Ferie
Alle ansatte på højskoler er omfattet af ferieloven.
Derimod er ansatte på højskoler i udgangspunktet ikke omfattet af den ferieaftale, som overenskomstparterne på statens område har indgået som supplement til ferieloven. Dog fremgår det af ansættelsesbekendtgørelsen, at afsnittet om de særlige feriedage (den 6. ferieuge) i statens ferieaftale gælder for det pædagogiske personale på højskoler. Det fremgår også af ansættelsesbekendtgørelsen, at ferietillægget skal være på 1,5 % og ikke blot 1 %, som fremgår af ferieloven. TAP har ofte tilsvarende vilkår aftalt i deres kontrakt.
Overenskomstparterne har udarbejdet statens ferievejledning, der giver et samlet overblik over rettigheder og pligter, som glæder for ansatte og arbejdsgivere i staten. Da ferievejledningen langt hen ad vejen beskriver reglerne i ferieloven, kan vejledningen - med opmærksom på, at ferieaftalens regler ikke gælder generelt på højskoler - anvendes til hjælp til forståelse af reglerne. Der henvises derfor nedenfor flere gange til statens ferievejledning for en uddybning af reglerne.
Optjening og afholdelse
Ifølge ferieloven går ferieåret fra 1. september til 31. august året efter. I ferieåret optjenes 2,08 feriedage pr. måned. Det giver 24,96 dage for hele året, og når året er gået rundes op, så det giver i alt 25 hele feriedage.
Ferieafholdelsesperioden er den samme periode, dog er den fire måneder længere. Det vil sige fra 1. september samme år som ferieåret (ferieoptjeningen) begynder til 31. december året efter.
Dette er illustreret i figuren nedenfor, der er fra statens ferievejledning.
Som det fremgår af figuren, så overlapper ferieafholdelsesperioderne hinanden i perioden 1. september til 31. december. Ferie kan i princippet holdes løbende fra begyndelsen af måneden efter at den er optjent, så i denne periode med overlap kan der både afholdes ferie optjent i foregående ferieår og optjent i indeværende ferieår.
Ferieoptjening under fravær
Ferie optjenes under ansættelsen, herunder også under fravær med hel eller delvis løn. Det betyder, at der optjenes ferie under sygdom, barsel (inkl. perioden, hvor skolen kun betaler pension), ferie, omsorgsdage, afspadsering mv.
Placering af ferien
De ansatte og ledelsen skal drøfte ferieplaceringen.
Ledelsen skal i videst muligt omfang, dog under hensyntagen til skolens drift, imødekomme de ansattes ønsker. Ledelsen fastlægger i sidste ende feriens placering efter nedenstående regler.
De ansatte har krav på at holde 5 ugers ferie i ferieafholdelsesperioden (dvs. i perioden 1. september til 31. december året efter), herunder 4 ugers ferie inden for ferieåret (dvs. i perioden 1. september til 31. august).
Hovedferie
De ansatte har ret til at holde mindst 3 ugers ferie i sammenhæng i ferieafholdelsesperioden. Denne ferie kaldes hovedferien og skal ligge i perioden fra d. 1. maj til 30. september. Den skal varsles med mindst tre måneder.
Øvrig ferie
De øvrige 2 ugers ferie kan holdes på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af ferieafholdelsesperioden. Øvrig ferie skal som udgangspunkt holdes i sammenhængende perioder på mindst 5 dage. Den kan opdeles yderligere, hvis det er nødvendigt af hensyn til skolens drift eller den ansatte ønsker det. Øvrig ferie skal varsles med mindst 1 måned.
Ferieloven giver visse muligheder for at aftale en anden ferietilrettelæggelse i det konkrete tilfælde med den enkelte ansatte. Dog skal den ansatte holde mindst 10 dages sammenhængende hovedferie.
Forskudsferie efter aftale
Skolen og den ansatte kan aftale, at den ansatte kan holde betalt ferie på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent. Altså på forskud. Den afholdte ferie fradrages så i den ret til betalt ferie, som den ansatte efterfølgende optjener. Det er en betingelse for at aftale forskudsferie, at ferien kan nå at blive optjent efterfølgende inden for det samme ferieår. Man kan således ikke tage forskud på ferie, der først optjenes i det efterfølgende ferieår.
