Daglig hvileperiode
Ifølge Arbejdsmiljøloven skal arbejdstiden tilrettelægges sådan, at den ansatte får en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Dette kaldes også 11-timers reglen.
Eksempel
En højskolelærer, der har samvær eller anden forpligtelse på højskolen til kl. 23.15 vil først kunne påbegynde nye forpligtelser kl. 10.15 dagen efter.
Det betyder også, at en ansat ikke må arbejde mere end 13 timer i træk, da der så ikke kan være en sammenhængende hvileperiode på 11 timer inden for 24 timer. Når arbejdsdagen er på mere end 6 timer, så har den ansatte også krav på en pause.
Rådighedstjeneste i hjemmet (eller andet sted valgt af den ansatte), men ikke på arbejdsstedet, kan i denne relation betragtes som hviletid.
Stiller skolen en lejlighed eller et værelse til rådighed for læreren (også selvom der ikke er tale om en tjenestebolig), som læreren disponerer over, og hvor læreren kan spise, sove, opbevare private ejendele og lave private gøremål, også når læreren ikke har rådighedsvagt, så kan der være tale om hviletid, selvom læreren vælger at opholde sig deri eller i nærheden, så læreren kan tilkaldes via mobiltelefon, under rådighedsvagten.
Fridøgn
Ifølge Arbejdsmiljøloven skal den ansatte inden for hver periode på 7 døgn have et ugentligt fridøgn. Det vil sige, at der kan højst være 6 døgn mellem 2 fridøgn.
Fridøgnet skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Da den daglige hvileperiode er på mindst 11 timer, vil den ansatte derfor have krav på en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 + 24 = 35 timer inden for 7. døgn.
Højskolen og de ansatte kan lave en skriftlig aftale om omlægning af det ugentlige fridøgn ved tilrettelæggelse af en konkret arbejdsopgave. Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn.
Hverken rådighedstjeneste i hjemmet eller på skolen betragtes som hvileperiode i relation til det ugentlige fridøgn.
Ledere
Bestemmelserne om hviletid og fridøgn gælder ikke, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis de ansatte selv kan fastsætte den, når der er tale om ansatte, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner.
For ledere – som vel som for andre ansatte – gælder dog, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Ekskursioner
Under ekskursioner i Danmark gælder hviletidsreglerne i sædvanligt omfang. Det betyder, at lærere på ekskursioner i Danmark skal have hviletid og fridøgn som sædvanligt. Lærere skal derfor have fri for forpligtelser og have mulighed for at være væk fra eleverne under hviletid og fridøgn.
Ekskursioner i udlandet er undtaget for reglerne om hviletid og fridøgn efter de danske regler, da de danske regler kun gælder i Danmark. Det vil i stedet være reglerne i landet, hvor ekskursionen finder sted, der skal overholdes.
Ved hjemkomsten fra udlandet, Færøerne eller Grønland skal den ansatte dog ydes 11 timers sammenhængende hviletid regnet fra hjemkomsten, medmindre den ansatte har haft en tilsvarende hvileperiode i det sidste døgn forud for genoptagelsen af sit sædvanlige arbejde. Den ansatte skal desuden ydes et erstatningsfridøgn, medmindre den ansatte før eller under ekskursionen har haft et fridøgn inden for en periode af 7 døgn forud for det første fridøgn efter hjemkomsten.
Begrænset mulighed for fravigelser
Reglerne om hvileperioder og fridøgn kan i et vist omfang afviges ved aftale eller overenskomst. Arbejdstilsynet har oplyst, at det ikke kræves, at de ansatte skal være ansat på overenskomst, for at der kan indgås en aftale med en faglig organisation om fravigelse af hviletiden. Flere skoler har lavet aftale med en faglig organisation om afvigelse fra 11 timers reglen til 8 timer et konkret antal gange om året. Men det kan være svært at få en lønmodtagerorganisation til at indgå en aftale om fravigelse af hviletidsreglerne, da der ikke er en overenskomst. Aftale om fravigelse kan ikke laves med de enkelte ansatte.
Det nærmeste sammenlignelige område er efterskolerne, hvor der på baggrund af en overenskomstmæssig rammeaftale er åbnet for, at der lokalt på efterskolen kan indgås aftale om fravigelser. Denne mulighed gælder ikke på højskoler, da der på højskoleområdet ikke er en central overenskomst.
Det betyder, at højskoler ikke lokalt med de ansatte kan lave en generel aftale om at dispensere fra reglerne om hviletid og fridøgn, uanset om lærerne måtte ønske det, udover den mulighed, der er beskrevet oven for under afsnittet om fridøgn.