Artiklen gennemgår reglerne for fravær i forbindelse med graviditet og barsel.
Denne skematiske oversigt understøtter gennemgangen ved at vise, i hvilke perioder, der er ret til fravær med løn efter reglerne i den statslige barselsaftale eller dagpenge, og om orloven er øremærket eller kan overdrages. Der er et ark for hver af forældrene og et særskilt ark med varslingsfristerne, som forældrene skal overholde.
Forbedrede regler fra d. 1. april 2026
Ved overenskomstforhandlingerne 2026 på statens område blev der aftalt forbedringer af den statslige barselsaftale gældende for børn, der fødes eller modtages fra d. 1. april 2026.
De nye rettigheder gælder for børn, der er født eller modtaget den 1. april 2026 eller senere. For børn, der er født eller modtaget før denne dato, gælder de tidligere regler.
De væsentligste ændringer er:
- De uger med løn, som forældrene kan dele, er udvidet fra 6 til 8 uger for børn født eller modtaget fra og med d. 1. april 2026.
- En forælder, der ikke bor sammen med den anden forælder, og som har eneforældremyndigheden over barnet, får yderligere 10 uger med løn under barslen.
- Sociale forældre og visse nærtstående familiemedlemmer kan få ret til løn og pension under overdraget orlov.
- En far eller medmor kan få løn i op til 8 uger inden for de første 10 uger efter fødslen, hvis moren overdrager sin ret til fravær og barselsdagpenge.
- Lønretten forbedres ved barnets hospitalsindlæggelse, og tidligt hjemmeophold sidestilles med hospitalsindlæggelse.
- Der skal indbetales pensionsbidrag under den retsbaserede forlængelse af forældreorloven af de 32 ugers fravær i op til den 46 fraværsuge.
De ændrede regler er indarbejdet i det følgende i artiklen.
Lav en skriftlig barselsplan
FFD anbefaler, at der laves en skriftlig barselsplan mellem medarbejder og højskolen. Herved er der klarhed over, hvilke perioder medarbejderen er væk, om det er med løn eller på barselsdagpenge, om der sker overdragelse af orlov, udskydelse eller forlængelse af orlov, og om der holdes ferie i forlængelse af orloven.
På borger.dk kan vordende forældre finde en barselsplanlægger, som kan anvendes til at planlægge fordelingen af orlovsugerne. En række faglige organisationer har lavet lignende barselsplanlæggere.
Den statslige barselsaftale
Ansatte på højskoler er i de fleste tilfælde omfattet af den statslige barselsaftale, der giver bedre vilkår, end der følger af barselsloven. Det gælder primært i forhold til fravær inden fødslen og ret til løn under store dele af orloven i stedet for blot barselsdagpenge.
Skolen kan søge barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark, og skolen er også berettiget til refusion fra Den statslige Barselsfond, i perioderne, hvor skolen udbetaler løn. Skolen skal sørge for at søge refusion begge steder.
Efter udløbet af perioden med ret til løn under orloven har den ansatte ret til yderligere fravær i en periode med eller uden barselsdagpenge, hvor højskolen skal indbetale det sædvanlige samlede pensionsbidrag.
Den ansatte optjener ret til ferie med løn under de perioder af orloven, hvor der udbetales løn. Det gælder også for de perioder, hvor der kun udbetales pension. Fratræder den ansatte, inden ferien er holdt, afregnes feriepengene dog på sædvanlig vis og beregnes ud fra den ferieberettigede løn.
FFD har lavet denne oversigt, der giver overblik over rettighederne til fravær med løn efter statens barselsaftale. Den statslige barselsaftale gælder for:
- Pædagogisk personale,der ifølge ansættelsesbekendtgørelsen er omfattet af den statslige barselsaftale.
- Månedslønnet TAP-personale, der normalt har stående i deres ansættelseskontrakt eller andet ansættelsesgrundlag, at de følger reglerne i den statslige barselsaftale.
