HPU-projekt: Højskoleelever har brug for et rum til de ”bløde samtaler”

Publiceret 11-02-2022
Pædagogik og udvikling Viden og forskning

Hvad sker der, hvis man beder højskoleelever afholde faste møder, hvor de selv styrer struktur og dagsorden, og hvor lærerne hverken er med eller har noget at skulle have sagt? Det har underviser på Rødding Højskole Clara Ernst undersøgt i sit afsluttende projekt på Højskolepædagogisk Uddannelse.

Clara Ernst er lærer på Rødding Højskole og afsluttede i slutningen af januar sit HPU-forløb. Foto: Rødding Højskole

Fortalt til Mette Skov Hansen

På Rødding Højskole har vi en travl hverdag med mange skemalagte aktiviteter. Vi kører i et højt tempo og med en fast struktur, hvor vi ofte ender med at gøre tingene, som vi også gjorde dem sidst. Men hvor efterlader det eleverne? Skal de ikke også have mulighed for at påvirke strukturen i det halve år, de er på skolen?

Vores elever har i forvejen et gangmøde og et fællesmøde hver uge, hvor de drøfter forskellige dagsordener. Men mange har nævnt, at de ikke synes, de når at snakke med hinanden på møderne, fordi der er så mange informationer, og fordi lærernes beskeder fylder utrolig meget.

Vi kører i et højt tempo og med en fast struktur, hvor vi ofte ender med at gøre tingene, som vi også gjorde dem sidst. Men hvor efterlader det eleverne?

Clara Ernst, Rødding Højskole

Så vi besluttede os for at lave et elevmøde, hvor lærerne hverken er med eller sætter dagsordenen, men hvor det er eleverne selv, der styrer, hvordan og hvor ofte de vil mødes, hvordan samtalen skal struktureres, og hvordan alle får mulighed for at blive hørt.

Som en del af sit HPU-projekt har Clara Ernst designet kort, som kan inspirere eleverne til samtale-temaer på deres elevmøder. Her ses nogle af dem. Illustrationer: Clara Ernst

Mit projekt har været at undersøge, hvordan vi skulle gøre det. I efteråret snakkede jeg med en gruppe frivillige elever om, hvilken struktur der kunne fungere.

Min rolle var at motivere projektet. Det, jeg sagde var, at vi stiller et rum frem til jer, så I kan øve jer på demokratiske dannelse – men I må selv beslutte, hvad det skal give jer. Hvis I har brug for det, er vi der til at hjælpe, men ellers er det jeres elevrum, hvor lærerne ikke er med.

Det, vi erfarede, var, at eleverne havde brug for at rum, hvor de kunne finde ud af, hvad de følte.

Clara Ernst, Rødding Højskole

Det, vi erfarede, var, at eleverne havde brug for at rum, hvor de kunne finde ud af, hvad de følte. De manglede et rum til de længere samtaler om deres trivsel, om konflikter, og om hvordan de generet ønskede, at tingene skulle hænge sammen under deres ophold. Derfor blev elevmødet et møde om de ”bløde samtaler”.

Vi har valgt at afsætte tid til et elevmøde hver 14. dag, hvor eleverne kan drøfte aktuelle udfordringer og tale sammen om fællesskabet.

Jeg har erfaret, at det er vigtigt at klargøre formålet for eleverne. Man skal hjælpe dem i gang med samtalen ved for eksempel at forklare, hvordan man holder møder, hvordan man er en god facilitator, og hvad man gør, hvis der opstår konflikter. Når de har styr på det, kan de lave deres egen struktur.

Illustrationer: Clara Ernst

Jeg har også designet en række kort, man kan tale ud fra. Jeg har ladet mig inspirere af årets begivenheder og samtaler, vi tit løber ind i. Som FOMO, at bo sammen, fester og forventningsafstemning. Det er ikke fordi, eleverne nødvendigvis skal bruge kortene i kronologisk rækkefølge eller komme omkring dem alle, men de kan tage udgangspunkt i dem, og de kan være til inspiration for dem eller for andre højskoler, som gerne vil starte elevmøder op.

På sigt håber jeg, at eleverne bliver mere involverede i skolen, mens de går der. De skal opdage, at de kan være med til at påvirke rammen på højskolen i stedet for bare at fylde den ud.

Clara Ernst, Rødding Højskole

Jeg håber, elevmøderne kan give eleverne redskaber til at indgå mere aktivt i den demokratiske dannelse uden for undervisningen og give dem en følelse af, at de kan være med til at sætte rammerne for deres fælles samvær. De skal lære at tage ansvar og træffe beslutninger sammen med mennesker, de ikke nødvendigvis er enige med.

På sigt håber jeg, at eleverne bliver mere involverede i skolen, mens de går der. De skal opdage, at de kan være med til at påvirke rammen på højskolen i stedet for bare at fylde den ud.

Blå bog

Clara Ernst. Ansat på Rødding Højskole. Underviser blandt andet i design og innovation, grafisk design, tegning og croquis. Har studeret på Aarhus Kunstakademi og Designskolen i Kolding.

Mød HPU’erne.

Højskolepædagogisk Uddannelse (HPU) er et 1-årigt uddannelsesforløb, der udbydes af FFD. Det sigter mod at styrke lærernes pædagogiske refleksion over egen praksis og bidrage med viden om den historie og tradition, som højskolen er en del af.

I den kommende tid vil vi på ffd.dk præsentere nogle af de nyuddannede HPU’ere og de projekter, de har arbejdet med under deres undervisningsforløb.

Læs mere om HPU her.