Hvem skal have et ansættelsesbevis?
Det følger af ansættelsesbevisloven, at ansatte der i gennemsnit arbejder mere end 3 timer om ugen, skal have et ansættelsesbevis. Det medfører i praksis, at alle medarbejdere på højskoler skal have et ansættelsesbevis.
Efter lov om ansættelsesbeviser skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse lønmodtageren om alle væsentlige ansættelsesvilkår.
F.eks. skal en tidligere elev der har ad hoc opgaver, bor på skolen og får en mindre lønsum have en ansættelseskontrakt, når arbejdet udgør mindst 3 timer pr. uge.
Ansatte der aflønnes alene i form af kost og logi skal også have et ansættelsesbevis, da fri kost og logi også er at betragte som aflønning.
Manglende overholdelse?
En arbejdsgiver kan sanktioneres med op til 13 ugers løn, i skærpende tilfælde op til 20 ugers løn, hvis en medarbejders rettigheder efter ansættelsesbevisloven er krænket. Typisk er godtgørelsen mellem 1.000 kroner og 10.000 kroner.
Hele ansættelsesbevisloven kan læses her
FFD har udarbejdet en række standardkontrakter, som kan benyttes til de forskellige ansættelsesformer på en højskole. De findes her