Siden 2018 har FFD, med midler fra Slots- og Kulturstyrelsen, haft mulighed for at undersøge og understøtte den naturfaglige dannelse på højskolerne. Hvordan er det gået med at starte science-fag op, og hvad sker der egentlig, når tech-interesserede unge flytter ind på en højskole, hvor kitlerne er i undertal, og den uofficielle uniformering er lavet af lycra?
Vi har fulgt tre højskoler, der alle har eksperimenteret med at vægte science højt i fagudbuddet: Idrætshøjskolen i Aarhus (IHÅ), Askov Højskole og Rønde Højskole.
IHÅ startede - med støtte fra Lundbeck Fonden - et Science Akademi i samarbejde med Aahus universitet i efteråret 2018 (senere omdøbt til Science Højskolen.) (Læs: Højskoler vil tiltrække naturfaglige elever). Askov Højskole bærer en stærk naturvidenskabelig tradition i kraft af sin historik med den tidligere højskolelærer Poul La Cours udvikling af vindemølleteknologi. Skolen har siden bibeholdt et naturvidenskabeligt element i sit DNA, og i dag tilbyder de blandt andet tech-linjer med fokus på Robotter, VR og Game-Design (Læs: Naturfaglighed er også at scripte 2D fighterspil til klokken tre om natten). Sidst men ikke mindst har Rønde Højskole linjen Science & Technology, der er studieforberedende til naturvidenskabelige uddannelser. (Læs: Science-lærer: Højskolen er ikke på radaren hos kommende ingeniører)
Skolerne har delt deres erfaringer, så det er muligt at få en fornemmelse af hvilke problematikker og succeshistorier, deres naturfaglige tiltag har medført.
Faglig balance
Det er vigtigt at styrke fortællingen om naturvidenskab som andet end benhårdt rugbrødsarbejde.
Anne Dissing Sandal, højskolelærer
På IHÅ har det siden projektets start været en udfordring at rekruttere elever til Science Akademiet. Ikke fordi de besøgende elever ikke fandt tilbuddet tiltalende, men fordi det er svært at udbrede historien om, at det overhovedet findes, mener forstander Henrik Løvschall, der faldt for idéen om en science højskole, da han blev kontaktet af initiativgruppen.
Anne Dissing Sandal underviser i science på IHÅ og har i opstartsperioden mærket flere af de barrierer, der skal overvindes for, at science fagene kan blive et tilløbsstykke:
"Eleverne er bekymret for, om de skal gå et halvt år mere i gymnasiet, for det gider de ikke. Det er en udfordring, at deres referenceramme, når de hører om biologi og kemi, stammer fra ungdomsuddannelserne eller folkeskolen. Det skal vi ud over og i stedet fremhæve den legende tilgang, alt det kreative og projektbaserede. Det er vigtigt at styrke fortællingen om naturvidenskab som andet end benhårdt rugbrødsarbejde. Vores opdrag er at give dem den bredest tænkelige indsigt i en god naturvidenskabelig historie, og hvad dét her fagområde kan," siger hun.
På Rønde Højskole har de udbudt science de seneste otte år og har i dag god efterspørgsel på linjen. Men også her har underviserne arbejdet med at afmystificere science-begrebet, så linjen er blevet attraktiv for flere, uden at det går på kompromis med det faglige niveau:
"Vi har ændret ordlyden og måden, vi beskriver faget på. Vi har gjort faget bredere og ændret tilgang. Vi insisterer på, at det skal have høj faglighed og stor grad af almen dannelse," fortæller Poul Abildgaard, der underviser på linjen.
Det er absurd, at højskoler kan kalde sig alment dannende uden at have naturvidenskab med.
Poul Abildgaard, lærer på Rønde Højskole
I forhold til det alment dannende lægger han vægt på, at eleverne stilles over for etiske og samfundsmæssige problemstillinger, der ligger indbygget i naturvidenskaben. De skal udfordres til at tage stilling til spørgsmål om videnskabens og teknologiens rolle i samfundet og for den enkelte:
"Det er absurd, at højskoler kan kalde sig alment dannende uden at have naturvidenskab med. Der ligger så mange væsentlige problematikker inden for det naturvidenskabelige område, så det er meget mærkeligt, at højskolerne ikke har mere at tilbyde her. Vi har jo haft det tidligere," siger Poul og anfægter, at højskoleformen kan tjekke det naturvidenskabelige område af med fag som idrætsfysiologi, outdoor/friluftsliv m.m.
