Orlovspuljen yder tilskud til, at højskolen kan afholde udgifter til orlovstagers løn samt evt. ansættelse af en vikar i den periode en fastansat har orlov.
Der er ansøgningsfrist til orlovspuljen d. 1. marts.
Orlovspuljen giver tilskud til at forstandere, viceforstandere og lærere kan tage orlov, for at have tid til efteruddannelse samt fordybelse i et selvvalgt emne.
Orlovspuljen yder tilskud til, at højskolen kan afholde udgifter til orlovstagers løn samt evt. ansættelse af en vikar i den periode en fastansat har orlov.
Der er ansøgningsfrist til orlovspuljen d. 1. marts.
Orlovspuljens er oprettet med det formål at give forstandere, viceforstandere og lærere mulighed for efteruddannelse og fordybelse i et selvvalgt emne, i en længere sammenhængende periode.
Orlovspuljen giver støtte til orlovsperioder som typisk varer fra 2 til 5 måneder.
Efteruddannelse defineres bredt, og behøves derfor ikke ske via formelle uddannelsesinstitutioner, men kan være:
Det essentielle ved efteruddannelsesaktiviteten er at orlovstager fordyber sig i et selvvalgt emne. Efteruddannelsesaktiviteten skal således understøtte denne fordybelse og give indsigt i det selvvalgte emne.
Inden for de bevillingsmæssige rammer på de årlige finanslove oprettes en pulje, orlovspuljen, med det formål at yde tilskud til at forstandere, viceforstandere og lærere på tilskudsberettigede folkehøjskoler har mulighed for orlov til efteruddannelse og fordybelse i et selvvalgt emne, i en længere sammenhængende periode.
I 2026 er der afsat 690.000 kr. til fordeling i orlovspuljen.
Tilskuddet gives så højskolen kan afholde udgifter til orlovstagers løn samt evt. ansættelse af en vikar i den periode en fastansat har orlov. I orlovsperioden udbetaler højskolen normal løn og pension til den medarbejder der har orlov.
Der ydes maksimalt et tilskud på 27.000 kr. (2016-niveau) pr. måned for fuldtidsansatte lærere på orlov. Tilskud til deltidsansatte lærere nedsættes procentmæssigt ift. ansættelsesgraden. I 2026 ydes maksimalt et tilskud på 32.748 kr. pr. måned for fuldtidsansatte lærere på orlov.
Der ydes maksimalt et tilskud på 37.000 kr. (2016-niveau) pr. måned for viceforstandere og forstandere på orlov. I 2026 ydes maksimalt et tilskud på 44.876 kr. pr. måned for viceforstandere og forstandere på orlov.
Ovenstående beløbet justeres i takt med lønudviklingen på det statslige område.
Alle fastansatte lærere (også deltid, dog ikke tidsbegrænsede), viceforstandere og forstandere ansat iht. ansættelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for forstandere, viceforstandere og lærere ved folkehøjskoler) på tilskudsberettigede højskoler under højskoleloven.
I vurderingen af alle indkomne ansøgninger lægges der vægt på følgende i bevillingsprocessen:
Ved bedømmelse af ansøgningen vil bevillingsudvalget bl.a. lægge vægt på følgende:
Ansøgningen udfyldes elektronisk, og du modtager en kvittering, når ansøgningen er indsendt. I ansøgningsskemaet kan du vedhæfte øvrige filer.
Ansøgningsskema for orlovspuljen findes her: Ansøgningsskema for orlovspuljen.
Når ansøgningsskemaet er udfyldt, sendes ansøgningen pr. mail til hhv. sekretæren for bevillingsudvalget samt FFD’s hovedmail kontor@ffd.dk. Kontaktinformation på sekretæren findes nederst på siden.
Der er ansøgningsfrist til orlovspuljen én gang om året, den 1. marts kl. 23:59.
Ansøgere til orlovspuljen kan forvente svar senest halvanden måned efter hver ansøgningsfrist.
