almindeligt med medarbejderråd, hvor alle fastansatte indgår. Eller lærerråd, der drøfter de undervisnings- og kostskolemæssige spørgsmål.

Tilskud og udviklingsmuligheder via FFD

I FFDs bestræbelser på at skabe optimale forhold og vilkår, har der hele tiden være fokus på fastholdelse og udvidelse af mulighederne for efter- og videreuddannelse af de ansatte. Bl.a. i form af forskellige puljer, som administreres på vegne af ministeriet af FFD.

Et godt eksempel er her fastholdelse af vikarpuljen, som ministeriet ellers har foreslået lagt ind under det generelle statstilskud. For foreningen har det været vigtigt at fastholde et incitament for skolerne til deltagelse i videreuddannelseskurser.
Tilsvarende med højskolelæreres mulighed for via FFD at søge orlov med løn efter nogle års ansættelse og muligheden for, at skoler i fællesskab kan lave kursusforløb for lærere med tilskud via FFD.

Højskolepædagogisk uddannelse (HPU) blev oprettet på initiativ af FFD og med obligatorisk løntillæg efter gennemførelse af uddannelsen. Et uddannelsesforløb af 4 ugers varighed fordelt over et år om det særlige og grundlæggende ved højskolen.  

Endelig bør det nævnes, at der også i forbindelse med støtte fra skoleudviklingspuljen, folkeoplysningspuljen og mangfoldighedspuljen kan være tale om lærerudviklingsmuligheder og frikøb. (se FFD.dk).

 

Liste over nyttige love og regler (med links)

Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for forstandere, viceforstandere og lærere ved folkehøjskoler (Ansættelsesbekendtgørelsen):

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/140

Lov om Folkehøjskoler:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/280

Bekendtgørelse om tilskud til folkehøjskoler

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1066

Bekendtgørelse om lov om retsforholdet mellem arbejdsgiver og funktionærer

(Funktionærloven)

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1002

Cirkulære om administrationsgrundlag til aftale om barsel, adoption og omsorgsdage

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9773

Lov om ferie:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/60

Bekendtgørelse om hvileperioder og fridøgn:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2002/324