HPU-projekt: Højskoler skal blive bedre til at italesætte FOMO

Publiceret 04-02-2022
Pædagogik og udvikling Viden og forskning

Hvornår er det for sent at få venner, og risikerer man at blive hægtet af fællesskabet, hvis man tager lidt tid alene på værelset? Højskoleelevers frygt for at gå glip af noget er et overset problem, vi bør gøre noget ved, siger lærer Frederik Aamand Holm fra Uldum Højskole. Han har set nærmere på begrebet FOMO i sit afsluttende projekt på Højskolepædagogisk Uddannelse.

Frederik Aamand Holm underviser i musik på Uldum Højskole og færdiggjorde i januar Højskolepædagogisk Uddannelse. Privatfoto.

Fortalt til Mette Skov Hansen

Det startede egentlig med, at jeg ville undersøge, hvorfor mange elever har så svært ved at finde ro til at fordybe sig på højskolen. Mange tager på højskole med et ønske om at blive bedre til at spille guitar, at lære at skrive digte eller at løbe et halvmaraton, men de ender i stedet med at prioritere alt det sociale.

Det fik mig til at tænke på, om vi har et problem med FOMO – fear of missing out – på højskolerne. Vi vil gerne være et modsvar til det pres, unge ofte oplever i forbindelse med uddannelse, karakterer og alle mulige andre ting i samfundet, men er vi opmærksomme på det sociale pres, man måske mærker på højskolen?

På højskolerne er mange mennesker samlet på ét sted. Hverdagen består af spændende fag og sociale aktiviteter. Der sker hele tiden noget, man kan tage del i – eller som man føler, man burde tage del i. Med andre ord indeholder højskolen i sin grundform alle ingredienserne til en ordentlig omgang FOMO.

Frederik Aamand Holm, Uldum Højskole

Jeg er introvert og havde selv brug for at kunne trække mig, dengang jeg gik på højskole. Men det er svært, når der hele tiden sker så meget rundt om en. På højskolerne er mange mennesker samlet på ét sted. Hverdagen består af spændende fag og sociale aktiviteter. Der sker hele tiden noget, man kan tage del i – eller som man føler, man burde tage del i. Med andre ord indeholder højskolen i sin grundform alle ingredienserne til en ordentlig omgang FOMO.

FOMO

Står for fear of missing out. Udtrykket bruges ofte om sociale situationer til at beskrive angsten for at gå glip af noget.

I mit projekt har jeg været på fem højskoler og snakket med grupper af tre til seks elever ad gangen om deres hverdag på højskolen, og om hvorvidt de oplevede en frygt for at gå glip af noget. Det er jo svært at konkludere noget ud fra det, men mine interviews peger på, at vi har et problem, som eleverne har brug for højskolernes hjælp til at løse.

Det handler om frygten for ikke at være med. At føle, at alle har nogen at snakke med undtagen en selv. At være i tvivl om, hvornår det er for sent at få venner, og om man kan være venner med 120 mennesker. En af eleverne, jeg talte med, kaldte det ”menneske-FOMO”. Han sammenlignede ens relationer på højskolen med samlekort, hvor man gerne ville have dem alle sammen.

En af eleverne, jeg talte med, kaldte det ”menneske-FOMO”. Han sammenlignede ens relationer på højskolen med samlekort, hvor man gerne ville have dem alle sammen.

Frederik Aamand Holm, Uldum Højskole

FOMO på højskolen kan resultere i, at du ikke vil gå i seng, fordi du så går glip af snakken i opholdsstuen. Eller at du ikke kan trække dig og gå ind på værelset, fordi du frygter, at du bliver hægtet af fællesskabet. Nogle elever bliver nærmest stressede af at gå på højskole, og det er jo ikke meningen.

Det er vigtigt at sige, at mange også trives med alt det sociale på højskolen, og FOMO er også udtryk for, at man gerne vil fællesskabet. Så det er ikke fordi, vi skal lukke ned og være introverte alle sammen. Men vi skal hjælpe de unge med at italesætte det sociale ræs, der kan opstå, og finde en balance.

For hvis vi vil klargøre eleverne til livet, som der jo ligger i begrebet livsoplysning, må vi også hjælpe dem i det liv, de er i. Så kan vi ikke bare fortælle dem om mountainbikes og keramik. Vi skal også tage fat der, hvor det gør ondt.

