Artiklen gennemgår reglerne for fravær i forbindelse med graviditet og barsel.
På dette link er en skematisk oversigt, der understøtter gennemgangen ved at vise i hvilke perioder, der er ret til fravær med løn eller dagpenge, og om orloven er øremærket eller kan overdrages. Bemærk, at der er tre faneblade på linket: Et for hver af forældrene, og det sidste med varslingsfristerne, som forældrene skal overholde.
Lav en skriftlig barselsplan
FFD anbefaler, at der laves en skriftlig barselsplan mellem medarbejder og højskolen. Herved er der klarhed over, hvilke perioder medarbejderen er væk, om det er med løn eller på barselsdagpenge, om der sker overdragelse af orlov, udskydelse eller forlængelse af orlov, og om der holdes ferie i forlængelse af orloven.
På borger.dk kan vordende forældre finde en barselsplanlægger, som kan anvendes til at lave en barselsplan med mulighed for at arbejde med fordelingen af orlovsugerne. En række faglige organisationer har lavet lignede barselsplanlæggere.
Den statslige barselsaftale
Ansatte på højskoler er i de fleste tilfælde omfattet af statens barselsaftale, der giver bedre vilkår end der følger af barselsloven. Det gælder primært i forhold til fravær inden fødslen og ret til løn under en del af orloven i stedet for blot barselsdagpenge.
Skolen kan søge barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark, og skolen er også berettiget til refusion fra Den statslige Barselsfond. Skolen skal sørge for at søge refusion begge steder.
Efter udløb af perioden med ret til løn under orloven har den ansatte ret til yderligere fravær i en periode med barselsdagpenge, hvor højskolen skal indbetale det sædvanlige samlede pensionsbidrag. Den ansatte optjener ret til ferie med løn under de perioder af orloven, hvor der udbetales løn. Det gælder også for de perioder, hvor der kun udbetales pension. Fratræder den ansatte derimod inden ferien er holdt, afregnes feriepengene på sædvanligvis og beregnes ud fra den ferieberettigede løn.
Ansatte har også en ikke så anvendt mulighed for yderligere orlov uden hverken løn eller barselsdagpenge.
FFD har lavet denne oversigt, der giver overblik over rettighederne til fravær med løn efter statens barselsaftale. Den statslige barselsaftale gælder for:
Pædagogisk personale, der ifølge ansættelsesbekendtgørelsen er omfattet af den statslige barselsaftale.
Månedslønnet TAP-personale har normalt også indskrevet i deres ansættelseskontrakt eller på anden vis, at de følger reglerne i den statslige barselsaftale.
Timelønnede lærere bliver omfattet af den statslige barselsaftale efter sammenlagt 1 års beskæftigelse. Beskæftigelsen skal blot være inden for Kulturministeriets område, hvilket betyder, at blandt andet beskæftigelse på andre højskoler tæller med. Ved opgørelsen medregnes alle ansættelsesperioder (uanset beskæftigelsesgrad) af mindst 1 uges varighed, der ligger inden for de sidste 2 år før det seneste ansættelsesforholds begyndelse. Opfylder timelæreren først karenstidskravet, efter at orloven er påbegyndt, bliver timelæreren omfattet af aftalen fra det tidspunkt, hvor kravet er opfyldt. Timelønnede skal dog ligesom andre ansatte opfylde beskæftigelseskravet for at have ret til barselsdagpenge. Da retten til løn under fraværet normalt forudsætter, at højskolen kan få barselsdagpengerefusion, så er det ikke altid, at timelærere har ret til løn under fraværet, selvom timelæreren har været ansat over 1 år. Se om beskæftigelseskravet under afsnittet herom længere nede i denne artikel.
Ansatte, der ikke er omfattet af den statslige barselsaftale, har ikke ret til løn under barsel, men kun til barseldagspenge og først ret til fravær 4 uger før terminsdatoen. En kvindelig ansat omfattet af funktionærloven har dog ret til halv løn fra skolen i 4 uger før forventet fødsel og de første 14 uger efter fødslen. Dette vil være relevant, hvis hendes løn er så høj, at halvdelen af lønnen overstiger barselsdagpengene - men altså kun i det tilfælde, hvor hun ikke er omfattet af de bedre vilkår med fuld løn i den statslige barselsaftale.