At inddrage det naturvidenskabelige felt og gøre plads til de tematikker og perspektiver, der følger med, har ifølge Henrik Løvshall, også bidraget positivt til det faglige og sociale klima på IHÅ - både blandt lærere og elever:
"Det har været fantastisk spændende, og jeg er blevet positivt overrasket. Vi har fået to helt vildt dygtige gymnasielærere ind, som nu også er blevet fantastiske højskolelærere. Det har været et løft både socialt og fagligt. Det er nogle helt andre historier, eleverne får, når vi fx går tur på en vulkan på La Santa. Hvor idrætslæreren får dem til at løbe op og ned, tager Anne fat et helt andet sted."
Uskolede højskoleelever
Vi har nogle elever, der virkelig rykker sig menneskeligt. De kommer for at nørde med deres fag, og så kommer resten af aktiviteterne og det sociale ligesom snigende.
Simon Köslich, højskolelærer
Med nye fag følger også muligheden for at række ud til en ny elevgruppe. Det oplever de blandt andet på Askov Højskole, hvor tech-linjerne tiltrækker nogle unge, som ikke nødvendigvis har kendskab til højskoleformen eller -traditionen på forhånd:
"Den type elever, vi typisk får på tech-linjerne, er ofte bedøvende ligeglade med morgensamling, sang og politiske fag, og antallet af folk med autisme eller Asbergers syndrom er nok også højere end på andre fag. Sådan er det, og det er jo også ret fantastisk. Vi har nogle elever, der virkelig rykker sig menneskeligt. De kommer for at nørde med deres fag, og så kommer resten af aktiviteterne og det sociale ligesom snigende."
Den stærke kultur og identitet på højskolerne har også været en overvejelse i Aarhus, hvor elevgruppen meget udpræget er idrætsudøvere. På en rundvisning vil man møde elever i lycra og lokaler med gulvtæpper og uden særlige laboratoriefaciliteter. Det forhindrer ikke skolen i at praktisere inspirerende og udviklende science-undervisning, men Anne Dissing Sandal er klar over, hvordan det kan opleves, hvis man opsøger skolen pga. science-fagene:
"Lige så snart vi har dem her, er det ikke noget problem. Så trives de og glemmer, at de kommer fra forskellige verdener. Udfordringen er at sikre, at de ikke kun når til dørtærsklen," siger hun.
Af samme årsag er det blevet tydeligt, at målgruppen for Science Højskolen er en anden - eller i hvert fald er mere snæver - end først tiltænkt:
"Vi kan jo ikke løbe fra, at vi er en idrætshøjskole, så vi skal have science-interesserede idrætselever eller idrætsinteresserede science-elever," konstaterer Henrik Løvschall.
På Rønde Højskole har de held med at være tydelige omkring, at deres linjer er studieforberedende, hvorfor de også har en del pitstoppere fra fx ingeniøruddannelserne på Science & Technology.
Science på højskolerne i fremtiden
Erfaringsdelingen mellem de tre skoler understreger, at det tager tid at løbe nye fag i gang, men meget tyder også på, at Science-linjerne er oppe imod en opfattelse af højskolen som et sted, hvor kunstneriske, samfundsfaglige og humanistiske fag er i højsædet.
De tre adspurgte skoler er alle enige om værdien og det alment dannende i, at højskolerne står skarpt på det naturvidenskabelige område - vel vidende, at økonomi og manglende elever kan komme til at spænde ben for de gode ambitioner.
På IHÅ er det fortsat uvist, om science-fagene har en fremtid, når Lundbeck Fondens projektperiode med Science Højskolen løber ud.
På Askov håber Simon, at de med tiden får held med at rekruttere elever med interesser inden for sundhedssektoren, som på sigt skal ud og arbejde med robotteknologi, da det ville bidrage til at mangfoldiggøre den samlede elevgruppe og særligt elevgruppen på tech-linjerne.
I Rønde håber Poul, at den positive bølger fortsætter, så flere og flere får øje på muligheden for at forene højskole og naturvidenskab. En mærkesag, der for ham, rækker ud over den enkelte højskole og langt ind i bevægelsen og skoleformens løfte om almen dannelse.
__
Har du spørgsmål til foreningens arbejde med det naturfaglige fokus på højskolerne, er du velkommen til at kontakte udviklingsskonsulent Helle Skovmose.