Fortalt til Mette Skov Hansen
Hvorfor endte du på en højskole?
”Jeg startede selv som elev på Ubberup Højskole, da jeg havde en drøm om at få nogle redskaber og værktøjer til en sundere livsstil. Dét højskoleophold var meget afgørende for mig i mit videre liv, da jeg blev meget fascineret af højskolens værdier og af måden at arbejde med mennesker på.
De fordomme og det billede, jeg havde af mig selv, fik jeg i den grad manet til jorden på mit højskoleophold, og derfor skulle jeg selvfølgelig også være zumbainstruktør!
Signe Kildegaard Goldbæk, Ubberup Højskole
I den forbindelse tog jeg springet og uddannede mig til zumbainstruktør, hvilket jeg havde drømt om, men ikke 'turdet' – for en fitness-uddannelse føltes ikke rigtig, når man ikke lignede en ’supermodel’.
De fordomme og det billede, jeg havde af mig selv, fik jeg i den grad manet til jorden på mit højskoleophold, og derfor skulle jeg selvfølgelig også være zumbainstruktør!
Så blev min nuværende kollega og daværende lærer gravid, og hun skulle bruge en barselsvikar til zumba – gæt hvem hun spurgte?
Herfra startede min rejse som timeansat på Ubberup Højskole. Senere blev jeg uddannet inden for flere fitnessformer og tog også pædagoguddannelsen i løbet af nogle år, hvor jeg var deltid på Ubberup. Efter endt uddannelse blev jeg fastansat, og jeg elsker simpelthen mit arbejde!”
Hvad har været den vildeste aha-oplevelse for dig på højskolen?
”Uh, det er svært at vælge. Jeg tror, at noget af det vildeste, jeg har oplevet på netop Ubberup Højskole, er den dynamik, det sammenhold og det fællesskab, man kan skabe på tværs af forskelligheder, herunder særligt alder.
Det er nogle helt magiske fællesskaber, der opstår på tværs af så mange forskelligheder, som vi rummer på et ophold, og jeg bliver selv klogere på, at vi altid kan lære noget nyt, hvis vi er åbne og nysgerrige.
Signe Kildegaard Goldbæk, Ubberup Højskole
Vores aldersgruppe spænder fra 18-80 år, og noget af det mest magiske er at se, hvordan alle eleverne i starten er meget opmærksomme på alt det, der gør dem forskellige. Men når højskoleopholdet er slut, er det meget nemmere at finde frem til alt det, de har tilfælles.
Det er den vildeste oplevelse, når en dreng på 18 med stor interesse i gaming møder en mand på 50 med mere livserfaring og mange sjove jobs i bagagen, og de dermed formår at gøre hinanden klogere på deres verdener - for drengen står over for det svære karrierevalg, og manden står måske med sønner på hans alder og kan ikke forstå den store
interesse i computerspil.
Det er nogle helt magiske fællesskaber, der opstår på tværs af så mange forskelligheder, som vi rummer på et ophold, og jeg bliver selv klogere på, at vi altid kan lære noget nyt, hvis vi er åbne og nysgerrige. Det er en ret vild AHA-oplevelse!”
Hvad er det bedste råd, du har fået af en elev?
”Det, man vugger, vokser. Det fik jeg af en ældre elev, som på mange måder mindede om mig, alt imens hun tegnede to planter – en vissen og flot rask. Begge planter har brug for vand, sagde hun. Også selvom den ene ser ud til at have mere brug for det end den anden. Den flotte og raske plante kommer til at ligne den visne, hvis den ikke får vand.
Det, man vugger, vokser. Det fik jeg af en ældre elev, som på mange måder mindede om mig, alt imens hun tegnede to planter – en vissen og flot rask.
Signe Kildegaard Goldbæk, Ubberup Højskole
Vi havde en interessant snak om de mere ressourcestærke elever, som nogle gange kan falde ned mellem to stole, fordi opmærksomheden oftest går til de elever, der har brug for lidt ekstra.
Det synes jeg var et fantastisk billede og et godt råd – og noget jeg er blevet ekstra opmærksom på.”
Hvad er det værste ved at arbejde på en højskole?
”Det er, at det er drønsvært at holde sig inden for sine 37 timer. At være højskolelærer er for mig også en livsstil, så jeg ender ind imellem med at blive længere efter endt undervisning eller vagt, fordi jeg hænger fast i en god snak med elever eller kollegaer, bliver fristet til at være med til en aktivitet eller skal bruge ekstra forberedelse på et fedt forløb, jeg gerne vil lave.
At være højskolelærer er for mig også en livsstil, så jeg ender ind imellem med at blive længere efter endt undervisning eller vagt.
Signe Kildegaard Goldbæk, Ubberup Højskole
Dog har jeg jo også min familie og venner, som jeg også meget gerne vil bruge min tid på. Så det med at balancere arbejdsliv og privatliv som højskolelærer kan være meget svært.”
Hvis du fik 10 millioner kroner til udvikling af din højskole, hvad skulle de så bruges på?
”Jeg tror først og fremmest, at jeg vil få bygget en stor multihal, som kan rumme større og flere aktiviteter, end vores smukke gymnastiksal kan nu.
En hal med masser af faciliteter så vi kan dyrke alverdens former for idræt, bevægelse, leg og andre sjove aktiviteter.
Vi tror på, at den bedste motion er den, der bliver gjort, så det gælder om at finde det, man synes er sjovt, hvis man ønsker at bevæge sig mere i sin hverdag!
Signe Kildegaard Goldbæk, Ubberup Højskole
Vi arbejder meget med at finde den rette bevægelsesglæde for hver enkelt elev, så det ville være fantastisk med masser af udbud og muligheder. Vi tror på, at den bedste motion er den, der bliver gjort, så det gælder om at finde det, man synes er sjovt, hvis man ønsker at bevæge sig mere i sin hverdag!
Dernæst, hvis der stadig er penge tilbage, vil jeg udvide vores spisesal, så den bliver meget større og gerne med overdækket terrasse. Mad og måltider er en stor del af vores arbejde på højskolen, og det er vigtigt, at mad ikke kun er overlevelse – men det skal være en oplevelse, og måltiderne skal bidrage til pause, gode snakke, nysgerrighed på mad,
opladning af batterier og meget, meget mere.”
Hvad ville du lave, hvis du ikke arbejdede på en højskole?
”Jeg tror, at jeg ville arbejde med at arrangere og afvikle forskellige former for events inden for det, jeg er god til og i forvejen laver meget af på Ubberup Højskole: Træningsevents, quiz-aftner, velgørenhedsevents og teambuilding - og helt sikkert i samarbejde med en masse andre ildsjæle. Det er sådan, jeg bedst kan lide at arbejde.”