Fravær i forbindelse med graviditetsundersøgelser
En gravid ansat omfattet af statens barselsaftale har ret til fravær med løn i forbindelse med graviditetsundersøgelser, hvis undersøgelserne kun kan finde sted i arbejdstiden. Fraværet skal søges placeret til mindst mulig gene for skolen.
Er den ansatte ikke omfattet af statens barselsaftale, skal skolen betale dagpenge under fraværet.
Skolen har ikke adgang til dagpengerefusion for fravær i forbindelse med graviditetsundersøgelser.
Uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel
Fravær som følge af uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel uden for det tidsrum, hvor den ansatte har ret til fravær efter barselsloven, se nedenfor, betragtes som sygefravær. Hvis den ansatte har ret til løn under sygdom, så har hun det derfor også, hvis hun bliver syg under graviditeten.
Er sygdommen graviditetsbetinget, kan skolen søge refusion fra første dag, både hos Udbetaling Danmark og Den statslige Barselsfond. Graviditetsbetinget fravær kan også begrundes med, at forhold i arbejdet øger risikoen for fosteret. Graviditetsbetinget sygdom adskiller sig således ved, at skolen har ret til refusion fra første dag og ikke først efter arbejdsgiversperioden på 30 dage. Er der tale om ikke-graviditetsbetinget sygdom under graviditeten, så er der ikke ret til refusion fra første sygedag.
Har den ansatte ikke ret til løn under sygdom, er det Udbetaling Danmark, der skal betale barselsdagpenge under det graviditetsbetingede sygefravær.
Ret til fravær 6 uger før forventet fødsel
Ifølge den statslige barselsaftale har en gravid ansat ret til lønnet fravær fra arbejdet 6 uger før forventet fødsel. Terminsdatoen regnes med som den sidste dag i de 6 uger.
En planlagt dato for kejsersnit anses som terminsdatoen.
Føder den ansatte før tid, så bliver graviditetsorloven kortere, og ubrugte orlovsdage erstattes ikke. Føder den ansatte senere end terminsdatoen, så bliver orloven inden fødslen forlænget med dagene, og de modregnes ikke i senere orlovsperioder.
Højskolen har ret til barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark for de fire sidste uger, men ikke for fravær i den 6. og 5. uge, før den forventede fødsel. Hos Den statslige Barselsfond kan søges refusion for alle ugerne.
Er den ansatte ikke omfattet af statens barselsaftale, så giver barselsloven ret til fravær med dagpenge fra Udbetaling Danmark, når der skønnes at være 4 uger til fødslen.
Fravær efter fødslen
Med løn
Lønnet fravær holdes før ulønnet fravær.
Moren har efter den statslige barselsaftale har ret til fravær med løn i de første 10 uger. De første to uger regnet fra dagen efter fødslen er det en pligt for moren at være fraværende fra arbejdet. Faren/medmoren indtræder i morens ret til fravær, hvis moren dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet.
Udover de første 10 uger har moren ret til lønnet fravær i yderligere 10 uger samt – afhængig af den anden forælders ansættelsesvilkår, og hvordan forældrene fordeler orloven mellem sig –yderligere fravær med løn i op til 6 uger. Hvis begge forældre er omfattet af den statslige barselsaftale, har de ikke begge ret til løn de sidste 6 uger, men kan fordele de 6 uger imellem sig, som de ønsker det. Det gælder fx hvis den anden forælder også er ansat på en højskole eller er gymnasielærer. Men er den anden forælder fx folkeskolelærer, og dermed omfattet af den kommunale barselsaftale, så er der tale om to forskelle regelsæt for barselsvilkårene, og så kan begge forældre få løn i de 6 uger. Højskolen skal derfor sørge for at få information om, hvor den anden forælder er ansat.
