”Nogen skal turde drømme på fællesskabets vegne." 5 highlights fra Højskolernes årsmøde

Årsmødets første taler kommer ikke selv fra højskoleverdenen – men han er vokset op på en højskole og ”elsker højskolerne”, som han indledte med at sige til salen.

Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, havde fået lov til at åbne årsmøde-ballet med et oplæg, der byggede på hans nye bog ”Generationskontrakten”. I den skriver han om øget CO2-udledning og forbrug, om klimaforandringer, den teknologiske udvikling og magtbalancen, der rykker sig i verden.

Både oplysning og fællesskaber er afgørende, hvis mennesker skal tro på, at de kan forandre ting hver især og sammen

Martin Lidegaard, Radikale Venstre

”De valg, vi foretager os i disse år, vil ikke bare determinere vores liv, men også vores børns og børnebørns. Det er et vildt ansvar at have på sig,” sagde han blandt andet i sit oplæg.

Ifølge den politiske leder er der dog håb. Der skal sikres en bæredygtig vækst i social, økonomisk og klima- og miljømæssig forstand. Og så er der brug for en ny oplysningstid.

”Vi er nødt til at udstyre vores unge med de færdigheder, der skal til for at håndtere forandringerne. Og udstyre dem med håb. Her har højskolerne en unik rolle at spille i kraft af højskolernes historie og deres fokus på oplysning og fællesskaber. Både oplysning og fællesskaber er afgørende, hvis mennesker skal tro på, at de kan forandre ting hver især og sammen," sagde Martin Lidegaard.

Læs mere om Højskolernes indsats for bæredygtighed her

Efter oplægget fra Martin Lidegaard aflagde Højskolernes formand, Lisbeth Trinskjær, sin mundtlige beretning. I den talte hun om højskolernes muligheder og udfordringer i dag og om den rolle, højskolerne spiller i samfundet.

Der er nogen, der skal skabe rum for forestillinger om en fremtid, man som ung kan glæde sig til. Håb man kan gribe.

Lisbeth Trinskjær, Folkehøjskolernes Forening

Derudover drøftede hun tre temaer, som skoleformen kommer til at have fokus på i de kommende år: demokratisk dannelse, grøn omstilling og højskolernes mangfoldighed. Det handler blandt andet om at genoprette tilliden til folkestyret, om at bygge bro mellem individuelle og kollektive klimahandlinger og at se på, hvordan højskolen kan gøres tilgængelig for alle.

”Højskolerne i Danmark udgør ikke hele verden. Og vores magt og rækkevidde er måske mindre, end vi kunne drømme om? Men der er nogen, der skal turde drømme på fællesskabets vegne. Der er nogen, der skal skabe rum for forestillinger om en fremtid, man som ung kan glæde sig til. Håb man kan gribe. Ambitioner, der tager livtag med vores tids alvor, men som samtidigt er fælleskabsfortællinger, man kan lægge sit liv ind i. Måske er de nogen os?”, afsluttede Lisbeth Trinskjær sin beretning.

Herefter fik deltagerne i salen mulighed for at komme til orde. Der blev talt om sårbare unge, om vigtigheden af også at have overklassen på højskole, om generationsmøder, højskolens idé og om unges engagement.

Læs mere om højskolernes indsats for den demokratiske samtale

Hvordan får højskolerne flere kunder i biksen, samtidig med at de løser en samfundsmæssig opgave? Sådan opsummerede forstander på Testrup Højskole Simon Axø temaet for den debat, han modererede torsdag eftermiddag.

Debatten havde titlen ”Højskolefællesskabet – spændt ud mellem homogenitet og diversitet, dannelsesrum og tryghed”, og i panelet var kønsforsker Christian Groos, direktør i DFUNK Tarek Ziad Hussein, forstander på Den Skandinaviske Designhøjskole og bestyrelsesmedlem Merete Østergaard og den tidligere højskoleelev Marie Hofmann.

Vi er nødt til at gå væk fra, at fællesskaber er noget, eleverne selv faciliterer. Vi skal engagere os mere og tage et ansvar på os for at inkludere alle.

Merete Østergaard, Den Skandinaviske Designhøjskole

Som en del af bestyrelsen på Johan Borups Højskole arbejder Tarek Ziad Hussein blandt andet med, hvordan højskolen kan få flere elever med etnisk minoritetsbaggrund.

”Eleverne på den højskole er som udgangspunkt hvide unge med en ressourcestærk økonomisk baggrund. Det, at de konfronteres med unge fra et socialt boligområde i Vejle, giver dem perspektiv og et andet syn på samfundet. Det er virkelig vigtigt,” sagde han.

Christian Groes så også højskolerne som oplagte rum for integration og mangfoldige møder.

