Den Skandinaviske Designhøjskole: ”FN's verdensmål for dig mig og alle de andre”

Gennem tre praktiske workshops, i forbindelse med ungdomshøjen på folkemødet 2019, skaber elever og lærere fra Designhøjskolen interesse og debat om FN`s 17 verdensmål.

Formål

Ved at lægge en designvinkle på workshoppen, bliver det “det at designe”, som medvirker til at skabe forståelse for og indsigt i FNs verdensmål. Workshoppens formål er, at den gennem sin form, hvor deltagerne praktisk skaber bud på FN`s verdensmål, kan åbne deltagerne for verden og derved skabe en reflekteret forståelse af og indsigt i FNs verdensmål.

Projektbeskrivelse

Eleverne på linjen Arkitektur og byrum, skaber hjemmefra en ”Verdensmålskugle, som er et design bud på verdensmålene, der ud over laver de plancher med tekst og billeder. Ud fra disse afholdes tre åbne workshops på Ungdomshøjen på Folkemødet 2019.

Tid cirka to timer - i princippet kan den vare så lang tid deltagerne arbejder med deres designs. Hvilket verdensmål den enkelte deltager arbejder med, er synligt for de øvrige deltagere på workshoppen, ved at deltagerne bærer et badge med det valgte verdensmål. Badgen kan beholdes og på den måde være gatekeeper for en samtale om verdensmålene udenfor workshoppen og ungdomshøjen.

Efter oplæg arbejdes der med at transformere ord til refleksioner - både individuelt og sammen med de andre workshopdeltagere til design
Workshoppen faciliteres af Underviser i Arkitektur og Byrumsdesign, forstander og tidligere elever fra Den Skandinaviske Designhøjskole.

Workshoppen afholdes i samarbejde med Ungdomshøjen, som er et samarbejde mellem: Højskolerne, Efterskolerne, Friskolerne og DUF i samarbejde med Folkemødeforeningen.

Workshops er åbne for alle besøgende på Folkemødet og udvikles i den kontekst, men den vil meget nemt kunne bringes i spil efter folkemødet på højskoler, ungdomsuddannelsen, ungdommens folkemøde mm.

Formidling

Formidlingen af projektet sker dels i de designs, som formidles både i tid og rum på Ungdomshøjen, dels i en evalueringsrapport, som bygger på data, der bliver indsamlet i forlængelse af de tre workshops på Ungdomshøjen.

Bevilliget beløb: 81.583 kr.

Kontakt: Merete Østergaard; merete@designhojskolen.dk