- Timelønnede lærerebliver omfattet af den statslige barselsaftale efter sammenlagt 1 års beskæftigelse. Beskæftigelsen skal blot være inden for Kulturministeriets område, hvilket betyder, at blandt andet beskæftigelse på andre højskoler tæller med. Ved opgørelsen medregnes alle ansættelsesperioder (uanset beskæftigelsesgrad) af mindst 1 uges varighed, der ligger inden for de sidste 2 år før det seneste ansættelsesforholds begyndelse. Opfylder timelæreren først karenstidskravet, efter at orloven er påbegyndt, bliver timelæreren omfattet af aftalen fra det tidspunkt, hvor kravet er opfyldt. Timelønnede skal dog ligesom andre ansatte opfylde beskæftigelseskravet for at have ret til barselsdagpenge. Da retten til løn under fraværet normalt forudsætter, at højskolen kan få barselsdagpengerefusion, er det ikke altid, at timelærere har ret til løn under fraværet, selv om timelæreren har været ansat i mere end et år. Se afsnittet om beskæftigelseskravet længere nede i denne artikel.
Ansatte, der ikke er omfattet af den statslige barselsaftale, har ikke ret til løn efter den statslige barselsaftale, men kan have ret til løn efter fx funktionærloven, en anden overenskomst eller deres ansættelsesvilkår. Ellers er udgangspunktet barselsdagpenge og først fravær 4 uger før terminsdatoen. En kvindelig ansat omfattet af funktionærloven har dog ret til halv løn fra skolen i 4 uger før forventet fødsel og de første 14 uger efter fødslen. Dette vil være relevant, hvis hendes løn er så høj, at halvdelen af lønnen overstiger barselsdagpengene - men altså kun i det tilfælde, hvor hun ikke er omfattet af de bedre vilkår med fuld løn i den statslige barselsaftale.
Fravær i forbindelse med graviditetsundersøgelser
En gravid ansat omfattet af statens barselsaftale har ret til fravær med løn i forbindelse med graviditetsundersøgelser, hvis undersøgelserne kun kan finde sted i arbejdstiden. Fraværet skal søges placeret til mindst mulig gene for skolen.
Er den ansatte ikke omfattet af statens barselsaftale, skal skolen betale dagpenge under fraværet.
Skolen har ikke adgang til dagpengerefusion for fravær i forbindelse med graviditetsundersøgelser.
Uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel
Fravær som følge af uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel uden for det tidsrum, hvor den ansatte har ret til fravær efter barselsloven (se nedenfor), betragtes som sygefravær. Hvis den ansatte har ret til løn under sygdom, har hun det derfor også, hvis hun bliver syg under graviditeten.
Er sygdommen graviditetsbetinget, kan skolen søge refusion fra første dag, både hos Udbetaling Danmark og Den statslige Barselsfond. Graviditetsbetinget fravær kan også begrundes med, at forhold i arbejdet øger risikoen for fosteret. Graviditetsbetinget sygdom adskiller sig således ved, at skolen har ret til refusion fra første dag og ikke først efter arbejdsgiverperioden på 30 dage. Er der tale om ikke-graviditetsbetinget sygdom under graviditeten, er der ikke ret til refusion fra første sygedag.
Har den ansatte ikke ret til løn under sygdom, er det Udbetaling Danmark, der skal betale barselsdagpenge under det graviditetsbetingede sygefravær.
Ret til fravær 6 uger før forventet fødsel
Ifølge den statslige barselsaftale har en gravid ansat ret til lønnet fravær fra arbejdet 6 uger før forventet fødsel. Terminsdatoen regnes med som den sidste dag i de 6 uger.
En planlagt dato for kejsersnit anses som terminsdatoen.
Føder den ansatte før tid, bliver graviditetsorloven kortere, og ubrugte orlovsdage erstattes ikke. Føder den ansatte senere end terminsdatoen, forlænges orloven inden fødslen med dagene, og de modregnes ikke i senere orlovsperioder.
Højskolen har ret til barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark for de fire sidste uger, men ikke for fravær i den 6. og 5. uge, før den forventede fødsel. Hos Den statslige Barselsfond kan skolen søge refusion for alle 6 uger.
Er den ansatte ikke omfattet af statens barselsaftale, giver barselsloven ret til fravær med dagpenge fra Udbetaling Danmark, når der skønnes at være 4 uger til fødslen.
Fravær efter fødslen
Med løn
Lønnet fravær holdes før ulønnet fravær.
Moren har efter den statslige barselsaftale ret til fravær med løn i de første 10 uger efter fødslen. I de første 2 uger regnet fra dagen efter fødslen er det en pligt for moren at være fraværende fra arbejdet. Faren/medmoren indtræder i morens ret til fravær, hvis moren dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet.