En ansat kan ikke blive pålagt at holde forskudsferie.
Fratræder en ansat, inden forskudsferien efterfølgende er optjent, så fratrækkes de ikke-optjente feriedage i medarbejderens sidste lønudbetaling.
Hvis en ansat ikke har optjent ferie
En ansat har altid krav på at holde 5 ugers ferie i ferieafholdelsesperioden – også selv om vedkommende ikke har optjent tilstrækkeligt antal dage med betalt ferie. I så fald trækkes den ansatte i løn for de dage, hvor der ikke er optjent ferie med løn, medmindre der indgås aftale om forskudsferie.
Har den ansatte ikke har optjent ret til betalt ferie, kan ledelsen ikke pålægge ferie, bortset fra hvis skolen holder lukket, se nedenfor.
Hvis skolen holder lukket
Holder skolen lukket i en periode, og alle medarbejdere derfor skal holde ferie i denne periode, så skal ledelsen ikke forhandle ferieplaceringen med hver enkelt ansatte. Dette gælder også selvom skolen ikke holder fuldstændig lukket, fx hvis pedellerne er på arbejde, men lærerne alle skal holde ferie.
Har en ansat ikke optjent tilstrækkelig ferie til hele den periode, hvor skolen er ferielukket, så kan skolen godt pålægge den ansatte at holde ferien alligevel uden løn. Ledelsen skal dog sikre, at den ansatte i videst muligt omfang har optjent betalt ferie til alle dage, som skolen holder lukket. Har ledelsen ikke sikret dette, skal skolen betale løn for de dage, hvor der er ferielukket, selvom den ansatte ikke har optjent tilstrækkeligt antal feriedage. Ledelsen skal således sige nej til, at en ansat, der ikke har optjent nok feriedage, afvikler betalt ferie på et andet tidspunkt, for på denne måde at sikre, at den ansatte har betalte feriedage til den periode, hvor skolen er ferielukket. Alternativt kan aftales, at ferien holdes som forskudsferie.
Den ansatte har krav på ferie på forskud for de dage, hvor skolen holder lukket, hvis den ansatte har været ansat hele det foregående ferieår og frem til skolen holder lukket, hvis den ansatte ikke har optjent betalt ferie til de dage, skolen holder lukket. Som med anden forskudsferie fradrages så i den ret til betalt ferie, som den ansatte efterfølgende optjener i det indeværende ferieår.
Sygdom, barsel og anden feriehindring
Sygdom, barsel, aftjening af værnepligt, orlov til pasning af nærtstående syge eller døende og en række andre forhold er feriehindringer. Der henvises til statens ferievejledning afsnit 4.1.1 for en oversigt over feriehindringer.
Der er imidlertid ikke tale om en feriehindring, hvis fx den ansattes familiemedlemmer er syge, man ikke kan komme afsted på en planlagt ferierejse, eller det ikke er muligt at indrejse i det land, hvortil ferierejsen var planlagt. Det er heller ikke en feriehindring, at der er (for) travlt på jobbet, eller at ledelsen og den ansatte ikke har sørget for at få planlagt ferien.
Sygdom opstået før ferien
Hvis den ansatte er syg, så kan ferien ikke påbegyndes. Ferie anses for påbegyndt ved normalt arbejdstids begyndelse den første feriedag. Det afgørende er derfor, om den ansatte er syg på dette tidspunkt. Den ansatte skal sygemelde sig til skolen på normal vis, så skolen er bekendt med, at den ansatte er syg, og ferien derfor ikke påbegyndes. Skolen er som ved anden sygdom berettiget til at kræve lægelig bekræftelse, og skolen skal i så fald betale for attesten fra lægen.
Er den ansatte syg ved feriens begyndelse, og bliver den ansatte rask inden udløbet af den planlagte ferie, så skal den ansatte i forbindelse med sin raskmelding meddele ledelsen, om den resterende del af ferien holdes, eller om arbejdet genoptages. Det er alene resten af den planlagte ferie, som den ansatte har krav på at holde som planlagt. Medarbejderen kan ikke kræve, at alle de planlagte feriedage holdes i forlængelse af raskmeldingen - men det kan naturligvis aftales. Bliver den ansatte først rask efter udløbet af den planlagte ferie, er den ansatte forpligtet til at genoptage arbejdet på raskmeldingstidspunktet.
