Knap 300 elever og lærere har været på Europa-rejser med støtte fra Erasmus+

Publiceret 30-08-2024

FFD's sekretariat har netop afsluttet afrapporteringen for de første to år med Erasmus+ tilskudsordning, der har sendt 266 højskoleelver og -personale på læringsophold i Europa. Der åbner ny pulje igen i 2025.

Læringsophold i Europa

Med Erasmus+-midlerne kan højskoler få tilskud til rejse, kost og logi i forbindelse med faglige udviklingsaktiviteter i Europa. Det gælder både for højskolepersonale og -elever.

I løbet af de sidste to år, har 266 højskoleelever og -ansatte rejst ud i Europa med støtte fra Erasmus+. Heraf har 92 fået ydet et særligt tilskud pga. enten fysisk, mental eller økonomisk udsathed. 

Der er i alt blevet udbetalt i alt 2,37 mio. kroner fra FFD’s Erasmus+ pulje til højskolernes skolernes læringsophold i udlandet samt administration.

Foruden FFD's sekretariat har følgende højskoler været en del af konsortiet: Uldum Højskole, Højskolen Mors, Brenderup Højskole, Silkeborg Højskole, Skals - Højskolen for design og håndarbejde, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Nordfyns Højskole, Grundtvigs Højskole, Egmont Højskolen, Mariager Højskole, Nørgaards Højskole, Løgumkloster Højskole og Vrå Højskole.

Søg tilskud til rejser

Ønsker jeres højskole at indgå i kompetenceudviklende aktiviteter i et andet europæisk land? Har du som lærer f.eks. fundet et kursus, der vil styrke din faglighed, eller en institution som du vil følge hverdagen og pædagogikken på?

Måske har I på højskolen en god idé til en studietur, der kan arrangeres i fællesskab med en partnerorganisation i Europa?

Så kan I søge tilskud, når der åbner en ny pulje med ansøgning i januar 2025.

Læs mere om, hvordan du søger her

Ved at kunne tilbyde Erasmus+ tilskud, ønsker FFD at støtte højskoler med at: 

  • hente ny læring og praksis fra udlandet til Danmark.
  • bidrage med erfaring og viden fra Danmark i udlandet.
  • styrke de danske højskolers internationale netværk.
  • styrke den globale højskolebevægelse.
  • realisere studieture, der knytter bånd på tværs af Europa.

Andre nyheder

Vil du modtage FFDs nyhedsbrev?

Folkehøjskolernes Forenings nyhedsbrev for dig, der er ansat på en højskole eller har interesse for den politiske, administrative eller pædagogiske proces omkring højskolerne.

  • Det politiske og kommunikative arbejde i FFD
  • Administrative nyheder
  • Nyheder om højskolepædagogik
  • Aktuelle kurser og ledige jobs
  • Historier fra foreningens projekter

Felter med (*) skal udfyldes