Af Mette Skov Hansen
Laura Dyhrcrone var 19 år gammel, da hun i 2015 startede på højskole. Ligesom mange andre elever mødte hun op med en følelse af at være lidt nervøs og uprøvet, men samtidig klar til at udfordre sig selv i et nyt fællesskab på en åben og imødekommende måde.
Det, der overraskede mig som ung elev, var, at der ikke eksisterede et sprog eller en samtale om seksuelle grænser. Der var heller ikke et sted at gå hen.
Laura Dyhrcrone, tidligere højskoleelev
På højskolen oplevede hun dog hurtigt at blive del af en kultur, hun på mange måder fandt grænseoverskridende. Og det undrede hende, at kulturen aldrig blev italesat.
”Det, der overraskede mig som ung elev, var, at der ikke eksisterede et sprog eller en samtale om seksuelle grænser. Der var heller ikke et sted at gå hen. De oplevelser, man havde haft, gik man alene med. Ofte oplevede man ikke, at de blev opfattet som reelle. Det overraskede mig, hvor ensom man kunne føle sig som elev,” sagde Laura Dyhrcrone, da hun mandag deltog i en paneldebat på Brandbjerg Højskole.
Her var knap 90 lærere og forstandere samlet til et seminar, Folkehøjskolernes Forening holdt om seksuel dannelse og om højskolernes syn på og håndtering af seksuelle relationer og grænser.
Højskoler skal finde balance
Anledningen var det stigende fokus på området i samfundet generelt og en øget bevidsthed om de problematikker, der kan opstå på højskolerne, og som de fleste lærere og forstandere ifølge FFD’s formand, Lisbeth Trinskjær, allerede havde prøvet at skulle håndtere. Hun henviste blandt andet til nogle artikler i den nye udgave af Højskolebladet, som omhandler krænkelser på højskoler.
Overordnet håber jeg, at vi sammen finder og får skabt en kultur, hvor vi behandler hinanden med respekt. Det handler ikke kun om elevernes tid på højskolen, men også om det samfund, de skal ud og være en del af og påvirke bagefter.
Lisbeth Trinskjær, formand FFD
”Det er en problematik, der er der, uanset om vi taler om den op eller ej. Som højskoler har vi en særlig opgave med at finde en balance, hvor vi på den ene side kan få skabt en fri og uformel tilgang til hinanden og på den anden side kan passe på hinanden,” sagde hun ved seminarets begyndelse og tilføjede, at hun var glad for den store opbakning til dagen.
”Overordnet håber jeg, at vi sammen finder og får skabt en kultur, hvor vi behandler hinanden med respekt. Det handler ikke kun om elevernes tid på højskolen, men også om det samfund, de skal ud og være en del af og påvirke bagefter.”
#metoo har ændret samtalen
De seneste år har flere højskoler haft øget fokus på at sikre et godt samvær, og i sidste uge offentliggjorde FFD et nyt inspirationsmateriale til højskoler, der ønsker vejledning i at forebygge og håndtere krænkelser samt formulere en samværspolitik.
Der tales om sexisme på en anden måde, og vi kan tale om, at der er en ulighed mellem kønnene, og at vores muligheder er forskellige. Den samtale bliver ikke fejet ind under bordet, ligesom den gjorde, da jeg gik på højskole.
Laura Dyhrcrone, tidligere elev
Laura Dyhrcrone, der i dag er debattør og elev på Den Danske Filmskole, oplever også, at der sket et skifte i samtalen om seksuelle relationer og krænkelser, siden hun selv gik på højskole tilbage i 2015.
”Jeg synes, #metoo har vist sig som en revolution. Der tales om sexisme på en anden måde, og vi kan tale om, at der er en ulighed mellem kønnene, og at vores muligheder er forskellige. Den samtale bliver ikke fejet ind under bordet, ligesom den gjorde, da jeg gik på højskole,” sagde hun i paneldebatten.
