Af Mette Skov Hansen
Hvad har du undersøgt?
Jeg har undersøgt, hvorvidt fællessangen på højskolerne giver en udtalt følelse af fællesskab hos eleverne, og hvilke aspekter der kan være årsag til dette.
Da jeg selv var højskoleelev tilbage i efteråret 2016, var morgensang og fællessang intet nyt bekendtskab for mig. Men den kraft og stemning der opstod under og efter fællessangen, satte et dybt aftryk i mig.
Hjalte Hviid Mikkelsen, cand.mag. i kognitiv semiotik
Da jeg selv var højskoleelev tilbage i efteråret 2016, var morgensang og fællessang intet nyt bekendtskab for mig. Men den kraft og stemning der opstod under og efter fællessangen, satte et dybt aftryk i mig.
Højskolesangene er et vigtigt element af det daglige liv på højskolerne, og mit speciale var derfor et forsøg på at blive klogere på, hvordan fællessangen sætter sig i bevidstheden på højskoleelever. Og om der på nogen måde kan siges at være en form for fælles fysiologisk oplevelse af fællessangsfænomenet.
Hvordan gjorde du?
Jeg udarbejdede et spørgeskema, hvori jeg blandt andet brugte den fra socialpsykologien anerkendte IIS-skala – Inclusion of Ingroup in the Self – til at måle på en skala fra 0 til 6, hvorvidt man føler sig forbundet til gruppen omkring én.
Højskolesangene er et vigtigt element af det daglige liv på højskolerne, og mit speciale var derfor et forsøg på at blive klogere på, hvordan fællessangen sætter sig i bevidstheden på højskoleelever
Hjalte Hviid Mikkelsen, Hjalte Hviid Mikkelsen, cand.mag. i kognitiv semiotik
Jeg besøgte i løbet af en uge i foråret højskolerne Ry, Engelsholm, Silkeborg og Bornholms, hvor jeg holdt en fællessangs-baseret morgensamling. Her skulle eleverne svare på spørgeskemaet umiddelbart før og efter samlingerne, og i alt 255 elever deltog i forsøget.
Hvad er det vigtigste, du har fundet ud af?
At fællessang har en tydelig positiv påvirkning på fællesskabsfølelsen. Gennemsnitsfølelsen af forbundethed lå efter morgensamlingerne på 4,7 sammenlignet mod 3,9 inden.
Når man synger, er der mange fysiologiske og neurologiske faktorer, der spiller ind og påvirker bevidstheden hos den enkelte elev.
Hjalte Hviid Mikkelsen, cand.mag. i kognitiv semiotik
Men endnu vigtigere, så virker det performative aspekt af at synge højskolesange til at have en kæmpe fællesskabende værdi i sig selv.
Når man synger, er der mange fysiologiske og neurologiske faktorer, der spiller ind og påvirker bevidstheden hos den enkelte elev. Blandt andet gør det, at vi synger den samme sang, at vores åndedræt ensrettes, hvilket samtidig synkroniserer vores puls.
Desuden er det videnskabeligt bevist, hvordan sang også øger produktionen af oxytociner og endorfiner, der generelt set positivt påvirker følelsen af velvære og næstekærlighed. Disse faktorer formodes at påvirke de syngende til at føle sig mere forenet og i fællesskab med hinanden.
Hvordan kan andre højskoler eller højskolebevægelsen bruge den viden?
Når det performative aspekt tilsyneladende fylder så meget, skal man tage både den musikalske udførelse af sangene samt den kuraterende rolle som fællessangsformidler alvorligt.
Den energi og musikalitet, der bliver lagt i fællessangen, har stor betydning for, hvad de syngende får ud af det.
Hjalte Hviid Mikkelsen, cand.mag. i kognitiv semiotik
Forstået på den måde, at den energi og musikalitet, der bliver lagt i fællessangen, har stor betydning for, hvad de syngende får ud af det.
Samtidig skal man heller ikke være bekymret for at dvæle for lidt ved de historisk-poetiske og intellektuelle aspekter af højskolesangene.
Når det er sagt, så skal man selvfølgelig ikke bare glemme konteksterne og historierne tilknyttet sangene. Men står man i en sangaften og får et sang-ønske, man ikke umiddelbart kan knytte en god historie til, så giv den gas, og lær konteksten til næste gang.
Min undersøgelse har selvfølgelig haft størst fokus på det musikalske aspekt af fællessang – det litterære og historiske ved sangene skal selvsagt ikke negligeres.
Det kunne være fedt at undersøge, om sangenes litterære og historisk-poetiske aspekter også har en indflydelse på fællesskabsfølelsen!
Læs Hjalte Hviid Mikkelsens speciale her.