Hvis bevillingsudvalget vælger at tildele midler til orlov, vil højskolen modtage et tilsagnsbrev, hvor man kan læse bevillingsudvalgets begrundelse for at støtte orloven. Brevet kan også indeholde bemærkninger eller ændrede forhold ift. den oprindelige ansøgning og beløb. Det er derfor vigtigt at højskolen og orlovstager læser bevillingsbrevet.
Midlerne tildeles under forudsætning af, at Kulturministeren vedtager det kulturelle aktstykke, som tildeler højskoleforeningen midler til Orlovspuljen. Dette sker normalt i juni. Hvis man ikke hører fra os senest ultimo juli, kan man betragte tilsagnsbrev og midlerne som et endeligt tilsagn.
Hvis bevillingsudvalget vælger ikke at tildele midler til orlov, vil højskolen modtage et afslagsbrev om, at ansøgningen er afslået. I afslagsbrevet fremgår bevillingsgruppens begrundelse for afslaget.
Vurderingen af ansøgningerne foretages af et bevillingsudvalg nedsat af FFD. Udvalget har den endelige afgørelse vedrørende tildeling af midler til orlov. Udvalget består af et medlem af FFD's bestyrelse samt tre uvildige medlemmer udpeget af FFD's bestyrelse. Folkehøjskolernes forening i Danmark (FFD) er sekretær for bevillingsudvalget.
Bevillingsudvalget for orlovspuljen består af:
Ønsker du at modtage yderligere oplysninger over en afgørelse om tilskud, skal det ske til FFD. Det er ikke muligt at klage til Kulturministeriet.
Afrapporteringen skal sendes både til FFD’s sekretariats hovedmail (kontor@ffd.dk) og til sekretæren for orlovspuljen bevillingsudvalg. Se kontaktinformation for sekretæren nederst på denne hjemmeside.
Afrapporteringen skal indsendes senest to måneder efter projektperiodens afslutning.
Senest to måneder efter orlovens afslutning skal følgende sendes:
1. En orlovsrapport (i pdf) med følgende indhold:
2. Tro- og loveerklæring vedr. midler fra Orlovspuljen, herunder underskrift fra forstanderen samt hhv. orlovstager og evt. vikar(ernes) underskrift på, at orlovsmidlerne er brugt til det bevilligede.
En skabelon for Tro- og loveerklæringen findes her.
3. Lønsedler under orlovsperioden for den ansatte på orlov og evt. vikar(er) som dokumentation for at der er afholdt udgifter til udbetalt løn
Orlovstager er efter endt orlov forpligtiget til at uddybe erfaringerne mundtligt, hvis en medarbejder på en anden højskole beder om det. Samtidig indvilliges der ved modtagelse af bevilling fra orlovspuljen, at orlovsrapporten kan blive offentliggjort på FFDs hjemmeside. Hvis der er forhold i orlovsrapporten som orlovstager, ikke vil have offentliggjort, skal dette skrives til sekretæren ifm. afrapporteringen.
Når orlovsrapport samt opgørelse over udbetalt løn er afrapporteret og godkendt, udbetales pengene til højskolen. Det er sekretæren for bevillingsudvalget, der godkender den samlede afrapportering, snarest muligt efter den er modtaget fra højskolen.
Orlovstager og orlovstagers højskole vil modtage et udbetalingsbrev med besked om, at orlovsrapport samt opgørelse over udbetalt løn er godkendt. I udbetalingsbrevet fremgår det beløb der udbetales til højskolen.
Hvordan ser efteruddannelse og fordybelse ud i praksis? Her kan du finde inspiration til, hvordan højskolernes lærere og ledere har brugt orlovspuljen til nye indsigter, udvikling og læring.
Ved spørgsmål om orlovspuljens formål og støttemuligheder, retningslinjer, ansøgningsproces, gennemførelse af orloven, udbetaling mv. kan man kontakte bevillingsudvalget sekretær eller raadgivning@ffd.dk .
Rådgivning om love, regler og økonomi.