Store ører og modige munde
Simon Lægsgaard, der er forstander på Brandbjerg Højskole og også deltog i paneldebatten, var enig i, at der er opstået et rum for en bedre samtale om seksuel dannelse. Ifølge ham har der været tale om en lang proces frem imod dette rum, da en del af højskoleverdenen kan have oplevet det som et frihedstab, når andre ønsker at regulere et bestemt område.
Der er nogle strukturer, man selv kan have rigtig svært ved at få øje på - det gælder alle parter i sådan en debat - og derfor er der brug for store ører og modige munde.
Simon Lægsgaard, Brandbjerg Højskole
Der behøver dog ikke være et misforhold mellem højskolens frihedsideal og ønsket om mere tryghed, tilføjede han.
”Som jeg ser det, er frihedsidealet ikke i fare, så længe man opfatter seksuel dannelse som netop en dannelsesdisciplin. Det er klart, at hvis området bliver overreguleret, så udfordrer det dannelsen – for regulering og forudfattede meninger er der ikke meget dannelse i,” sagde han og tilføjede, at det er afgørende at have fokus på samtalen.
”Der er nogle strukturer, vi kan have rigtig svært ved at få øje på, og derfor er der brug for store øre og modige munde.”
Frihed er ikke ens for alle
Marie Valentin Beck, der er diversitetsrådgiver og det seneste halve år har været tilknyttet FFD’s arbejde med seksuel dannelse, oplever også, at frihedsidealet fylder meget hos højskolerne. Ifølge hende er det dog vigtigt at skabe en forståelse af, at frihed ikke er ens for alle.
Det er selvfølgelig ikke rart igen og igen at få hakket et hjørne af det, man må. Men man glemmer måske, at når man får hakket et hjørne af, så er der en anden, der får lagt et hjørne til.
Marie Valentin Beck, diversitetsrådgiver
”Lige nu sætter vi frihed over for regler, men det er vigtigt at huske, at regler for nogle kan være det, der faciliterer frihed,” sagde hun og tilføjede, at dette kunne være vigtigt at huske, hvis man følte, ens frihed blev indskrænket.
”Jeg har haft mange samtaler med dem, som hele tiden oplever, at der er noget nyt, de ikke må. Det kan føles som et rap over nallerne, og det er selvfølgelig ikke rart igen og igen at få hakket et hjørne af det, man må. Men man glemmer måske, at når man får hakket et hjørne af, så er der en anden, der får lagt et hjørne til. Vi må ikke glemme solidariteten i det. Vi giver noget frihed til andre.”
Unge mænd skal ikke lide under fortiden
Simon Lægsgaard brød sig dog ikke om tanken om begrænsninger for bestemte grupper som ofte er konsekvensen af debatten lige nu.
Man kan ikke sige, at nu er kvinder blevet undertrykt i 1000 år, så nu er det mændenes tur. Det er pisseligegyldigt. Vi skal alle have den plads, der tilkommer os.
Simon Lægsgaard, Brandbjerg
”Når jeg hører om sociale sanktioner, gør det mig urolig. Det nytter ikke noget at erstatte en undertrykkende kultur med en anden. I dannelsesrummet må alle være lige. Man kan ikke sige, at nu er kvinder blevet undertrykt i 1000 år, så nu er det mændenes tur. Det er pisseligegyldigt for de, der er til stede. Vi skal alle have den plads, der tilkommer os. Nutidens unge mænd skal ikke lide under fortidens synder,” sagde han.
Laura Dyhrcrone svarede ved at citere George Orwells berømte sætninger om, at ”alle dyr er lige. Men nogle dyr er mere lige end andre".
”Jeg hører, der skal være plads til alle, men hvem er det, der indlysende tager pladsen i front? Det må vi tale om, for nogle er specialiserede i at tage pladsen, mens andre er socialiseret til at stille sig i baggrunden. Hvis vi ikke ser den forskel, fortsætter det med at være, som det er,” sagde hun, hvorefter der blev klappet i salen.