”Det er det bedste rum for det. Det var politikerne også bevidste om tidligere. Der var engang, hvor der var stor opbakning til at få flere med etnisk minoritetsbaggrund på højskole med tilskud i massevis," sagde han og tilføjede, at han også selv havde fået meget ud af at møde unge med forskellige baggrunde, da han gik på højskole.

Det samme var Marie Hoffman glad for under sit højskoleophold.

”Jeg tror, der tidligere var et narrativ om, at højskoler er for hippier, der render rundt, danser og rører ved hinanden. Hvilket til dels er sandt”, sagde hun, hvilket fik salen til at grine.

”Men jeg tror også, det er mere end det. Mange fordomme bliver afkræftet. Jeg er helt sikkert blevet udviklet af at være på højskole.”

Udover at nå flere målgrupper har højskolerne, ifølge Merete Østergaard, også et ansvar for at sikre gode ophold for de minoriteter, der tilmelder sig.

”Fællesskaberne kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Vi er nødt til at gå væk fra, at fællesskaber er noget, eleverne selv faciliterer. Vi skal engagere os mere og tage et ansvar på os for at inkludere alle,” sagde hun.

Læs mere om højskolernes indsats for mangfoldighed her

Om fredagen var Krogerup Højskoles forstander, Rasmus Meyer, inviteret til at tale om Trivselskommissionen, som han er formand for. 

Folk trives på højskoler, fordi de bliver del af et fællesskab, får horisont på tilværelsen og får et sprog for, hvad det vil sige at være i verden.

Rasmus Meyer, Krogerup Højskole

Over de næste år skal kommissionens medlemmer blandt andet tale om det gode børne- og ungeliv, gøre status på børn og unges trivsel og se på, hvad der fremmer trivsel og mistrivsel. Og i det arbejde vil erfaringer fra højskoler bestemt blive relevante, mente forstanderen.

"Der er tilsyneladende noget, der virker på efterskolerne og højskolerne. 98 procent af højskoleeleverne kan anbefale andre at tage på højskole. Frafaldet er meget lavt. Så hvad er det, vi går og gør derude, som tilsyneladende virker?", sagde Rasmus Meyer og lagde op til gruppedrøftelserne ved bordene i salen.

Selv mente han, at fællesskabet på højskolerne kan have betydning.

”Folk trives på højskoler, fordi de bliver del af et fællesskab, får horisont på tilværelsen og får et sprog for, hvad det vil sige at være i verden," sagde han.

Det kan ofte virke som uoverskuelige handlinger, der skal til for at fremme en bæredygtig udvikling i samfundet. Men under årsmødets sidste paneldebat havde højskolelærer Emil Hageman Christensen nogle meget konkrete forslag til, hvad højskolerne kunne gøre.

”Jeg mener, man skal bygge to ting på hver højskole: en bålhytte, så man kan sidde ude, når det regner, og en svedehytte, så man kan stå ude i badetøj, når det regner," sagde han under paneldebatten "Bullshitbingo", der handlede om højskolernes rolle i den grønne omstilling.

Problemet er, at mange er blevet alt for distancerede fra naturen. Man skal ud at se, at der er noget, der er værd at kæmpe for.

Emil Hageman Christensen, Grundtvigs Højskole

Ifølge Emil Hageman Christensen var pointen at give unge lyst til at engagere sig i den grønne omstilling.

”Problemet er, at mange er blevet alt for distancerede fra naturen. Man skal ud at se, at der er noget, der er værd at kæmpe for. Og så er det sindssygt skønt at være udenfor,” sagde han.

Årsmødet sidste debat blev modereret af forstander Simon Lægsgaard, og med panelet var også direktør for Verdens Bedste Nyheder Thomas Ravn Petersen og højskoleeleven Martha Johanne Knappe.

Martha Johanne Knappe mente, at højskolerne kunne hjælpe elever til at tro mere på sig selv og turde debattere emner som den grønne omstilling.

"Jeg synes, højskolen er et dejligt frit og trygt rum at udforske holdninger i. Højskolen har rammerne, hvor man kan skabe sine egne holdninger om klima og bæredygtighed. Det er emner, der ellers kan være svære at navigere i, og hvor debatten let kan blive meget polariseret," sagde hun.

Thomas Ravn Petersen fandt det vigtigt, at højskolerne forpligtede sig på at være med til at sætte en retning og opfordre til nysgerrighed på bæredygtighedsområdet.

”Det er der, man som højskoleelev kan få noget med sig, prøve noget af, komme hjem og måske være forandret, måske have fået nye vaner eller et ønske om at etablere nye vaner. Der er brug for, at flere af os bliver ambassadører – både i familien og på arbejdspladser – som kan udfordre vanerne," sagde han.

Læs mere om højskolernes indsats for bæredygtighed her