Erstatningsferien for den ferie, der ikke blev afholdt på grund af sygdommen, skal fastlægges efter de almindelige regler for afholdelse af ferie. Dog kan varslet på 3 måneder forkortes, hvis det er nødvendigt for, at hovedferien kan holdes inden hovedferieperiodens udløb. Varslet på 1 måned for øvrig ferie kan ikke forkortes.
Sygdom opstået under ferien
Bliver en ansat syg under sin ferie, har den ansatte i begrænset omfang ret til erstatningsferie. Den ansatte skal sygemelde sig til skolen med lægelig dokumentation efter de almindelige regler, der gælder for ansættelsesforholdet, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, fx ulykkestilfælde eller svær tilskadekomst, der gør, at den ansatte ikke er i stand til at sygemelde sig. Medarbejderen betaler selv for den lægelige dokumentation.
Sygedage tælles først fra den dag, hvor den ansatte sygemelder sig, og de første 5 feriedage, hvor den ansatte er syg, giver ikke ret til erstatningsferie. Det er 5 feriedage, hvor den ansatte har været syg, ud de samlede 25 feriedage, der ikke giver ret erstatningsferie. Den ansatte har således ret til mindst 20 feriedage årligt, hvor den ansatte ikke er syg.
Hvis den ansatte ikke er ansat hele ferieåret (1. september til 31. august) og ikke har optjent fuld ferie, nedsættes de 5 dage forholdsmæssigt. Det betyder, at hvis en medarbejder tiltræder eller fratræder i løbet af ferieåret, vil skolen skulle regulere antallet af erstatningsdage, som den ansatte er berettiget til.
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, det kan fx være alvorligere sygdom, sygdom af længere varighed eller sygdom, der skyldes en tidligere tilskadekomst i tjenesten, kan ledelsen vælge at suspendere ferien helt eller delvist fra første sygedag, det vil sige give erstatningsferie også for de første 5 dages sygdom. Det er ledelsen, der skønner, om der foreligger særlige omstændigheder.
Teknisk raskmelding
Hvis en helt eller delvist sygemeldt ansat anmoder om at holde ferie under en sygemelding (typisk fordi den ansatte trods sygdommen kan tage på en planlagt udlandsrejse), bør skolen som betingelse for at imødekomme anmodningen kræve, at den ansatte kontakter sin kommune, før ferien påbegyndes, og aftaler en ”teknisk raskmelding”. Den ”tekniske raskmelding” sikrer skolen mod, at der begynder en ny arbejdsgiverperiode, hvor skolen ikke kan få sygedagpengerefusion, hvis medarbejderen fortsat er syg efter ferien.
Barsel
Orlov i forbindelse med barsel og adoption, herunder orlov, hvor der hverken ydes løn eller dagpenge, er en feriehindring.
Dette gælder dog ikke i det særlige tilfælde, at den ansatte har genoptaget arbejdet delvist og arbejdet er fordelt sådan, at der arbejdes hele dage og holdes orlov hele dage. Øvrig ferie kan i så fald holdes som enkeltdage.
Konsekvenserne af en feriehindring
Hvis en varslet ferie ikke har kunnet holdes på grund af en feriehindring, skal erstatningsferien som udgangspunkt varsles med de sædvanlige varsler.
Har en ansat på grund af en feriehindring ikke har holdt hele eller dele af sin ferie ved ferieafholdelsesperiodens udløb d. 31. december, så overføres op til 4 ugers årlig betalt ferie automatisk til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Hvis feriehindringen fortsat består frem til udgangen af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, altså strækker sig ud over hele del næste kalenderår, vil ferien skulle overføres igen til den næste ferieafholdelsesperiode. Det er således ikke muligt at få udbetalt de første 4 ferieuger - medmindre der er tale om en feriehindring på grund af sygdom eller barsel, se nærmere nedenfor om Udbetaling af ferie på grund af sygdom eller barsel.