Stort potentiale hos højskolerne
Dagens sidste panelist var Lene Stavngaard, der er national chef i Sex & Samfund. Ifølge hende havde højskolerne potentiale som et rum, hvor man kunne arbejde med at træde hinanden over tæerne og se normerne ændre sig.
Jeg er en lille smule overrasket over, hvor stor interessen for seksuel dannelse er på højskolerne. Det er første gang, jeg oplever, at der er et sted, der vil kigge på det her område med så åben en tilgang.
Lene Stavngaard, Sex & Samfund
”Jeg er en lille smule overrasket over, hvor stor interessen for seksuel dannelse er på højskolerne. Det er første gang, jeg oplever, at der er et sted, der vil kigge på det her område med så åben en tilgang,” sagde hun ved debattens afslutning.
Herefter fortsatte seminaret blandt andet med en gennemgang af de juridiske aspekter og med en oplæsning af forfatter Laura Ringo, der læste op af sin bog ”Grundtvig er død”.
"Vi skal danne, og vi skal selv dannes"
Derudover blev det på seminaret drøftet, hvordan højskolerne konkret kan arbejde med seksuel dannelse, og hvordan eleverne bliver seksuelt dannede.
Da jeg skrev min HPU-opgave om seksuel dannelse i sin tid, havde jeg kun fokus på, at højskolerne var en del af løsningen. Jeg er blevet klogere og ved, at vi alle sammen også er en del af problemet.
Mette Øyås Madsen, Brandbjerg Højskole
Dette gav lærer på Brandbjerg Højskole Mette Øyås Madsen et bud på. Hun har i mange år arbejdet med eksistentiel vejledning og køn, krop og seksualitet, og hun har en udgivelse på vej, som er resultatet af hendes større skoleudviklingsprojekt "Seksuel dannelse i og af højskolebevægelsen". Målet er at hjælpe andre højskoler i gang med at arbejde med seksuel dannelse.
”Da jeg skrev min HPU-opgave om seksuel dannelse i sin tid, havde jeg kun fokus på, at højskolerne var en del af løsningen. Jeg er blevet klogere og ved, at vi alle sammen også er en del af problemet. Vi arbejder et sted, hvor unge bor sammen, og hvor der er alkohol. Så vi skal danne, og vi skal selv dannes,” sagde hun.
Glade elever
Hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt seksuel dannelse også interesserer højskoleelever, kunne man lytte til eleven Simone fra Brandbjerg Højskole, som havde fået lov til at blive væk fra en keramiktime for at tale på seminaret.
Vi er utrolig dårlige til at sætte grænser. Hvis du spurgte os elever, om vi har prøvet noget, vi ikke havde lyst til, kan jeg garantere for, at de fleste vil sige ja.
Simone, elev på Brandbjerg Højskole
Hun var en af elevernes på Mette Øyås Madsens hold ”Køn, krop og seksualitet”, hvor eleverne blandt andet drøfter stereotyper og grænser. Og hun fandt holdet meget relevant for hende selv og de andre højskoleelever.
”Vi er utrolig dårlige til at sætte grænser. Hvis du spurgte os elever, om vi har prøvet noget, vi ikke havde lyst til, kan jeg garantere for, at de fleste vil sige ja. Mange af os kommer fra en opvækst, hvor vi ikke har fået et sprog for det. Det har vi nu. Jeg kan mærke i faget, at vi bare suger det til os,” sagde hun.
Deltagerne på seminaret lod også til at suge til sig af viden og erfaringer fra oplægsholderne og hinanden. Der blev stillet mange spørgsmål og delt dilemmaer, og ved dagens afslutning efterspurgte flere, at der kunne arrangeres endnu et seminar, hvor flere erfaringer kunne deles.