Fra Folkehøjskolernes Forenings side bifalder vi intentionen og målsætningen i regeringens nye udspil "Flere veje, flere muligheder", der skal sikre et nyt og forbedret optagelsessystem for de videregående uddannelser.
Tre af de fire målsætninger i det nye udspil lyder:
- Balanceret karakterfokus og sund læringskultur.
- Bedre match mellem ansøger og uddannelse.
- Øget social mobilitet.
Det er alle sammen målsætninger, som højskolerne deler, arbejder for og har dokumenteret succes med.
Derfor undrer vi os i Folkehøjskolernes Forening over, at højskolerne her bliver set som en del af problemet og ikke en del af løsningen, idet det hedder, at ”der fremover ikke kan anvendes udvælgelseskriterier, der er dokumenteret socialt skæve som eksempelvis … højskoleophold…”.
Højskolerne bidrager alle på følgende måder til målsætningen i undersøgelsen:
1. Øget social mobilitet
Højskoleophold er ikke styret af forældreindkomst
Højskoleophold er for voksne (over 17 ½ år) og er derfor relativt uafhængigt af forældrenes baggrund og økonomiske formåen. En nylig rundspørge viser, at 77 % af dem, der tager på højskole, selv betaler – og altså ikke er styret af forældreindkomst (som det er for efterskolerne).
Elevsammensætningen svarer overordnet set til befolkningssammensætningen
En nylig undersøgelse af mangfoldigheden på højskolerne viser, at elevsammensætningen på højskolernes lange kurser over en bred kam svarer til befolkningssammensætningen. Højskolerne er altså for alle og ikke socialt skævvridende: https://ffd.dk/kommunikation/statistik-og-analyse/mangfoldighedsanalyse
2. Bedre match mellem ansøger og uddannelse
Unge, der har gået på højskole, har større chance for at vende tilbage til uddannelsessystemet eller gennemføre en uddannelse.
”Med gennemsnitlig 6-7 % lavere frafald hos studerende, der har været på højskole, er der et væsentligt potentiale for nedbringelse af frafaldet ved at bruge højskolerne aktivt i studieafklarende og - forberedende forløb frem mod uddannelsesstart på videregående uddannelser.
Effekten er særlig markant hos unge, der kommer fra ikke-uddannelsesvante hjem.
Ved at bruge højskoleophold mere aktivt i forbindelse med uddannelsesafklaring og -forberedelse for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem er der mulighed for at bidrage positivt til, at den uddannelsesmæssige mobilitet hos unge øges væsentligt – både gennem bedre opsamling af unge, der frafalder de erhvervsfaglige uddannelser, og gennem bedre forberedelse af unge, der efterfølgende påbegynder videregående uddannelser.
https://ffd.dk/media/12123/effekt_rapport_samlet.pdf
3. Balanceret karakterfokus og sund læringskultur
Karakterfri skoleform
Højskolerne er en karakter-, pensum- og eksamensfri skoleform og har været det i mere end 175 år. Det skyldes den tanke, at der i et skole- og uddannelsessystem er brug for dannelses- og læringsrum, der ikke primært fokuserer på præstationen og det målbare resultat, men på at skabe en kultur, hvor det er nysgerrighed, engagement og lyst, der er udgangspunktet for at lære og blive klogere.
Så når regeringens udspil ønsker at skabe et mere balanceret karakterfokus og en sund læringskultur, er det netop det, som højskolen handler om og er med til at lære de mange unge mennesker, der bruger et højskoleophold som springbræt til at tage en videregående uddannelse.
Kontakt
Formand for højskolerne, Lisbeth Trinskjær, 28186817
Presse, Andreas Harbsmeier, 29911522