Af Oline Saxbjørn Dehli
Hvorfor endte du på en højskole?
”Faktisk var det lidt tilfældigt, at jeg endte her. Jeg er selv vokset op på en højskole, men havde aldrig tænkt, at jeg skulle være højskolelærer.
Jeg var kun lige blevet færdiguddannet som journalist, da jeg hørte, at der var en ledig stilling som underviser her. Jeg tænkte, at det kunne jeg godt bruge et halvt års tid på - og nu er det så 18 år siden.
Det tiltaler mig meget, at jeg kan være med til at forme fremtidens journalistik.
Dagmar Winther, Rønde Højskole
Det tiltaler mig meget, at jeg kan være med til at forme fremtidens journalistik. I min undervisning forbereder jeg eleverne på at gå til optagelsesprøve på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole eller journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. På den måde hjælper jeg dem på vej til at løfte en enormt vigtig opgave som fremtidens journalister.”
Hvad har været den vildeste aha-oplevelse for dig på højskolen?
”At man kan være 18 år det samme sted og stadig føle, at det er et utroligt sjovt og alsidigt job. Jeg bliver simpelthen bare aldrig træt af alle de muligheder, som jeg har her. Den høje grad af frihed og den daglige fornøjelse ved at have med mennesker at gøre, som vil det så meget.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er det bedste undervisningsjob i verden.
Dagmar Winther, Rønde Højskole
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er det bedste undervisningsjob i verden. De elever jeg har på mit linjefag i Journalistik, Medier og Kommunikation er topmotiverede. De er fast besluttede på at få valuta for pengene, og de sidder med spidsede blyanter og opladede computere fra dag ét, klar til at suge viden til sig. Så der har simpelthen ikke været noget, der kunne lokke mig væk fra at være højskolelærer.”
Hvornår har du stået i dit største dilemma på højskolen?
”Jeg har altid syntes, at det største dilemma er, hvordan vi rammesætter elevernes frihed på højskolen.
Vores elever har forventninger om en høj grad af suverænitet og hensyntagen til, hvad de individuelt synes kunne være fedt. Men som lærere er vi nødt til at rammesætte ’friheden’ lidt mere tydeligt for fællesskabets skyld. Det kan godt give udfordringer, når vi berører emner som fravær og alkohol.
Jeg oplever, at det, vi på højskolen omtaler som det store fællesskab, kan være en udfordring for vores elever. Vi omtaler fællesskabet som værende dét, der virkelig kan rykke noget og flytte det enkelte individ. Men mange føler det overvældende og har et behov for at trække sig fra det, fordi de bøvler med at finde deres plads heri.
Jeg oplever, at det, vi på højskolen omtaler som det store fællesskab, kan være en udfordring for vores elever.
Dagmar Winther, Rønde Højskole
Selv tror jeg på, at de store fællesskaber kan løse rigtig meget og at det er vigtigt at finde sin plads i det. Derfor insisterer vi altid på, at det ikke er lige meget, om eleverne er med eller ej. Vi fortæller, at vi har brug for dem og at deres stemme er vigtig. Men det handler om at finde en balancegang mellem dét og tilliden til, at eleverne selv har fornemmelse for, hvornår de har brug for at trække sig fra undervisningen.”
Hvad er det bedste råd, du har fået af en elev?
”Som højskole skal vi hele tiden tale til de unge i et sprog, som vi undervisere i sagens natur bliver mere og mere for gamle til. Derfor spørger jeg ofte mine elever til råds, når det handler om, hvilke medieplatforme der virker godt til hvad, og hvordan de unge gerne vil kommunikeres til.
Som højskole skal vi hele tiden tale til de unge i et sprog, som vi undervisere i sagens natur bliver mere og mere for gamle til.
Dagmar Winther, Rønde Højskole
De ved jo meget mere om det, end jeg gør, så jeg får mange gode råd til, hvordan vi som højskole skal kommunikere, når vi rekrutterer.”
Hvad er det værste ved at arbejde på en højskole?
”Jeg synes, at det sværeste ved at arbejde på en højskole er elevrekrutteringen.
Det, vi sælger, er et ret dyrt produkt til en målgruppe, som ikke nødvendigvis er så købestærke. Og vi sælger det i en tid, hvor de har meget travlt og er meget målrettede.
Derfor kan man aldrig hvile på laurbærrene i elevrekrutteringen, og det synes jeg godt kan være hårdt.
Dagmar Winther, Rønde Højskole
Vi skal hele tiden vække nogle nye menneskers opmærksomhed, vise dem, at højskolen findes, møde dem og give dem lyst til at være her. Derfor kan man aldrig hvile på laurbærrene i elevrekrutteringen, og det synes jeg godt kan være hårdt.”
Hvis du fik 10 millioner kroner til udvikling af din højskole, hvad skulle de så bruges på?
”Vores elever er hurtigt ud over stepperne og klar til, at der skal ske alt muligt hele tiden. Jeg tænker, at de ikke er så gode til lige at trække vejret og bare sidde og være til.
Det kunne jeg godt tænke mig, at vi kunne tilbyde dem. Et sted, der inviterer til at synke sammen i nogle puder, så snart man træder ind ad døren og bare være til stede.
Som mennesker trænger vi til æstetik og til steder, der indbyder til den der stille og rolige eftertænksomhed.
Dagmar Winther, Rønde Højskole
Jeg synes, vi trænger til det. Ikke nødvendigvis kun her på højskolen, men som mennesker trænger vi til æstetik og til steder, der indbyder til den der stille og rolige eftertænksomhed.
Derfor skulle vi købe en kæmpestor, smuk havestue i glas. Vi skulle plante sådan nogle store træer, mindst 100 år gamle, som man får fløjet op fra Italien. Sådan nogle gode, solide træer, som man kan læne sig op ad. Og der skulle bruges penge på den helt rigtige belysning og på et Steinway flygel. Det skulle være sådan et stort, sanseligt og eftertænksomt sted. Det ville være helt vidunderligt at opholde sig i, forestiller jeg mig.”
Hvad ville du lave, hvis du ikke arbejdede på en højskole?
”Så ville jeg være fuldtidsforfatter eller bagerjomfru. Lige nu skriver jeg romaner i min fritid, og det ville være dejligt at have mere tid til.
Men jeg kan også godt lide tanken om et job, hvor arbejdsopgaven er fuldstændigt defineret, og hvor man lukker ned og tager hjem til fyraften.
Der er sikkert også en masse bøvl og bekymringer som bager, men som højskolelærer kan det føles vældigt rart at forestille sig et arbejde fra 9 til 16.”