Ud over de første 10 uger har moren ret til lønnet fravær i yderligere 10 uger samt - afhængigt af den anden forælders ansættelsesvilkår og af, hvordan forældrene fordeler orloven mellem sig - yderligere fravær med løn i op til 8 uger. (Det gælder for børn født d 1. april 2026 eller senere. For børn født tidligere var der 6 deleuger.) Hvis begge forældre er omfattet af den statslige barselsaftale, har de ikke begge ret til løn de sidste 8 uger, men kan fordele de 8 uger imellem sig, som de ønsker det. Det gælder fx, hvis den anden forælder også er ansat på en højskole eller er gymnasielærer.
Men er den anden forælder omfattet af et andet regelsæt, fx af den kommunale barselsaftale, så er der tale om forskellige regelsæt for barselsvilkårene. Den forælder, der er ansat på højskolen, kan derfor få løn i de 8 uger uafhængigt af den anden forælders barselrettigheder. Højskolen skal derfor sørge for at få information om, hvilke barselsregler den anden forældre er omfattet af.
Skolens forpligtelse til at betale løn under orloven er som hovedregel betinget af, at skolen modtager dagpengerefusion. For at skolen skal betale fuld løn til moren i den 25. til 28. fraværsuge (for børn født før d. 1. april 2026 kun 25. og 26. fraværsuge), skal den anden forælder derfor overføre dagpengeretten for mindst 4 uger til moren. Moren har som udgangspunkt selv kun 24 uger med dagpenge efter fødslen. Se mere om dagpenge og overdragelse af orlov nedenfor.
Holder moren orlov i den 25. til 28. uge, uden at den anden forælder overfører dagpengeret for de 4 uger, skal højskolen ikke betale fuld løn for de uger, hvor der ikke er overdraget dagpengeret. Højskolen skal i stedet betale nedsat løn for ugerne, svarende til forskellen mellem dagpengesatsen og morens sædvanlige løn. Det er dog almindeligt, at den anden forælder overfører dagpengeretten for disse uger.
Faren/medmoren har i forbindelse med barnets fødsel ret til fravær med løn i indtil 2 sammenhængende uger umiddelbart efter fødslen. Efter aftale med højskolen kan de 2 uger placeres på et andet tidspunkt inden for de første 10 uger efter fødslen, og de behøver ikke blive holdt i sammenhæng. Ud over de 2 uger har faren/medmoren ret til fravær i yderligere 10 uger med løn samt - afhængigt af, om moren er omfattet af statens barselsaftale, og hvordan forældrene fordeler orloven mellem sig - yderligere 8 uger med løn.
En far/medmor kan efter barselslovens regler få overdraget op til 8 ugers fravær med barselsdagpenge fra moren inden for de første 10 uger efter fødslen, hvis moren genoptager arbejdet på fuld tid. For børn født eller modtaget den 1. april 2026 eller senere har en far/medmor, der er omfattet af den statslige barselsaftale, ret til løn i de overdragede uger. Morens lønret bortfalder for det antal uger, som hun overdrager til faren eller medmoren. Denne mulighed må ikke forveksles med de 8 deleuger efter den 10. uge.
Samlet fraværsret og ulønnet fravær
Moren har, ud over de 10 lønnede uger efter fødslen, ret til fravær i yderligere 32 uger. Som det fremgår ovenfor, er nogle, men ikke alle, ugerne med løn.
Faren/medmoren har, ud over ret til fravær i de 2 lønnede uger i forlængelse af fødslen, ret til yderligere fravær i 32 uger. Heller ikke alle disse uger er med løn.
En mor, far eller medmor, der er ansat på skolen, kan forlænge fraværet fra 32 til 40 eller 46 uger, det vil sige med 8 eller 14 uger.
Forældrene har ret til barselsdagpenge under en del af fraværet, men der er ret til fravær længere, end både lønretten og dagpengene rækker.
Den skematiske oversigt, der er linket til øverst i artiklen, giver et samlet overblik.
Pensionsbidrag
Både i den lønnede og ulønnede del af fraværet skal skolen indbetale det sædvanlige arbejdsgiver- og egetbidrag til forælderens pensionsordning. Grundlaget for beregning af pensionsbidraget er den løn, som den pågældende ville have haft uden fraværet.
