Bolig

Her på siden kan du finde information om tjeneste- og lejeboliger, der bebos af højskolens medarbejdere, skatteforhold, huslejevurderinger med videre.

Højskolens personale kan bo i tjeneste- eller lejebolig

En højskole skal råde over minimum to boliger, der bebos af pædagogisk personale. Boligerne kan være beskrevet som enten en tjenestebolig eller en lejebolig på tjenesteboligvilkår. 

Definition af hhv. tjeneste- og lejebolig

  • Ved en tjenestebolig forstås en bolig, der er stillet til rådighed af ansættelsesmyndigheden som led i et ansættelsesforhold, og som brugeren har pligt til at bebo (beboelsespligt), og til at fraflytte ved tjenestens ophør (fraflytningspligt), herunder i forbindelse med forflyttelse.
  • Ved en lejebolig forstås en bolig, der er stillet til rådighed af ansættelsesmyndigheden som led i et ansættelsesforhold, og som brugeren har pligt til at fraflytte ved tjenestens ophør (fraflytningspligt), herunder i forbindelse med forflyttelse.

 

Cirkulære om tjeneste- og lejeboliger

Lejeforholdene omkring disse boliger er beskrevet i cirkulæret om tjeneste- og lejeboliger.

Cirkulæret indeholder regler om vurdering af tjeneste- og lejeboliger i forbindelse med ibrugtagning af nye boliger og i forbindelse med brugerskift. Der er også nøje beskrivelse af reglerne for brug og vedligeholdelse af tjeneste- og lejeboliger.

Se cirkulæret om tjeneste- og lejeboliger

Der er sidenhen lavet en ændring i reglerne om forhøjelse af boligbidraget i forbindelse med omvurdering.

Se cirkulære om ændring af cirkulære om tjeneste- og lejeboliger

 

FFD's vejledning til tjeneste- og lejeboliger 

Vejledningen er udarbejdet af FFD, og giver en samlet oversigt over forholdende vedrørende tjeneste- og lejeboliger.

Se FFD's vejledning til tjeneste- og lejeboliger på højskoler

 

Kontrakttilføjelse vedr. tjenestebolig

Ved nye ansættelser, hvor der medfølger en tjenestebolig, skal der udleveres en kontrakttilføjelse. 

Find kontrakttilføjelse om tjenesteboliger under Ansættelseskontrakter

 

Sagkyndig vurdering af husleje

I følge cirkulæret om tjeneste- og lejeboliger, skal huslejen fastsættes af et vurderingsudvalg sammensat af en sagkyndig, en organisationsrepræsentant og et bestyrelsesmedlem.

Særlig sagkyndig til vurdering af leje opdateret maj 2023(pdf)

 

Eventuel beskatning af boliger

Hvis skolens boliger ikke er vurderet jfr. tjenesteboligcirkulæret, vil der kunne blive tale om beskatning afhængigt af huslejestørrelsen. Nedenfor findes en beskrivelse af en eventuel skatteberegning og de nærmere regler herfor.

Se Skats regler for beskatning af boliger

 

Yderligere information hos Medarbejder- og kompetencestyrelsen

Hos Medarbejder- og kompetencestyrelsen kan du finde yderligere information om en række økonomiske ansættelsesvilkår, der ikke udmøntes kontant, men i form af naturalydelser - fx tjenesteboliger.

Læs mere hos Medarbejder- og kompetencestyrelsen

Ofte stillede spørgsmål

Ja. Reglerne i tjeneste- og lejeboligcirkulæret om vurdering skal følges.

Ledelsen og den ansatte kan begge anmode om en ny vurdering. En ny vurdering kan også ske, hvis boligens stand ikke skønnes at stemme overens med vurderingen eller hvis der er sket væsentlige ændringer på boligen.

I en tjenestebolig er der beboelses- og fraflytningspligt. I en lejebolig er der blot fraflytningspligt.

Hvis der er ledig kapacitet og skolens ansatte ikke bebor boligen kan der ske udlejning til tredjemand. Udlejningen vil være omfattet af lejeloven. Udlejningen skal være tidsbegrænset, da skolen skal have råderet over boligen indenfor rimelig tid. Ved udlejning til tredjemand bør der søges vejledning hos FFD inden lejekontrakten underskrives.

Ja. Boligbidraget kan maksimalt være på 17 % af basislønnen. Tillæg m.m. indgår ikke i basislønnen.