Da skolens forpligtelse til at betale løn under orloven som hovedregel er betinget af, at skolen modtager dagpengerefusion, er det en forudsætning for, at skolen skal betales fuld løn til en mor i den 25. og 26. fraværsuge, at den anden forælder overfører dagpengeretten for mindst 2 uger til moren, der i udgangspunktet kun selv har 24 uger med dagpenge efter fødslen, se mere om dagpenge og overdragelse af orlov nedenfor.
Holder moren orlov i den 24. og 25. uge uden, at den anden forælder overfører dagpengeret for de 2 uger, så skal højskolen ikke betale fuld løn for disse to uger, men i stedet en nedsat løn, der udgør differencen mellem dagpengesatsen og morens sædvanlige løn. Det er dog almindeligt, at den anden forælder overfører dagpengeretten for disse to uger.
Faren/medmoren har i forbindelse med barnets fødsel ret til fravær med løn i indtil 2 sammenhængende uger umiddelbart efter fødslen. Efter aftale med højskolen kan de 2 uger placeres på et andet tidspunkt inden for de første 10 uger efter fødslen. Efter accept fra højskolen behøver de to uger ikke at holdes i sammenhæng.
Udover de 2 uger har faren ret til lønnet fravær i yderligere 10 uger samt - afhængig af om moren er omfattet af statens barselaftale, og hvordan forældrene fordeler orloven mellem sig - yderligere 6 uger.
For en medmor gælder ifølge statens barselsaftale og barselsloven helt tilsvarende vilkår som for en far. (For at fremme læsbarheden anvendes i artiklen her ind i mellem alene ordet far, men alle steder gælder samme regler for en medmor.)
Uden løn
Moren har, ud over de 10 lønnede uger efter fødslen, ret til fravær i yderligere 32 uger, dog som det fremgår ovenfor er ikke alle ugerne med løn.
Faren har, ud over ret til fravær i de 2 lønnede uger i forlængelse af fødslen, ret til yderligere i 32 uger. Heller ikke alle disse uger er med løn.
Begge forældre har herudover ret til at forlænge orloven i op til 14 uger.
Forældrene har ret til barselsdagpenge under en del af fraværet, men der er ret til fravær længere end både lønretten og dagpengene rækker.
Pensionsbidrag
Både i den lønnede og ulønnede del af fraværet skal skolen indbetale sædvanligt arbejdsgiver- og egetbidrag til forælderens pensionsordning. Grundlaget for beregning af pensionsbidrag er den løn, som den pågældende ville have fået, hvis vedkommende ikke havde haft fraværet efter den 10. uge efter fødslen.
Der skal indbetales pensionsbidrag for hele den periode, hvor den ansatte har ret til fravær, uanset om den ansatte har ret til dagpenge eller ej, i op til 32 uger efter de første 10 uger efter fødslen. Det gælder ikke for den periode, som forældrene har ret til at forlænge fraværet med efter de 32 uger.
Retten til at få indbetalt pensionsbidrag gælder for mødre, fædre/medmødre og adoptanter. For andre medarbejdere, der i særlige situationer har ret til afvikling af en overdraget fraværsret efter barselsloven, skal højskolen ikke indbetale pensionsbidrag.
Dagpenge
Familier, hvor forældrene bor sammen ved fødslen, har hver som udgangspunkt ret til 24 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen. Heri fragår den periode, hvor de har fået løn.
Hvis forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel (eller modtagelse ved adoption) har den forælder, der har barnet boende, ud over de 24 uger ret til barselsdagpenge i yderligere 13 uger indtil 1 år efter barnets fødsel. Hvis forælderen har eneforældremyndighed over barnet, har forælderen derudover ret til yderligere 9 ugers barselsdagpenge.
En far/medmor, der ikke bor sammen med barnet, har ud over de 2 uger i forbindelse med fødslen, ret til 9 ugers barselsdagpenge, det vil sige i alt i 11 uger. En mor, der ikke bor sammen med barnet, har ret til 10 + 9 ugers barselsdagpenge.
En forælder, der er omfattet af statens barselsaftale og som ikke har bopæl med barnet på fødselstidspunktet, har ret til fravær med nedsat løn, i de uger med fravær efter den 10. uge, hvor der ikke er dagpengeret, og skolen derfor ikke kan få refusion. Lønnen udgør i dette tilfælde differencen mellem dagpengesatsen og medarbejderens sædvanlige løn.