For børn født eller modtaget den 1. april 2026 eller senere indbetales der pension under op til 46 ugers fravær regnet fra udløbet af den 10. uge efter fødslen eller modtagelsen. Det svarer til de almindelige 32 ugers fravær og en eventuel retsbaseret forlængelse med op til 14 uger. Skolen skal således betale pensionsbidrag, også selv om den ansatte i en del af perioden ikke har ret til barselsdagpenge. For børn født eller modtaget før den 1. april 2026 skal der ikke indbetales pensionsbidrag under den retsbaserede forlængelse af fraværet fra 32 til 46 uger.
Retten til at få indbetalt pensionsbidrag gælder for mødre, fædre/medmødre, adoptanter og surrogatforældre. Retten til pensionsbidrag omfatter også sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, når de er omfattet af barselsaftalen og har fået overdraget fravær efter barselslovens regler.
Dagpenge og Løn
Bor forældrene sammen ved fødslen, har de som udgangspunkt hver ret til 24 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen. I perioder med løn bruger den ansatte samtidig af sin dagpengeret, fordi skolen modtager barselsdagpengene som refusion.
Hvis forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse ved adoption, har den forælder, der har barnet boende, ud over de 24 uger ret til barselsdagpenge i yderligere 13 uger frem til 1 år efter barnets fødsel.
Hvis forælderen har eneforældremyndighed over barnet, har forælderen derudover ret til yderligere 9 ugers barselsdagpenge, dvs. i alt 46 uger med barselsdagpenge. En forælder, som på fødselstidspunktet ikke bor sammen med den anden forælder, og som har barnet boende og har eneforældremyndigheden over barnet, har yderligere 10 ugers løn. Det er en betingelse, at forælderen har ret til barselsdagpenge i perioden. Retten gælder for børn, der er født eller modtaget den 1. april 2026 eller senere.
En mor, der opfylder betingelserne, kan dermed have ret til op til 38 ugers løn efter fødslen (10 uger umiddelbart efter fødslen + 10 egne uger + op til 8 deleuger + 10 ekstra uger = op til 38 uger).
En far/medmor, der ikke bor sammen med barnet, har ud over de 2 uger i forbindelse med fødslen ret til 9 ugers barselsdagpenge, det vil sige i alt 11 uger. En mor, der ikke bor sammen med barnet, har ret til 10 uger plus 9 uger med barselsdagpenge.
En forælder, der er omfattet af statens barselsaftale, og som ikke har bopæl sammen med barnet på fødselstidspunktet, har ret til fravær med nedsat løn i de uger med fravær efter den 10. uge, hvor der ikke er dagpengeret, og skolen derfor ikke kan få refusion. Lønnen udgør i dette tilfælde differencen mellem dagpengesatsen og medarbejderens sædvanlige løn.
Beskæftigelseskravet for at have ret til dagpenge
For at en ansat har ret til barselsdagpenge, skal beskæftigelseskravet være opfyldt ved starten af den enkelte fraværsperiode.
Kravet er, at vedkommende skal
- være ansat på den første dag i orloven eller dagen før, og
- have haft mindst 160 timers arbejde inden for de seneste fire hele måneder før orloven, og
- i 3 af de 4 måneder have arbejdet mindst 40 timer om måneden
Beskæftigelseskravet kan opfyldes via beskæftigelse hos flere forskellige arbejdsgivere.
Der er også ret til barselsdagpenge, hvis den ansatte ellers ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor. Det samme gælder, hvis den ansatte inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, er elev i lønnet praktik i en uddannelse eller er ansat i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Derudover skal den ansatte være sammen med sit barn dagligt, dvs. fysisk tilbringe tid sammen med barnet.
Overdragelse af orlov med dagpengeret
En juridisk forælder kan overdrage orlov til den anden juridiske forælder.
Bor forældrene sammen, kan en forælder, der er lønmodtager, overdrage op til 13 uger af sine 24 uger med dagpenge til den anden forælder. Er forælderen selvstændig, kan vedkommende overdrage helt op til 22 uger til den anden forælder. En ledig far kan også overdrage op til 22 uger til den anden forælder. En ledig mor kan overdrage op til 14 uger.
