Af Sanne Dall Kristensen
Det kan være en fordel at tilbyde unge uden for uddannelse og beskæftigelse et ophold på en højskole. Den konklusion kan man udlede af en netop publiceret rapport.
Siden 2017 har der været et stigende politisk fokus på at hjælpe unge mennesker, der står uden job og uddannelse videre. Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, var der i 2021 46.600 unge mellem 15-24 år, der hverken var i arbejde, i gang med eller havde gennemført en uddannelse.
Folkehøjskolernes Forening ønskede at bidrage til at løfte opgaven med denne gruppe. Derfor skabte man i samarbejde med en række forskellige højskoler, og med støtte fra satspuljemidler fra Socialstyrelsen, projektet ”Højskole med forløb i dansk og matematik”. Projektet har haft til formål at hjælpe unge uden ungdomsuddannelse ved at give dem muligheden for at komme på højskole, hvor de kan forberede sig fagligt, socialt og personligt til at kunne tage en ungdomsuddannelse.
Center for Ungdomsforskning, CeFU, har lavet følgeforskning på projektet, og nu udkommer en rapport, der evaluerer forløbene med dansk og matematik samt de unges udbytte og veje videre efter højskoleopholdet.
Og konklusionerne underbygger højskolernes potentiale på området:
”Netop højskolernes evne til at arbejde med en kombination af faglig, social og personlig udvikling er betydende i forhold til de unges udbytte af opholdet og deres veje videre efter højskoleopholdet.”
Hvem er de unge?
De unge, som højskoleprojektet er målrettet, kan generelt karakteriseres en gruppe med mange varierende udfordringer. Over halvdelen af de unge, der har deltaget i CeFU's evaluering, har ikke bestået folkeskolens afgangsprøve. De har baggrunde, der er præget af faglige udfordringer, social eksklusion, socialøkonomiske udfordringer, sproglige udfordringer og/eller skoletræthed.
Da de unges udfordringer er komplekse og meget forskellige, er det også med forskellige forventninger, at de er begyndt på en højskole. Evalueringen peger her på, at forskelligheden i projektets højskoler er en stor styrke, da de samlet set kan rumme en meget divers gruppe elever.
Højskolens rammer er gode for unges udvikling
Generelt tegnes der i evalueringen et billede af, at eleverne på højskoleforløb med dansk og matematik, får et stort udbytte af deres ophold. 79 % af de unge, der har deltaget i undersøgelsen svarer, at de har haft et positivt eller meget positivt udbytte af at være på højskole, og 84 % vurderer i nogen eller høj grad at kunne bruge det, de har lært på højskolen senere i livet.
Rapporten peger blandt andet på, at højskolens unikke rammer er afgørende for de unges positive udvikling på højskolen. Fællesskabet opleves generelt som udviklende, da den enkelte både møder unge med baggrunde, der minder om deres egen, og unge, der er vidt forskellige fra dem selv:
”Højskolen tilbyder i den forstand en unik mulighed for både at udvikle afgrænsende relationer til nogen, der ligner én selv, og brobyggende relationer til nogen, der er forskellige fra én selv. Mens førstnævnte relation fungerer som en afgørende støtte i hverdagen, ved at de unge føler sig genkendt og spejlet, er sidstnævnte grobund for andre perspektiver og forståelser af sig selv, der kan danne afsæt for nye forestillinger om, hvad de vil med deres liv,” lyder det i evalueringen.
Dagsrytmen i hverdagen med faste måltider, fag og aktiviteter er også et vigtigt aspekt og opleves som helende for mange af de unge. Særligt de, der har været uden uddannelse eller arbejde, har manglet hverdagsrytmen inden deres ophold, hvilket har bidraget til en følelse af eksklusion. På den måde hjælper højskolelivet de unge til igen at få etableret en velfungerende hverdag, og opholdet styrker de unges følelse af at være en del af et fællesskab, hvor alle indgår i samme rytme.
Glade for anderledes undervisning
Hvad angår det faglige, giver de unge udtryk for overvejende at være positive over for undervisningen. Omkring 80 % svarer i et spørgeskema, at de i nogen eller høj grad er blevet bedre til dansk og matematik, hvilket særligt skyldes, at undervisningen er anderledes, end hvad de tidligere har oplevet. Desuden er relationen til højskolelærerne helt afgørende for mange, da eleverne oplever forholdet til lærerne som venskabeligt og trygt, og lærerne bliver for mange en slags rollemodeller.
Dette er en meget positiv og anderledes oplevelse for de fleste elever, der ofte har haft dårlige relationer til deres lærere i tidligere skolegang.
Der er også en generelt positiv tilbagemelding fra de højskolelærere og UU-vejledere, der har deltaget i evalueringen, og de ser generelt en positiv udvikling hos en meget stor andel af de unge. 78 % af de unge fortæller i en rundspørge, tre til fem måneder efter at deres ophold er slut, at de enten er i gang med en ungdomsuddannelse, arbejde eller forberedende forløb.
Anbefalinger til videre udvikling
Udover disse konklusioner peger evalueringen på en række anbefalinger til videre udvikling. Blandt andet pointeres vigtigheden af et stadigt større fokus på de unges overgange til videre uddannelse på den anden side af højskoleopholdet.
Normalt er noget af det særlige ved højskolerne netop etableringen af den særlige højskoleboble, men som det lyder i rapporten: ”for de unge i målgruppen er det altafgørende, at der er fokus på overgangen, og hvad der skal ske efter højskolen. For disse unge er det således vigtigt, at boblen ikke lukker sig helt om sig selv, men at der er fokus på at hjælpe dem med at afklare, hvad der skal ske efterfølgende, og hvordan de bedst kommer videre”.
Netop dét, at elevernes udfordringer ofte er sammensatte og komplekse, gør, at dette fokus er vigtigt at arbejde videre med.
I den fulde evaluering kan man læse mere om projektet, samt alle CeFU's konklusioner og anbefalinger.