Beskæftigelseskravet for at have ret til dagpenge
For at en ansat har ret til barselsdagpenge, skal beskæftigelseskravet være opfyldt ved starten af den enkelte fraværsperiode.
Kravet er, at vedkommende skal
- være ansat på den første dag i orloven eller dagen før, og
- have haft mindst 160 timers arbejde inden for de seneste fire hele måneder før orloven, og
- i tre af de fire måneder have arbejdet mindst 40 timer om måneden
Beskæftigelseskravet kan opfyldes via beskæftigelse hos flere forskellige arbejdsgivere.
Der er også ret til barselsdagspenge, hvis den ansatte ellers ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, eller hvis den ansatte inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller er elev i lønnet praktik i en uddannelse eller er ansat i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Derudover skal den ansatte også være sammen med sit barn dagligt, dvs. fysisk tilbringe tid sammen med barnet.
Overdragelse af orlov med dagpengeret
En juridisk forælder kan overdrage orlov til den anden juridiske forælder.
Bor forældrene sammen, kan en forælder, der er lønmodtager, overdrage op til 13 uger af sine 24 uger med dagpenge til den anden forælder. Er forælderen selvstændig kan denne overdrage helt op til 22 uger til den anden forælder. En ledig far kan også overdrage op til 22 uger til den anden forælder. En ledig mor kan overdrage op til 14 uger.
Forældre, der ikke bor sammen, har også mulighed for overdragelse af orlov til den anden forælder.
I nogle situationer er der også mulighed for at overdrage orlov til en social forælder eller et nærtstående familiemedlem.
På borger.dk kan læses mere om mulighederne for at overdrage orlov.
Hel eller delvis genoptagelse af arbejdet – forlængelse/udskydelse af fraværsretten
Efter aftale med skolen kan den ansatte genoptage arbejdet helt eller delvis i stedet for at forsætte fraværet.
Ved delvis genoptagelse af arbejdet kan det aftales, at fraværsretten forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget.
Ved genoptagelse af arbejdet på fuld tid kan det aftales, at fraværsretten udskydes med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget.
For lønmodtagere skal de 2 + 9 øremærkede uger afholdes inden, at barnet fylder et år.
Hvis den ansatte fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, skal den ansatte sørge for aftale med den nye arbejdsgiver, at den udskudte fraværsret bevares.
Den ansatte har ret til at udskyde op til 5 uger af fraværsretten. Farens øvrige (13 - 5 =) 8 ikke-øremærkede uger vil også kunne udskydes efter aftale med højskolen. Udskudt fravær skal, når det udnyttes, holdes i en sammenhængende periode. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.
Lønretten forlænges eller udskydes tilsvarende, men det er en forudsætning for at bevare lønretten, at den ansatte fortsat er ansat på samme højskole, når det udskudte/forlængede fravær holdes.
Det er en også en forudsætning for retten til løn, at højskolen modtager fuld dagpengerefusion, når det udskudte/forlængede fravær holdes.
I mange tilfælde vil lønretten være opbrugt på det tidspunkt, hvor arbejdet genoptages. I så fald skal den ansatte søge barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når orloven holdes, og skolen skal indbetale pensionsbidrag.
Hvis barnet er indlagt
Hvis barnet er indlagt på sygehus, så forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.
Genoptager den ansatte ikke arbejdet ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder.
Hvis arbejdet fortsættes eller genoptages ved indlæggelsen, udsættes retten til fravær for den resterende periode til efter udskrivelsen. Det er en betingelse, at udskrivelsen finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen.
Hvis barnet hospitalsindlægges i en lønnet fraværsperiode, og den ansatte ikke genoptager arbejdet, så forlænges ret til fraværet med løn. Hvis barnet hospitalsindlægges i en lønnet fraværsperiode, og den ansatte under indlæggelsen genoptager arbejdet, med den følge at fraværet udsættes, udsættes lønretten tilsvarende.
Tvillinger, trillinger mv.
