Af Mette Skov Hansen
Hvad har i undersøgt?
"I dialog med Folkehøjskolernes Forening blev vi enige om at undersøge, hvordan medarbejdere og elever på danske højskoler reagerede på at skulle være på højskole under de nye covid-19-retningslinjer, der skulle forhindre smitteudbrud og nye nedlukninger.
Det var en højst uvant situation for alle at skulle forene det frie højskolemiljø med regler for social samvær og skærpede hygiejnerutiner.
Thilde Vildekilde, Københavns Universitet
Det var en højst uvant situation for alle at skulle forene det frie højskolemiljø med regler for social samvær og skærpede hygiejnerutiner."
Hvordan gjorde i?
"Vi gennemførte en digital spørgeskemaundersøgelse, hvor 16 højskoler deltog med i alt 1834 elev- og 679 medarbejderbesvarelser. Derudover udførte vi et fokuseret kvalitativt studie på fem udvalgte højskoler.
I spørgeskemaet spurgte vi blandt andet ind til, hvad elever og ansatte syntes om reglerne, og hvad der kunne motivere til at følge reglerne. I det kvalitative studie interviewede og observerede vi medarbejdere og elever for at forstå, hvordan højskolerne arbejdede med at implementere covid-19-retningslinjerne, og hvilke udfordringer de mødte i dialogen med eleverne."
Hvad er det vigtigste, i har fundet ud af?
"Vi har udgivet en videnskabelig artikel, hvis titel er "Making sense or non-sense". På dansk kunne man oversætte det til "Giver det mening?". Og det opsummerer vores fund: For at regler skal virke på danske højskoler, så skal alle føle, at de giver mening i det højskoleliv, der leves.
For at regler skal virke på danske højskoler, så skal alle føle, at de giver mening i det højskoleliv, der leves.
Thilde Vildekilde, Københavns Universitet
Vi fandt ud af, at det kræver, at højskolerne engagerer alle i en meningsdannende proces, hvor ansatte og elever gennem dialog, demokratisk samtale og gode narrativer "får det hele til at give mening". Hvis unge voksne højskoleelever synes reglerne er noget nonsens, så er der stor risiko for at reglerne brydes.
De unge voksne højskoleelever reagerede især stærkt på afstandsreglerne, som fik mange til at føle sig emotionelt og socialt isolerede. De savnede den lille fysiske afstand og nære kropslige kontakt fra det "normale" højskoleliv.
På den positive side fandt vi ud af, at skærpet fokus på hygiejne blev modtaget positiv af langt de fleste elever og i særlig grad af de udenlandske elever. Faktisk udtrykte eleverne, at mere håndvask, bedre rengøring og mere fokus på rene faciliteter gav et løft til følelsen af velvære på højskolen."
Hvordan kan andre højskoler eller højskolebevægelsen bruge den viden?
"Som forskere med baggrund i sundhed er det virkeligt et positivt fund for os, at højskolerne forholdsvist nemt kan højne livskvalitet og velvære for ansatte og elever ved at holde hygiejnefanen højt og samtidig forebygge de mange infektionssygdomme, der meget nemt bryder ud i en højskolepopulation. der lever så tæt sammen.
Så vi vil klart anbefale, at alle højskoler holder fast i de nye hygiejnerutiner.
Thilde Vildekilde, Københavns Universitet
Så vi vil klart anbefale, at alle højskoler holder fast i de nye hygiejnerutiner. Det gælder sådan set også for andre skoler og foreningsformater, hvor vi er tæt sammen, såsom efterskoler og kostskoler. Her kan hygiejnerutiner være med til at forbedre livskvaliteten og sundheden for alle.
Og så viser vores studie også, at regler for hygiejne nemt og hurtigt kan tages frem fra skuffen på danske højskoler og implementeres i fremtidige epidemi-situationer. For de regler kan alle acceptere.
Vores studie viser at højskolerne får mest ud af inddrage elever i processer om at indføre regler – også selv om det er svært og tager tid. Studiet viste, at brugen af kreative læringsmetoder såsom musik, adfærdsdesign, og demokratiske samtaler er gode værktøjer.
Uden inddragelse og dialog skabes der blot modstand. Vi synes, at det er et utroligt positivt fund, at de danske højskolers tradition for demokratisk dannelse og dialog kan bruges som et værktøj i fremtidig epidemihåndtering. Vi ser, at højskolerne kan spille en væsentlig rolle med at hjælpe unge voksne med at finde mening og tilpasse sig usikre tider og forandringer.
Læs den videnskabelige artikel om studiet her.
Find mere om projektet her.