Hvis en ansat på grund af en feriehindring ikke har holdt ferie udover 4 uger, altså ikke holdt den 5. ferieuge eller dele af den, skal skolen udbetale ferie udover 4 uger efter ferieafholdelsesperiodens udløb (31. december) til den ansatte. Dette gælder dog ikke, hvis skolen og den ansatte i stedet aftaler, at ferien overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Udbetaling af ferie på grund af sygdom eller barsel
Skyldes feriehindringen sygdom eller barselsorlov, og hvor 4 ugers ferie er blevet overført til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, vil den overførte ferie kunne udbetales til den ansatte, hvis feriehindringen fortsat består ved udgangen af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, altså fortsat består 12 måneder senere. Det kan også aftales, at den overførte ferie i stedet overføres endnu en gang til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Overførsel eller udbetaling af den 5. ferieuge
Overførsel
Skolen og den ansatte kan - senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb d. 31. december - aftale, at ferie ud over 4 uger overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Det er ikke et krav, at der har været tale om en feriehindring; det er muligt at aftale, at der blot holdes 4 ugers ferie, og at den 5. ferieuge overføres til næste ferieafholdelsesperiode.
Hvis ferie overføres, skal der indgås en aftale mellem ledelsen og den enkelte ansatte. Hverken ledelsen eller den ansatte kan ensidigt bestemme, at ferie skal overføres.
Det må anbefales at afklare spørgsmålet om eventuel overførsel af ferie i god tid inden ferieafholdelsesperiodens udløb, så ferien alternativt kan varsles til afholdelse.
Optjent ferie op til 4 uger, der ikke er afholdt i ferieafholdelsesperioden, fortabes, medmindre den manglende afvikling skyldes feriehindringer. Ledelsen skal sikre, at der er mulighed for, at ferie kan holdes i ferieafholdelsesperioden.
Udbetaling
Hvis en ansat ved ferieårets udløb d. 31. august ikke har holdt hele sin optjente ferie, kan den ansatte og skolen under visse forudsætninger aftale, at feriepengene udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Dette gælder, hvis beløbet vedrører ferie, der stammer fra feriedage udover 4 uger, og der ikke er indgået aftale om at overføre dagene til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Se de nærmere betingelser for udbetaling i statens ferievejledning afsnit 5.7.
Har en ansat ved ferieafholdelsesperiodens udløb 31. december ikke holdt hele sin ferie, skal skolen på eget initiativ udbetale feriepengene (svarende til løn under ferie). Dette gælder dog kun, hvis beløbet vedrører ferie ud over 4 uger, og der ikke er indgået aftale om at overføre dagene. Beløbet udbetales direkte til medarbejderen.
Det er som udgangspunkt ikke muligt at udbetale feriepengene (svarende til løn under ferie), der stammer fra 1.- 4. ferieuge. Betaling for 1.- 4. ferieuge kan alene ske, når der foreligger en feriehindring som følge af længerevarende sygdom eller barsel, se nærmere ovenfor i denne artikel under afsnittet Udbetaling af ferie på grund af sygdom eller barsel.
Ferie ved opsigelse
Ferie kan placeres i en opsigelsesperiode, men ferien skal varsles korrekt, det vil sige, at hovedferie skal varsles med mindst 3 måneders varsel, og restferien med mindst 1 måneds varsel.
En allerede varslet hovedferie kan skolen kun kræve afholdt, hvis opsigelsesvarslet er så langt, at et nyt varsel på 3 måneder samt selve hovedferien på de 3 uger kan rummes inden for opsigelsesperioden. Ved en opsigelsesperiode på 3 måneder eller kortere vil genvarsling af hovedferien ofte ikke kunne lade sig gøre, og derfor vil hovedferien typisk ikke kunne gennemføres som pålagt ferie i opsigelsesperioden. Den ansatte kan dog vælge at ville holde ferien alligevel. Hvis ferie ikke holdes, skal den ansatte i stedet arbejde i perioden på sædvanlig vis.
Er den ansatte fritstillet, så kan skolen anse ferien for afholdt uden konkret at have varslet det, hvis både varslet og ferien kan rummes i fritstillingsperioden. En fritstilling indeholder således implicit et pålæg om at holde mest mulig ferie. Det vil dog være afhængigt af, om den ansatte har fået nyt arbejde og i givet fald fra hvilket tidspunkt, og om fritstillingen er med eller uden modregningsadgang for skolen for anden lønindtægt, som den ansatte oppebærer i fritstillingsperioden. Det anbefales i sådant tilfælde at kontakte Rådgivningen i FFD.