Frederik Aamand Holm, Uldum Højskole

Som regel italesætter højskolerne det løst i introforløbet, hvor de i en bisætning i velkomsttalen får sagt, at eleverne nok skal få venner, og at de skal huske at sove. Derfra har mange en idé om, at eleverne selv finder ud af resten. Det gør mange også, men der er også elever, der bliver glemt.

Jeg har lavet workshops for eleverne på Uldum Højskole med fokus på FOMO, og min oplevelse er, at de synes, det er en kæmpe hjælp og lettelse at tage hul på samtalen.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi gør noget. For hvis vi vil klargøre eleverne til livet, som der jo ligger i begrebet livsoplysning, må vi også hjælpe dem i det liv, de er i. Så kan vi ikke bare fortælle dem om mountainbikes og keramik. Vi skal også tage fat der, hvor det gør ondt. Det gør højskolerne allerede på mange parametre. Men det her område har vi overset.

I mine interviews spurgte jeg, om eleverne troede, de ville blive bedre til at navigere i FOMO-presset efter højskoleopholdet. En sagde, at når man har været i FOMO-skærsilden, kan man klare alt.”

 

Hvis du vil høre mere om Frederiks projekt eller læse hans rapport, kan han kontaktes på frederik.aa.h@gmail.com eller 61608041.

Blå Bog

Frederik Aamand Holm. Underviser i musik på Uldum Højskole. Har læst på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og tidligere undervist i sammenspil og klaver, skrevet musik samt spillet i forskellige bands. Ansat på Uldum Højskole i 2019.

Mød HPU’erne.

Højskolepædagogisk Uddannelse (HPU) er et 1-årigt uddannelsesforløb, der udbydes af FFD. Det sigter mod at styrke lærernes pædagogiske refleksion over egen praksis og bidrage med viden om den historie og tradition, som højskolen er en del af.

I den kommende tid vil vi på ffd.dk præsentere nogle af de nyuddannede HPU’ere og de projekter, de har arbejdet med under deres undervisningsforløb.

Læs mere om HPU her.

Sagt af højskoleelever om FOMO

”Hvis man er syg tre dage, kan man føle sig helt tabt bag vognen. Der er hurtigt en masse nye historier og opstået en masse nye jokes. Interne ting opstår hurtigt!”

”I starten var jeg nervøs for at blive efterladt af fællesskabet og bum, nu er det her en lukket gruppe, og så nåede jeg ikke det tog. Men det var så nok mest noget, der var inde i mit eget hoved.”

”Nogle gange så står man og tænker ’hov, jeg har slet ikke haft tid for mig selv’.”

”Jeg kan huske engang, jeg sov 14 timer mens resten af højskolen var i byen, og dagen efter snakkede alle om, hvad der var sket, og jeg havde ikke været med, og folk var sådan ’hvor er det sygt at du bare sov i stedet’.”

”Hver gang jeg vælger at være sammen med nogen, så vælger jeg jo de andre fra, og jeg vil helst snakke med alle. (…) Dén der menneske-FOMO er uhyggelig. Relationer tager lang tid at opbygge, og man vil gerne have dem alle sammen i deck’et som samlekort.”

”Jeg havde også en del FOMO i starten. Men så vendte vi det til JOMO, Joy Of Missing Out, så vi sagde: Nu vælger jeg det her fra, så vi kan gøre det her i stedet, at man får gjort noget godt for sig selv i stedet for. Det har hjulpet os rigtig meget. I stedet for at tænke ’nu vælger jeg noget fra’, så tænke ’det her vælger jeg at gøre’. Men det er meget nemmere sagt end gjort.”

”Jeg synes også på en måde, at det, at der er FOMO, det er fint nok. Jeg tror også at det er en naturlig ting, og der er jo meget på spil i starten, når man ikke kender hinanden. (..) Jeg tror mere at samtalen om, at det kommer til at ske, og at det ikke er farligt, den er vigtig.”

”Jeg har brug for at trække mig meget og er ikke god til store grupper. F.eks. når jeg sidder på værelset og kan høre dem ude i gangkøkkenet. Så føler jeg at jeg ikke burde sidde herinde. Når man ikke er en del af det, frygter jeg, at jeg ikke bliver så tæt med de andre.”