Find vej til et kursus
På forsiden af højskolerne.dk og overalt på hele hjemmesiden, kan brugerne nu benytte den nye hjælpefunktion. Brugerne tilgår funktionen via knappen på forsiden eller det statiske ikon i højre hjørne.
Ved blot 5-6 spørgsmål angående opholdets varighed, højskole, region, tidspunkt og interesser, hjælper funktionen brugerne frem til en liste af relevante højskoleophold.
Prøv den nye hjælpefunktion
Forbedret brugeroplevelse baseret på test
Den nye hjælpefunktion er blevet til på baggrund af en brugertest, som bureauet CopenUX tidligere har foretaget for FFD.
CopenUX anbefalede denne nye hjælpefunktion, da den vil kunne guide svage brugere i retningen af et højskolekursus og fungere som et supplement til kursussøgningen.
Ingen ændringer i højskolebasen og søgningen
Det er vigtigt at bemærke, at den nye hjælpefunktion ikke ændrer noget ved indtastningsprocessen i Højskolebasen, og vores kursus- og skolesøgning fungerer uændret. Du kan fortsat bruge disse funktioner på samme måde som før.