Til efteråret starter 25 unge på højskole i Danmark med støtte fra Højskolernes Ukraine-pulje. Entreprenør Marius Pedersens Fond har nemlig endnu engang givet støtte til, at Folkehøjskolernes Forening kan sende unge, der er ofre for Ruslands invasion af Ukraine, på højskoleophold.
I deres ansøgninger til Ukraine-stipendiet skriver de blandt andet, at de ønsker at forberede sig til sundt lederskab via kritisk tænkning og demokratiske principper og levevis. Andre ønsker at bruge kunst og kultur som redskab til empati og til at støtte unge menneskers hjerter.
Sara Skovborg Mortensen, Folkehøjskolernes Forening
Der er denne gang blevet bevilliget 24 stipendier til unge ukrainere og et stipendie til en ung russer, og de samlede midler udgør 254.345 kroner.
Støtte siden 2022
Stipendieordningen blev etableret i foråret 2022 på baggrund af en indsamling, som FFD stod bag. De indsamlede midler skulle gå ubeskåret til stipendier til ukrainske og russiske unge, der ønskede et ophold på en dansk højskole.
Over 60 unge har været på højskole takket være Ukraine-stipendiet, og opholdene fordeler sig på i alt 18 forskellige højskoler.
Læs også: Højskoleophold har givet ukrainske unge tro på, at de kan gøre en forskel
Målet er, at de unge på højskolerne får indblik i den særlige skoletradition og får redskaber og motiveres til at ændre situationen i deres eget hjemland efter opholdet. Derudover giver stipendierne mulighed for kulturel udveksling på højskolerne.
Vil arbejde med demokrati, kunst og kultur
De 25 stipendiemodtagere fordeler sig på 13 forskellige højskoler fra hele landet.
Stipendiemodtagerne er primært i start 20’erne og har for de flestes vedkommende allerede været organiseret i forskellige ungdomsorganisationer samt frivilligt arbejde i forbindelse med invasionen, fortæller Sara Skovborg Mortensen, som er international konsulent i Folkehøjskolernes Forening.
"I deres ansøgninger til Ukraine-stipendiet skriver de blandt andet, at de ønsker at forberede sig til sundt lederskab via kritisk tænkning og demokratiske principper og levevis. Andre ønsker at bruge kunst og kultur som redskab til empati og til at "støtte unge menneskers hjerter", og andre igen vil bruge kultur som et "bevis på et folks eksistens". Flere ønsker at blive lærere," siger hun.
Herudover er der givet støtte til et ukrainsk par i 30'erne, som tidligere har arbejdet med højskoleprojekter og ønsker at starte en højskole i Ukraine.
Ikke muligt at bruge skolens egne midler
Højskoler må ifølge loven ikke bruge skolens egne midler på at finansiere elevers ophold. Derfor er det nødvendigt at rejse midlerne andetsteds fra. Tanken med puljen er derfor, at højskolerne nedsætter egenbetalingen til det lovbestemte minimumsbeløb, som stipendieordningen så dækker. De unge vil dermed ikke skulle betale noget selv.
Ordningen omfatter også russiske unge med det håb, at disse ville kunne være med til at styrke de værdier, højskolerne bygger på, i deres eget hjemland.
Læs mere om puljen her.