Alberte Winding og Hassan Preisler gæster Lærerkonferencen 2020

Publiceret 06-05-2020

Få et fagligt energiboost og bliv klogere på dig selv og 100 andre højskolekolleger til Lærerkonferencen 2020 – der er nu åbnet for tilmelding

Vi går forhåbentligt snart og hurtigt mod lysere tider. Og vi har derfor sammensat et ekstra stærkt program for årets Lærerkonference 26.-27. november på Idrætshøjskolen Bosei, så vi har noget at se frem til her i denne udfordrende tid.

Debat med Hassan Preisler & koncert med Alberte Winding

På en højskole fletter menneskelivet sig sammen med den pædagogiske praksis. Det stiller store krav til dig som højskolelærer. Du er der med hele din person, dit væsen, dit liv, men også altid som lærer. Vi skal diskutere med hinanden, hvordan vi går den fine balanceakt mellem at være ’ven og autoritet’, ’personlig og professionel’, ’eksperimenterende/udforskende og tilrettelægger/underviser’.

Vi skyder derfor diskussionen og konferencen i gang med skuespiller, forfatter og radiovært Hassan Preisler om det at bruge ens egen person og liv i ens professionelle arbejde.

Forbered dig på en varm musikalsk krammer, når Alberte Winding og Andreas Fuglebæk runder torsdag aften af med en koncert.

Se hele programmet og tilmeld dig Lærerkonferencen her

Inspirationsværksteder over Højskolens 10 bud

Årets 10 inspirationsværksteder er bygget tematisk op om bogserien ’Højskolens 10 bud’, der er udkommet i forbindelse med Højskolernes 175-års jubilæum. Værkstederne vil ikke formidle bøgernes indhold men være inspireret af tematikkerne, hvor vi har en række inspirerende værkstedsledere klar til at sætte rammerne:

  • Lær af Lyst: Lars Hazelton
  • Tag ansvar: Jonas Andreasen Lysgaard & Jeppe Graugaard
  • Lær for livet: Inga Schjøtt
  • Syng sammen: Rasmus Skov Borring
  • Bliv et folk: Laila Colding Lagermann
  • Lev Sammen: Ingeborg Mate Holm & Sara Skovborg Mortensen
  • Bliv dig selv: Leo Komischke-Konnerup
  • Fortæl historier: Hanne Kirk
  • Lær sammen: Theis Scherfig & Clara Nepper Winther
  • Lær med kroppen: Helle Winther

Læs mere om værkstedernes indhold i programmet

Åbne værksteder

Igen i år vil der være ’åbne værksteder’, hvor du som deltager kan bidrage med dit indspark. Det kan enten være noget, du har forberedt hjemmefra, eller noget du føler for på dagen, som f.eks. et fagligt netværksmøde eller en fodboldkamp i hallen.

 

Tilmelding til early bird rabat

Der er early-bird billetter, hvis du tilmelder dig inden d. 15. september 2020. Herefter vil alle billettyper stige med 200 kroner.

Deltagerprisen varierer alt afhængig af værelsesønske og personligt medlemsskab af FFD.

Frist for tilmeldingen er torsdag 15. november 2020 kl. 11.30.

Se priser og tilmeld dig her

Vikardækning

Det er muligt at søge om vikartilskud for deltagelse i Lærerkonferencen. 

Læs mere på FFD's hjemmeside

Bliv opdateret på programmet

Tilmeld dig også facebookbegivenheden for Lærerkonferencen 2020, hvor vi løbende opdaterer om programmet frem mod konferencen i september.

Bemærk at tilmelding til Lærerkonferencen 2020 først er gældende, når du har tilmeldt dig via Nem Tilmeld.

Få et glimt fra Lærerkonferencen 2019 her

Har du spørgsmål, inputs til åbne værksteder eller andet kontakt Daniel Kern

Daniel Aleksander Kern
Udviklingskonsulent
Strategiske indsatser

Projektleder inden for demokrati, Norden, Europa, fonde, konferencer.
Sekretær for FFDs bestyrelse og Nordisk Folkehøjskoleråd.