Er det den ansatte, der opsiger sin stilling, ændrer det ikke på planlagt ferie eller på skolens mulighed for at varsle ferie til afholdelse.
Fratræden
Når en ansat fratræder, skal skolen afregne feriegodtgørelse på 12,5 % af den ferieberettigede løn til Feriekonto for den optjente ferie, der endnu ikke er afholdt. De fleste lønsystemer kan håndtere afregningen og beregning af feriegodtgørelsen, hvis ellers de korrekte oplysninger er indtastet.
Den ansattes eget bidrag til pensionsordninger indgår i den ferieberettigede løn. Det gælder også den 1/3 af pensionsbidraget, der for lærere mv. anses for egetbidraget, selvom det betales af skolen. Derimod indgår lønnen under afholdelse af ferie ikke i den ferieberettigede løn. Der kan findes nærmere information i statens ferievejledning afsnit 7.2. om hvilke løndele, der indgår i den ferieberettigede løn.
Hvis den ansatte har holdt ferie på forskud, som ikke er nået at blive optjent efterfølgende inden fratræden, så skal skolen modregne den afholdte ferie i den ansattes krav på løn og feriebetaling.
Hvis en medarbejder forlader arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller alder, skal feriegodtgørelse ikke indbetales til FerieKonto, men kan udbetales direkte til medarbejderen.
Ferietillæg
Ifølge ansættelsesbekendtgørelsen er ferietillægget for det pædagogiske personale 1,5%. Det er derfor højere end den 1%, der fremgår at ferieloven.
For TAP er ferietillægget ofte aftalt i ansættelseskontrakten eller efter praksis på skolen også fastsat til 1,5%.
Ændret beskæftigelsesgrad
For ansatte, der har samme beskæftigelsesgrad på optjeningstidspunktet og ferietidspunktet, udgør lønnen under ferie medarbejderens sædvanlige løn på det tidspunkt, hvor ferien holdes.
For ansatte, der på ferietidspunktet har en anden beskæftigelsesgrad end på optjeningstidspunktet, beregnes lønnen under ferie på grundlag af beskæftigelsesgraden på optjeningstidspunktet. Det afgørende for beregning af lønnen under ferien bliver så beskæftigelsesgraden på optjeningstidspunktet, men lønnen på det tidspunkt, hvor ferien holdes.
Deltidsansatte
En ansat, der har færre end 5 arbejdsdage pr. uge, optjener som alle andre ret til 2,08 betalte feriedage for hver måneds ansættelse. Når ferie holdes, så skal nogle af feriedagene ligger på arbejdsfrie dage. Hvis den ansatte fx arbejder 3 dage om ugen, skal de 2 ugentlige arbejdsfri dage indgå i en ferieuge.
Hvis en deltidsansat har fået udbetalt løn for ekstra timer, men uden tillæg af overarbejdssats, så skal den ansatte have 12,5 pct. feriegodtgørelse af merarbejdsbetalingen beregnet efter de almindelige regler.
Timelønnede
Timelønnede får feriegodtgørelse på 12,5 pct. af lønnen, som skolen skal afregne til FerieKonto. Medarbejderen skal selv hæve pengene hos FerieKonto, når ferien skal holdes.
Særlige feriedage
Det pædagogiske personale er omfattet af reglerne om særlige feriedage (den 6. ferieuge) i den statslige ferieaftale. Månedslønnede TAP har ofte aftalt tilsvarende regler i deres ansættelseskontrakt.
Optjening og afholdelse af særlige feriedage
Ansatte optjener 0,42 særlige feriedage for hver måneds ansættelse i kalenderåret, svarende til 5 særlige feriedage pr. år.
Afholdelsesperioden for særlige feriedage er fra 1. maj i året, som følger efter optjeningsåret til 30. april året efter igen. En ansat, der fx tiltræder 1. januar 2026, har derfor først ret til at holde særlige feriedage i perioden fra 1. maj 2027 til 30. april 2028. Princippet for optjening og afholdelse af særlige feriedage er således anderledes end for almindelige feriedage, derimod svarer det til princippet for optjening og afvikling af ferie, der gjaldt i den tidligere ferielov fra før 2020.
Når de særlige feriedage holdes, har den ansatte ret til løn svarende til lønnen på feriedage.
