Af Oline Saxbjørn Dehli
Hvorfor endte du på en højskole?
”Min tidligere chef spurgte, om det var noget for mig at starte her. Jeg kommer fra restaurationsbranchen, så højskolekøkkenet var en helt anden verden at komme ind i. Derfor var jeg også lidt skeptisk i begyndelsen, fordi jeg ikke rigtig kendte noget til livet og hverdagen på en højskole.
Jeg synes, det er skønt at arbejde med mennesker, og at vi afhænger af hinanden for at få det til at lykkes. Det er det, som gør højskolen spændende at være en del af.
Lars Kristensen, Vrå Højskole
Men jeg har ikke fortrudt en eneste dag, siden jeg startede her. I køkkenet er vi nødt til at være hurtige til at rette til, når der sker ændringer i hverdagen. Der er aldrig to dage, som er ens, og derfor skal vi være gode til at arbejde sammen. Jeg synes, det er skønt at arbejde med mennesker, og at vi afhænger af hinanden for at få det til at lykkes. Det er det, som gør højskolen spændende at være en del af.”
Hvad har været den vildeste aha-oplevelse for dig på højskolen?
”Først og fremmest hvor omstillingsklar man er nødt til at være. Men jeg er også blevet overrasket over den store frihed, der er til at udvikle sig fagligt og personligt. I køkkenet udvikler vi maden sammen, og derfor får vi hele tiden nye inputs til de muligheder, vi har med madlavningen. Og så er eleverne virkelig gode til at byde ind, hvis de har ønsker eller ideer.
Vi arbejder meget med det bæredygtige og grønne køkken i vores menuer. For at mindske vores madspild bruger vi vores grøntsagsrester til sylt og fermentering og i vores bagværk.
Lars Kristensen, Vrå Højskole
Vi arbejder meget med det bæredygtige og grønne køkken i vores menuer. For at mindske vores madspild bruger vi vores grøntsagsrester til sylt og fermentering og i vores bagværk. Specielt med inflationen er vi blevet nødt til at tænke ud af boksen. Heldigvis har vi rig mulighed for at prøve retterne af på vores elever, og de giver os plads til at eksperimentere.”
Hvornår har du stået i dit største dilemma på højskolen?
”For et års tid siden, da krigen brød ud i Ukraine, kom forstanderen en tirsdag eftermiddag og sagde til mig, at der ville komme 60 ekstra personer til aftensmad. Det var noget af en udfordring at få så mange mennesker ind med så kort varsel. Inden for tre dage havde vi 150 flygtninge fra krigen, som spiste med til morgen og frokost udover vores egne elever.
Inden for tre dage havde vi 150 flygtninge fra krigen, som spiste med til morgen og frokost udover vores egne elever.
Lars Kristensen, Vrå Højskole
Heldigvis er højskolen meget involveret i lokalsamfundet, og sammen med en af vores lokale samarbejdspartnere i byen fik vi løst situationen ret hurtigt. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi som højskole bidrager til og lærer fra lokalsamfundet. Både fordi det giver eleverne nogle oplevelser, som de ellers ikke ville have haft del i, men også i en akut og vigtig situation som denne, hvor både lærere og elever får mulighed for at hjælpe nogen, som kommer fra en anden kultur end dem selv.”
Hvad er det bedste råd, du har fået af en elev?
”Jeg synes det er skønt, når vi får input fra eleverne, specielt når det er noget, som udfordrer os i køkkenet. Som da en elev for nogle år siden kom med et ønske om, at vi lavede mere grøn mad.
Det er jo dejligt, at vi kan inspirere dem til bedre spisevaner. Og højskoleelevernes inputs er vigtige for at inspirere os i køkkenet, så vi kan udvikle os og være mere kreative i vores madlavning.
Lars Kristensen, Vrå Højskole
Nu spiser vi vegetarisk to dage om ugen og gør generelt meget for at få mere grønt ind i vores retter. Vi har også kunnet mærke de sidste tre-fire år, at der blandt eleverne er gået lidt konkurrence i, hvor mange de kan få med på vegetarlisten. Det er jo dejligt, at vi kan inspirere dem til bedre spisevaner. Og højskoleelevernes inputs er vigtige for at inspirere os i køkkenet, så vi kan udvikle os og være mere kreative i vores madlavning.”
Hvad er det værste ved at arbejde på en højskole?
”Det værste ved arbejdet på en højskole er de frustrationer, der kan opstå mellem kollegaer, når vi arbejder så meget og så tæt sammen om en hverdag. Vi er færre ansatte nu, end da jeg startede, og det kræver, at vi er gode til at samarbejde.
Vi er blevet meget bedre til at have en god dialog på tværs af afdelingerne på skolen og snakke sammen om, hvordan tingene skal gøres.
Lars Kristensen, Vrå Højskole
Vi er blevet meget bedre til at have en god dialog på tværs af afdelingerne på skolen og snakke sammen om, hvordan tingene skal gøres.”
Hvis du fik 10 millioner kroner til udvikling af din højskole, hvad skulle de så bruges på?
”Det er jo nogle gamle bygninger, vi er i, så jeg ville bruge pengene på et nyt køkken. Jeg kunne godt tænke mig, at her var plads til at have eleverne med i køkkenet, og at der var mere åbent ud til spisesalen.
Ofte er vi ikke med til måltiderne, fordi vi har travlt i køkkenet, så et åbent køkken ville skabe en tættere kontakt mellem personalet og eleverne. Og jeg synes, det sender et godt signal, når vi har gæster og kursister, som spiser med.
Jeg kunne godt tænke mig, at her var plads til at have eleverne med i køkkenet, og at der var mere åbent ud til spisesalen.
Lars Kristensen, Vrå Højskole
Derudover har eleverne en stor interesse for maden her, så det kunne også være spændende at have undervisningsforløb i køkkenet om madspild. Mange af eleverne er på springbrættet til at være studerende, så det kunne være en god og hyggelig måde at vise dem, hvordan de får deres madbudget på SU til at række længere. Vi har få gange haft små hold af elever ude i køkkenet til fag omkring bagning, men det er lidt presset. Som pladsen er nu, kan vi kun have et par elever med i køkkenet ad gangen.”
Hvad ville du lave, hvis du ikke arbejdede på en højskole?
”Det ved jeg faktisk ikke. Jeg kan ikke rigtig forestille mig andet end at arbejde på en højskole nu. Men hvis jeg ikke var her, så ville jeg nok stadig beskæftige mig med mad, for det har jeg gjort stort set hele mit liv.”