Ansættelsesvilkår - Teknisk Administrativt Personale (TAP)

Her finder du information om ansættelse af Teknisk Administrativt Personale (TAP). Der findes ikke generelle aftaler på området, men FFD har udarbejdet et forslag til en kontrakt, der opfylder kravene i Ansættelsesbevisloven.

Mulighed for fælles ansættelsesgrundlag

Der findes ikke generelle aftaler for ansættelse af Teknisk Administrativt Personale på højskolerne. FFD har derfor udarbejdet en ansættelseskontrakt, der både opfylder kravene i Ansættelsesbevisloven, og samtidig tilstræber at skabe mulighed for et fælles ansættelsesgrundlag for TAP-området. I kontrakten er der også mulighed for at tilføje, at ansættelsesvilkårene i øvrigt følger helt eller delvist en navngiven overenskomst.

Vejledning følger Funktionærloven

Kontrakten indeholder en detaljeret vejledning til de enkelte forhold vedrørende blandt andet arbejdstid, løn, pension mv. Der er ved udarbejdelsen i vid udstrækning skelet til Funktionærloven og vejledningen lægger op til, at øvrige spørgsmål følger Funktionærloven.

Se ansættelseskontrakter

 

Analyser af løn- og ansættelsesforhold

Med mellemrum udarbejder FFD analyser af ansættelsesforholdene for TAP-området. I disse analyser kan højskolerne orientere sig om gennemsnitlige lønninger for forskellige personalegrupper. 

Se analyser af løn- og ansættelsesforhold

 

Pension

For at skabe en god og fornuftig pensionsordning for Teknisk Administrativt Personale, har de frie skolers foreninger i en årrække samarbejdet med Willis Towers Watson om en pensionsordning via markedsudbud med passende mellemrum.

Se mere om pension

Ofte stillede spørgsmål

Der er ikke fastsat en mindsteløn på området.

Med mellemrum fortager FFD analyser af lønforholdene. Her kan man se lønniveauet på de enkelte fagområder.

Se analyser af løn- og ansættelsesforhold

Der er ikke fastsat bestemte pensionssatser. Det er op til forhandling på ansættelsestidspunktet. Af FFD's analyser af TAP'ers løn- og ansættelsesvilkår kan man se gældende niveauer.

Se analyser af løn- og ansættelsesforhold

For pædagogisk personale gælder, at løn- og ansættelsesvilkår er reguleret i henhold til ansættelsesbekendtgørelsen.

Læs mere om ansættelsesvilkår - Pædagogisk personale