Tidspunktet for afholdelse af særlige feriedage skal aftales mellem ledelsen og den enkelte ansatte. Medarbejderens ønske om placeringen skal normalt imødekommes. Det er dog en forudsætning, at placeringen er forenelig med arbejdet. En fra den ansattes sides ønsket placering af særlige feriedage på dage med undervisning og andre opgaver må derfor almindeligvis imødekommes. Det kan dog være særlige uger eller kollegaers fravær, der gør, at ledelsen ikke kan imødekomme den ønskede placering. Medarbejderen skal give ledelsen besked så tidligt som muligt om, hvornår de særlige feriedage ønskes afholdt. De kan holdes samlet, enkeltvis og som brøkdele af dage.
Der kan ikke indgås kollektiv aftale på skolen om, hvordan de særlige feriedage skal afholdes, eller at de i stedet skal udbetales. Dette skal aftales mellem skolen og den enkelte medarbejder.
Afholdelse af særlige feriedage ved varierede arbejdstider
For ansatte med varierende arbejdstider skal de særlige feriedage placeres på en sådan måde, at den samlede frihed dækker en repræsentativ blanding af kortere og længere arbejdsdage, eventuelle arbejdsfri dage, dag-, aften-, natte- og weekendarbejde samt eventuelle rådighedsvagter. Fx kan ledelsen modsætte sig, at en ansat med regelmæssigt forekommende søndagsarbejde udelukkende vil placere sine særlige feriedage på søndage. Tilsvarende kan ledelsen modsætte sig, at de særlige feriedage alene placeres på lange arbejdsdage, hvis medarbejderen har meget varierende daglige arbejdstider.
Ansatte med færre end 5 arbejdsdage pr. uge optjener også 0,42 særlig feriedag pr. måned, men når dagene holdes, skal et forholdsmæssigt antal være arbejdsfri dage.
Fra 1. januar kan ledelsen varsle de særlige feriedage afholdt
Såvel den ansatte som ledelsen kan kræve, at dagene holdes i afholdelsesperioden for særlige feriedage (1. maj til 30. april). Er dagene ikke afholdt, eller er tidspunktet for afholdelsen ikke fastlagt senest 1. januar i afholdelsesperioden, så kan ledelsen varsle dagene afholdt med 1 måneds varsel. Dagene kan af ledelsen kun varsles til afholdelse i hele dage.
Feriehindring for særlige feriedage
Bevirker en feriehindring, at en særlig feriedag ikke kan holdes som planlagt, holdes dagen på et senere tidspunkt i afholdelsesperioden for særlige feriedage, eller udbetales/overføres til næste afholdelsesperiode.
Overførsel af særlige feriedage til næste afholdelsesperiode
Særlige feriedage kan overføres til en senere afholdelsesperiode efter aftale mellem ledelsen og medarbejderen. En aftale om overførsel af særlige feriedage skal indgås skriftligt.
Afholdelse af særlige feriedage i en opsigelsesperiode
Særlige feriedage kan holdes og (efter 1. januar) varsles i en eventuel opsigelsesperiode på sædvanlig vis. Er det inden opsigelsen konkret aftalt, hvornår en eller flere særlige feriedage holdes, så holdes de som planlagt.
De særlige feriedage anses ikke automatisk for holdt, hvis en ansat er fritstillet, men er de i forvejen planlagt, så holdes de som aftalt.
Udbetaling af særlige feriedage
Hvis en eller flere særlige feriedage ikke er holdt eller aftalt overført ved udløbet af afholdelsesperioden for særlige feriedage (30. april), så skal skolen af egen drift udbetale dem til den ansatte. Dagene må ikke udbetales inden afholdelsesperioden for særlige feriedage udløber, medmindre den ansatte fratræder.
Særlige feriedage ved fratræden
Ved fratræden skal ikke-afholdte særlige feriedage udbetales. Det gælder både særlige feriedage, der kunne være afholdt, og særlige feriedage, der er optjente, og hvor afholdelsesperioden endnu ikke er indtrådt.
En særlig feriedag afregnes med 0,5% af den ferieberettigede løn. Det vil sige, at udbetaling af 5 særlige feriedage svarer til 2,5% af den ferieberettigede løn i optjeningsåret (kalenderåret).
Dagene udbetales direkte til den ansatte, og skal således ikke afregnes til FerieKonto.