Forældre, der får to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, har hver ret til ekstra fravær i 13 uger. Ifølge den statslige barselsaftale er der ret til løn for hver af forældrene i disse 13 uger.
Soloforældre
Hvis barnet kun har én forælder (soloforælder) på tidspunktet for barnets fødsel, har forælderen ret til barselsdagpenge i yderligere 22 uger ud over de 24 uger. Det vil sige i alt i 46 uger. Forælderens lønret forlænges med 10 uger efter den statslige barselsaftale, det vil sige op til 10 + 10 + 6 + 10 = 36 uger.
En soloforælder har mulighed for at overdrage sin ret til orlov med barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem. Det nærtstående familiemedlem har ret til at holde orlov med dagpenge og skal underrette højskolen med mindst 8 uger varsel om, hvornår orloven begyndes ,og hvor længe den varer. Fraværet skal afholdes inden 1 år efter barnets fødsel. Skolen skal ikke betale løn eller pension til nærtstående, der har fået overdraget orlov.
Soloforældre er, hvis solomor ved hjælp af donor har fået et barn, og der derfor ingen juridisk far er; soloforælder har fået barn ved hjælp af en surrogatmor; den anden forælder er gået bort før fødslen eller forælderen er eneadoptant. Er der to juridiske forældre til barnet, men hvor der fx ikke er fælles forældremyndighed eller fælles bopæl, eller faderskabet ikke er fastslået, så gælder der andre regler.
En forælder dør efter fødslen
Hvis en forælder dør efter barnets fødsel, indtræder den efterlevende forælder i den afdøde forælders uudnyttede ret til fravær med løn.
Adoption
Inden modtagelsen af barnet
Ansatte, der skal modtage et adoptivbarn, der opholder sig på en institution eller lignende i Danmark, har ret til lønnet fravær i op til 1 uge (eventuelt 2 uger hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter) før modtagelsen, hvis de i perioden har ret til dagpenge.
Ansatte, der skal modtage et adoptivbarn i udlandet, har ret til fravær med løn i op til 4 uger (eventuelt 8 uger hvis opholdet i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter) før modtagelsen, hvis de i perioden har ret til dagpenge. Lønretten gælder fra udrejsedagen, og indtil barnet anses for modtaget, dvs. når de formelle betingelser for at tage barnet ud af landet er opfyldt. Fravær efter modtagelse af barnet regnes fra dette tidspunkt, uanset om den ansatte forbliver i udlandet.
En ansat, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark eller i udlandet, har ret til fravær med løn i den periode før modtagelsen, hvor den pågældende har ret til dagpenge. Er den ansatte ikke omfattet af statens barselsaftale, er det Udbetaling Danmark, der skal betale barselsdagpenge under fraværet.
Efter modtagelsen af barnet
I de første 10 uger efter modtagelsen af barnet har hver af adoptanterne ret til fravær i 6 uger. Fraværet kan påbegyndes inden for de første 10 uger efter modtagelse af barnet. Hver adoptant har ret til at overdrage op til 4 uger af fraværsretten til den anden adoptant.
Efter den 10. uge efter modtagelsen svarer retten til fravær til andre forældres.
Regler for udskudt orlov for børn født eller modtaget før 2. august 2022
Hvis barnet er født før d. 2. august 2022, så gælder de gamle barselsregler. Det er primært relevant, hvis der er udskudt forældreorlov (også kaldet restorlov), som endnu ikke er afviklet.
Efter de tidligere regler havde den ansatte ret til at udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorloven. Som udgangspunkt skal de udskudte uger holdes samlet.
Det kan være aftalt, at der er udskudt mindre end 8 uger eller mere end 13 uger.
Når den udskudte orlov skal holdes, så skal den ansatte skal varsle skolen mindst 16 uger før orlovens start. Skolen kan vælge at acceptere et kortere varsel.
Udskudt orlov skal holdes inden barnet fylder 9 år.
Retten til at holde retsbaseret udskudt orlov følger med til ny arbejdsgiver, men en aftalebaseret udskudt orlov skal aftales med den nye arbejdsgiver.