Forældre, der ikke bor sammen, har også mulighed for overdragelse af orlov til den anden forælder.
I nogle situationer er der også mulighed for at overdrage orlov til en social forælder eller et nærtstående familiemedlem.
En social forælder kan eksempelvis være en juridisk forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet uden selv at være juridisk forælder. En social forælder, der via sin ansættelse er omfattet af den statslige barselsaftale, kan få ret til løn i op til 8 uger inden for de første 10 uger efter fødslen, hvis moren overdrager sin ret til fravær og barselsdagpenge. Morens lønret bortfalder for de overdragne uger. Efter barnets første 10 uger kan en social forælder, som har fået overdraget fravær med barselsdagpenge fra en juridisk forælder, få løn i op til 10 uger.
Et nærtstående familiemedlem kan blandt andet være en forælderens egne forældre eller søskende. Et nærtstående familiemedlem kan få løn i op til 10 uger, hvis familiemedlemmet har fået overdraget fravær med barselsdagpenge fra en soloforælder efter barselslovens regler.
Sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer kan desuden få del i de 8 deleuger med løn, i det omfang de har fået overdraget fravær med barselsdagpenge. Hvis både den juridiske forælder, den sociale forælder og det nærtstående familiemedlem er omfattet af den statslige barselsaftale, har de tilsammen højst ret til 8 deleuger med løn.
Retten til løn forudsætter, at den sociale forælder eller det nærtstående familiemedlem selv er omfattet af den statslige barselsaftale og har ret til barselsdagpenge i den pågældende periode. Overdrager en højskoleansat soloforælder fx orlov til sin søster, som arbejder i en privat virksomhed, skal højskolen ikke betale løn til søsteren. Det er søsterens egen arbejdsgiver og hendes egne ansættelsesvilkår, der afgør, om hun har ret til løn. Skolen skal således kun betale løn til en social forælder eller et nærtstående familiemedlem, hvis den pågældende selv er ansat på skolen og er omfattet af den statslige barselsaftale.
Ved flerlingefødsel kan en social forælder eller et nærtstående familiemedlem, der får overdraget eller tildelt den særlige flerlingeorlov, have ret til løn i op til 13 uger.
På borger.dk kan læses mere om mulighederne for at overdrage orlov.
Genoptagelse af arbejdet, forlængelse og udskydelse af fravær
Den ansatte har ret til at genoptage arbejdet og udskyde op til 5 uger af fraværet. Herudover kan den ansatte efter aftale med skolen genoptage arbejdet helt eller delvist under fraværet. Ved delvis genoptagelse af arbejdet kan det aftales, at fraværsretten forlænges med den tid, hvor arbejdet har været genoptaget.
Ved genoptagelse af arbejdet på fuld tid kan det aftales, at fraværsretten udskydes med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget.
For lønmodtagere skal de 2 + 9 øremærkede uger afholdes, inden barnet fylder 1 år.
Den ansatte har ret til at udskyde op til 5 uger af fraværsretten. Efter aftale med skolen kan den ansatte udskyde eller forlænge yderligere fravær. Det udskudte fravær skal holdes i en sammenhængende periode. Hvis den ansatte skifter arbejdsgiver, følger den retsbaserede ret til op til 5 ugers udskudt fravær med til den nye arbejdsgiver. Aftalebaseret udskydelse kræver derimod en aftale med den nye arbejdsgiver. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år, ellers bortfalder den.
Lønretten forlænges eller udskydes tilsvarende, men det er en forudsætning for at bevare lønretten, at den ansatte fortsat er ansat på samme højskole, når det udskudte/forlængede fravær holdes. Det er en forudsætning for retten til løn, at højskolen modtager fuld dagpengerefusion, når det udskudte/forlængede fravær holdes.
I mange tilfælde vil lønretten være opbrugt på det tidspunkt, hvor arbejdet genoptages. Når den udskudte eller forlængede orlov senere holdes, skal skolen fortsat indbetale pensionsbidrag under de 32 ugers fravær efter barselslovens § 9. For børn født eller modtaget den 1. april 2026 eller senere gælder pensionsretten også under en retsbaseret forlængelse af fraværet op til 46 uger efter den 10. uge. Pensionsbidraget skal betales, også selv om den ansatte ikke har ret til barselsdagpenge i perioden.
