At styrke den offentlige samtale. Det var formålet, da Friskolerne, Efterskolerne og Højskolerne i 2016 etablerede Frirummet. Frirummet har blandt andet arbejdet med at påvirke debatkulturen, at styrke unges engagement og lyst til at deltage og at gå i dialog med medier om deres ansvar.
Flere undersøgelser, at mange - og i sær mange unge trak sig fra den offentlige samtale, fordi tonen blev for hård. De frie skoler så et demokratisk problem i, at nogle stemmer, synspunkter og aldersgrupper ikke er til stede i den offentlige samtale. Frirummets første projekt var derfor at skabe et nyt debatformat: Frirumsdebatten. Dette debatformat fokuser på at skabe forståelse for baggrunden for konfliktens forskellige vinkler og holdninger. Frirumsdebatten gør dermed op med den debatkultur, der udråber en vinder og en taber. Frirummets etablerede en særlig uddannelse, som gør moderatorer i stand til at lede en Frirumsdebat.
Fra 2016 til sommeren 2023 var Frirummets virke drevet af et selvstændigt sekretariat. Frirummets indsats er nu en integreret del af de frie skolers demokratiindsats.
Opgaven bliver nu at holde formaterne og den demokratiske samtale i live: Debatpiloterne skal mobiliseres og støttes, Frirummets hjemmeside og materialeplatformen skal vedligeholdes og være tilgængelig.
Maria Elisabeth Jensen, Videncenter for Folkeoplysning
Og det arbejde er Frirummet lykkedes godt med. Det er konklusionen fra Videncenter for Folkeoplysning, Vifo, som netop har offentliggjort deres kortlægning og evaluering af initiativet.
I evalueringen lyder det, at Frirummets ambition om at styrke den demokratiske samtale har vakt genklang, og at Frirummet generelt er lykkedes med:
- at arbejde udviklingsorienteret med samtalen som livsform og debatform
- at styrke den demokratiske samtale, hvor det at lytte og være nysgerrig er i centrum
- at udvikle nye pædagogiske tiltag i forhold til demokratisk deltagelse gennem en materialeplatform
- at være til stede i hele landet og dermed styrke borgernes mulighed for at deltage.
