Rådgivning og spørgsmål
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning ifm. et af ovenstånde områder?
For unge, der modtager offentlig forsørgelse, f.eks. kontanthjælp eller uddannelseshjælp, er der forskellige muligheder for at komme på højskole. Dette kan enten ske ved en kommunal bevilling, eller ved at den unge betaler opholdet selv. Den forvaltning, der er ansvarlig for den unge, afgør, hvorvidt der kan ydes støtte til et højskoleophold.
Det er muligt for kommuner at yde støtte til elevers egenbetaling ved højskoleophold, jf. § 31 stk. 3 i lov om folkehøjskoler. Se lov om folkehøjskoler.
I forhold til kommunal støtte til højskoleophold skelnes der imellem tre grupper: Unge under 18 år, unge over 18 år, der ikke er på offentlig forsørgelse, og unge over 18 år, der er på offentlig forsørgelse. Denne skelnen skyldes, at højskolen ikke kan modtage statslige driftstilskud for unge på offentlig ydelse, og her må den unges hjemkommune i stedet afholde de udgifter, som højskolen normalt ville få dækket af statstilskud. Læs mere herunder.
For unge under 18 år kan den enkelte kommune frit vælge at yde støtte til et højskoleophold. Disse unge er ikke omfattet af betalingsloven. I betalingsloven fastsættes regler om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Se Betalingsloven.
Da unge under 18 år ikke er omfattet heraf, kan højskolen således hjemtage de statslige driftstilskud til disse unge.
En kommunal støtte kan gives i form af helt eller delvis tilskud til egenbetalingen. Størrelsen af egenbetalingen kan variere, idet den enkelte højskole efter individuel vurdering kan vælge at nedsætte denne.
For unge på 18 år og derover, der ikke modtager ydelser i henhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) eller Serviceloven, kan kommunen vælge at yde støtte til elevens deltagelse i et højskoleophold. Det kan kommunen gøre som led i en forebyggelsesindsats eller som en kvalificering til at påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse.
Vælger kommunen at sætte tidligt ind, før den unge ender i kontanthjælp, vil kommunens udgifter til opholdet udelukkende være den støtte, nævnt ovenfor, den enkelte unge modtager under højskoleopholdet, idet højskolen også for denne gruppe kan hjemtage de statslige drifttilskud.
Kommunal støtte kan for unge under 18 år omfatte helt eller delvis tilskud til egenbetalingen.
For unge, der modtager ydelser i henhold til LAB eller Serviceloven skal kommunen afholde den fulde betaling for højskoleopholdet, idet højskolen ikke kan hjemtage taxametertilskud i disse tilfælde. Kommunens betaling her omfatter således både det statslige taksttilskud til højskolen og elevens egenbetaling efter reglerne i betalingsloven.
Læs mere om reglerne i betalingsloven herunder.
Betalingsloven betyder, at kommunerne skal betale det tilskud, som højskolen ville have fået fra staten, hvis personen ikke havde været omfattet af betalingsloven. Betalingsloven omfatter langt de fleste ordninger for elever på offentlig forsørgelse.
Særligt for modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse der på egen hånd deltager i et højskoleophold
Hvis modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp på egen hånd deltager i et højskoleophold, når det hverken er tilbudt eller godkendt af kommunen, skal betalingen ikke afholdes af kommunen, men af eleven selv. Læs mere om dette længere nede på siden.
Læs mere om betalingsloven på Undervisningsministeriets hjemmeside
Betalingsloven betyder, at kommunerne skal betale for:
Læs FFD's brev til højskolerne om vejledning om betalingslov mv.
Modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp må gerne deltage i kurser på folkehøjskoler uden kommunens godkendelse, så længe de fortsat kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Kommunen skal ikke betale for højskoleopholdet, hvis modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp på egen hånd deltager i uddannelsen, når det hverken er afgivet som tilbud eller godkendt af kommunen, forudsat at modtageren fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet. Højskolen vil i sådanne tilfælde kunne få tilskud, hvor dette følger af de almindelige regler i tilskudslovgivningen.
Der er selvfølgelig en bekymring i ministerierne, om denne besvarelse vil betyde, at man i kommunerne vil forstå denne afgørelse som en mulighed for at undgå betaling, og at der dermed vil komme et stort pres på vores taxameter med efterfølgende risiko for, at der gribes ind. Vi skal derfor opfordre til, at man er opmærksom på, at de unge, der er omfattet af denne ændrede afgørelse, på egen hånd opsøger jer.
Læs beskæftigelsesudvalgets brev om ret til at deltage i højskoleophold
Unge ledige kan søge om arbejdsløshedsdagpenge i forbindelse med et højskoleophold.
Ledige under 25 år på dagpenge har mulighed for at komme på højskole inden for det første halve år af ledighedsperioden med halve dagpenge.
Læs uddrag af bekendtgørelsen vedr. dagpenge under højskoleophold
Projektet STAR var et samarbejdsprojekt mellem højskoler, frie fagskoler og kommuner. Projektet var et forsøg med brobygning på højskoler, der blev afviklet i 2015. I alt 8 brobygningsforløb deltog i STAR-projektet.
Formålet med projektet var at udvikle, etablere og iværksætte brobygningsforløb på højskoler (folkehøjskoler og frie fagskoler) som led i en uddannelsesrettet indsats for unge udenfor uddannelse.
Målet var at give de unge et forløb, som på sigt kunne gøre dem klar til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. Evalueringen viste at 55 % af de unge i projektet angav, at de i høj eller meget høj grad var blevet motiverede til at gennemføre en ungdomsuddannelse. De deltagende kommuners tal bekræfter dette. 51 % af de unge var enten i uddannelse eller afventede opstart af uddannelse efter endt højskoleophold.
Højskoleophold giver særdeles gode resultater, når man ser på unges faglighed, motivation og selvtillid i forhold til videre studieforløb, viser evalueringen fra Center For Ungdomsforskning.
Artikel: Højskoleophold skaber markante resultater for unge på kanten af uddannelse
Læs evalueringen af STAR-projektet her
I projektet deltog 9 højskoler, 2 Frie Fagskoler og 10 kommuner, og i alt fik 65 unge tilbudt et brobygningsforløb.
Skoler og kommuner i projektet er:
Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere information om puljen.
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning ifm. et af ovenstånde områder?
Højskole med dansk og matematik, særlige målgrupper og unge uden ungdomsuddannelse.
I nedenstående folder har vi samlet mulighederne for, at unge uden ungdomsuddannelse kan få støtte i forbindelse med et højskoleophold.