Hvis barnet er indlagt eller på tidligt hjemmeophold
Hvis barnet hospitalsindlægges, kan den periode, hvor forælderen har ret til fravær, efter barselslovens regler blive forlænget eller udsat. For børn født eller modtaget den 1. januar 2026 eller senere kan fraværsperioden ved hospitalsindlæggelse forlænges med op til 12 måneder for hver forælder.
Tidligt hjemmeophold, hvor et nyfødt barn efter hospitalsindlæggelse behandles eller plejes i hjemmet under ansvar af hospitalet, sidestilles med hospitalsindlæggelse. Dette gælder for børn født eller modtaget den 1. januar 2026 eller senere.
For børn født eller modtaget den 1. april 2026 eller senere gælder der desuden forbedrede lønrettigheder efter den statslige barselsaftale. Hvis en far, medmor, adoptant eller surrogatforælder ikke genoptager arbejdet under barnets hospitalsindlæggelse eller tidlige hjemmeophold, kan lønretten forlænges i op til tre måneder, hvis indlæggelsen eller det tidlige hjemmeophold begynder i en lønnet fraværsperiode.
Hvis den ansatte genoptager eller fortsætter arbejdet under indlæggelsen, og den resterende fraværsret derfor udsættes, følger lønretten med den udsatte fraværsperiode i samme omfang som i den oprindelige periode.
Tvillinger, trillinger mv.
Forældre, der får to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel den 1. maj 2024 eller senere, har hver ret til 13 ugers ekstra flerlingeorlov.
Soloforældre
Hvis barnet kun har én juridisk forælder (soloforælder) på tidspunktet for barnets fødsel, har soloforælderen ret til barselsdagpenge i yderligere 22 uger ud over de 24 uger, det vil sige i alt 46 uger. For børn født eller modtaget den 1. april 2024 eller senere forlænges soloforælderens lønret med 10 uger efter den statslige barselsaftale. For børn født d. 1. april 2026 eller senere giver det ret til fravær med løn i op til 10 uger umiddelbart efter fødslen + 10 egne uger + op til 8 deleuger + 10 ekstra uger = op til 38 uger.
En soloforælder kan overdrage orlov med barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem. Er det nærtstående familiemedlem ansat på højskolen, skal vedkommende underrette skolen med mindst 8 uger varsel om, hvornår orloven begyndes, og hvor længe den varer. Fraværet skal afholdes inden 1 år efter barnets fødsel. Et nærtstående familiemedlem, der er omfattet af den statslige barselsaftale, kan for børn født eller modtaget fra d. 1. april 2026 få både løn og pensionsbidrag under den overdragne orlov. Lønretten forudsætter som udgangspunkt, at højskolen kan modtage barselsdagpengerefusion i perioderne.
Et barn har kun én juridisk forælder, når kun én person er registreret som retlig forælder ved fødslen eller adoptionen. Det er tilfældet for en solomor, der har fået barn med donor uden en juridisk far, for en eneadoptant eller hvis den anden forælder er død før fødslen.
Er der to juridiske forældre til barnet, men har de ikke fælles bopæl, eller har den ene forælder eneforældremyndigheden, gælder andre regler.
I surrogatsager eller hvis fader- eller medmoderskab ikke er fastslået, afhænger rettighederne af den konkrete registrering.
Udbetaling Danmarks registrering skal anvendes ved tvivl om, hvorvidt en medarbejder er soloforælder. Skolen bør ikke selv slutte det alene ud fra familieformen.
En forælder dør efter fødslen
Hvis en forælder dør efter barnets fødsel, beholder den efterlevende forælder sine egne rettigheder til orlov, barselsdagpenge og løn og overtager samtidig den afdøde forælders uudnyttede rettigheder. Den efterlevende forælder kan således som udgangspunkt holde både sine egne resterende lønnede barselsuger og de lønnede barselsuger, som den afdøde forælder endnu ikke havde afholdt. Allerede afholdte uger overføres ikke.
Tilsvarende overtager den efterlevende forælder efter barselslovens regler den afdøde forælders uudnyttede uger med barselsdagpenge.
Adoption
Inden modtagelsen af barnet
Ansatte, der skal modtage et adoptivbarn, der opholder sig på en institution eller lignende i Danmark, har ret til lønnet fravær i op til 1 uge - eventuelt 2 uger, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter - før modtagelsen, hvis de i perioden har ret til dagpenge.
Ansatte, der skal modtage et adoptivbarn i udlandet, har ret til fravær med løn i op til 4 uger - eventuelt 8 uger hvis opholdet i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter - før modtagelsen, hvis de i perioden har ret til dagpenge. Lønretten gælder fra udrejsedagen, og indtil barnet anses for modtaget, det vil sige, når de formelle betingelser for at tage barnet ud af landet er opfyldt. Fravær efter modtagelse af barnet regnes fra dette tidspunkt, uanset om den ansatte forbliver i udlandet.
En ansat, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark eller i udlandet, har ret til fravær med løn i den periode før modtagelsen, hvor den pågældende har ret til dagpenge. Er den ansatte ikke omfattet af statens barselsaftale, er det Udbetaling Danmark, der skal betale barselsdagpenge under fraværet.
Efter modtagelsen af barnet
I de første 10 uger efter modtagelsen af barnet har hver af adoptanterne ret til fravær i 6 uger. Fraværet kan påbegyndes inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet. Hver adoptant har ret til at overdrage op til 4 uger af fraværsretten til den anden adoptant.
Efter den 10. uge efter modtagelsen svarer retten til fravær til andre forældres.
Surrogatfamilier
Der gælder særlige regler for forældre, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale efter de regler, der trådte i kraft den 1. januar 2025.
En forælder, hvis forældreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale, har sammen med den anden forælder ret til fravær med løn én ad gangen i de første 10 uger efter fødslen. Forældrene kan desuden holde fravær med løn samtidig i indtil 2 uger. Efter aftale med højskolen behøver de 2 uger ikke blive holdt i sammenhæng.
Efter den 10. uge har hver af surrogatforældrene ret til 10 ugers fravær med løn. Herudover har de tilsammen ret til op til 8 deleuger med løn, hvis begge er omfattet af den statslige barselsaftale.
En surrogatmor, som er omfattet af barselsaftalen, har ret til fravær med løn i indtil 10 uger efter fødslen.
Der gælder særlige regler om blandt andet flerlinger, soloforældre, eneforældremyndighed og den ene forælders død.
Hvis barnet dør - Sorgorlov
Hvis et barn er dødfødt eller dør, inden det fylder 18 år, har hver af forældrene ret til op til 26 ugers sorgorlov fra dagen efter barnets død. Det er en lægelig vurdering, om det er en abort eller dødfødsel. Som udgangspunkt er det en abort indtil fosteret er 22 uger gammelt.
Hvis betingelserne for barselsdagpenge er opfyldt, har hver forælder ret til barselsdagpenge under sin sorgorlov. Sorgorloven er en særskilt ordning, der gælder efter barnets død; den skal derfor ikke lægges oven i den almindelige ret til barselsdagpenge som yderligere 26 uger efter de normalt 24 uger til hver forælder. Når sorgorloven begynder, ophører den almindelige barselsorlov vedrørende det afdøde barn.
For ansatte omfattet af statens barselsaftale er der ret til løn under sorgorloven i op til 26 uger under forudsætning af, at arbejdsgiveren kan få fuld barselsdagpengerefusion.
Borger.dk beskriver de nærmere betingelser og ansøgningen om barselsdagpenge under sorgorlov.
Regler for udskudt orlov for børn født eller modtaget før d. 2. august 2022
Hvis barnet er født før d. 2. august 2022, gælder de tidligere barselsregler. Det er primært relevant, hvis der er udskudt forældreorlov, også kaldet restorlov, som endnu ikke er afviklet.
Efter de tidligere regler havde den ansatte ret til at udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorloven. Som udgangspunkt skal de udskudte uger holdes samlet.
Det kan være aftalt, at der er udskudt mindre end 8 uger eller mere end 13 uger.
Når den udskudte orlov skal holdes, skal den ansatte varsle skolen mindst 16 uger før orlovens start. Skolen kan vælge at acceptere et kortere varsel.
Udskudt orlov skal holdes, inden barnet fylder 9 år.
Retten til at holde retsbaseret udskudt orlov følger med til ny arbejdsgiver, men en aftalebaseret udskudt orlov skal aftales med den nye arbejdsgiver.