Af Mette Skov Hansen
Det er efterhånden nogle år siden, Bodil Chemnitz begyndte at lægge mærke til det. Konflikter, som ikke plejede at opstå, hensyn, hun ikke var vant til at skulle tage, og jokes, som pludselig slet ikke var sjove.
Der opstår flere situationer, hvor man virkelig kan mærke, at der er noget på spil – også eleverne imellem. Det fik jeg lyst til at undersøge nærmere.
Bodil Chemnitz, Grundtvigs Højskole
Som lærer på Grundtvigs Højskole har hun været vant til, at elevhold er forskellige og bidrager med nye synspunkter og perspektiver til lærerstaben. Men hos de nye elevhold var der pludselig emner, som ikke var til diskussion. Noget var forandret. Wokeismen var kommet til højskolen.
”Diskussionskulturen har ændret sig på højskolen. Tonen er en anden, og der er flere småkontroverser om for eksempel udklædning til fester, sprogbrug og repræsentation i undervisningsmaterialet. Der opstår flere situationer, hvor man virkelig kan mærke, at der er noget på spil – også eleverne imellem. Det fik jeg lyst til at undersøge nærmere,” siger Bodil Chemnitz.
Er højskolerne gearet til generationsmødet?
Og det har Bodil Chemnitz så gjort. Dette efterår har hun færdiggjort dokumentarfilmen ”OK Zoomer –woke på højskole”, hvor hun undersøger højskolernes møde med den såkaldte wokeisme. Filmen er lavet med støtte fra Folkehøjskolernes Forenings folkeoplysningspulje, der støtter projekter af folkeoplysende karakter.
Nu oplever vi fra generation X – boomerne – at ungdommen peger fingre ad os. De vægter hensyn over ytringsfrihed.
Bodil Chemnitz, Grundtvigs Højskole
”Det er et emne, jeg gerne har villet vide mere om. Både af nysgerrighed og for at finde ud af, hvordan vi egentlig bedst diskuterer de emner, som splitter generation Z og X. For er vi som højskoler overhovedet gearet til at tage diskussionerne?,” siger Bodil Chemnitz, som med egne ord selv ”har fødderne plantet solidt i 80’ernes mere ironiserende måde at være sammen på.”
”Dengang gjorde vi jo oprør mod den gamle 68’er-generation, som selv i sin tid havde gjort oprør mod det borgerlige og de løftede pegefingre fra dengang. Men 68'erne viste sig at have deres egen stramme nu-skal-vi-alle-samme-være-søde-ved-hinanden-pædagogik, som vi i generation X var totalt trætte af. Så vi elskede ytringsfriheden, og tonen blev rimelig ironisk og sarkastisk. Det var vores oprør mod flippernes bløde og pæne pædagogik. Nu oplever vi fra generation X – boomerne – at ungdommen peger fingre ad os. De vægter hensyn over ytringsfrihed.”
Samtaler med lærere og elever
For at undersøge emnet tog Bodil Chemnitz fat i de elever, der begyndte på Grundtvigs Højskole i foråret 2022. Hun fik lov til at filme dem, mens de drøftede safe spaces, metoo, kulturel appropriation, og krænkelseskultur, og drøftede derefter de samme emner med sine kollegaer i lærerteamet.
Reaktionerne fra både lærere og elever på filmen har været gode, og Bodil Chemnitz oplever, at begge grupper har været glade for at kunne diskutere forskellene og blive klogere på hinandens ståsteder. Det er også det, hun håber, andre højskoler kan få ud af filmen.
Det er vigtigt, at højskolerne tager debatten til sig, og at vi som højskolebevægelse magter at håndtere den problematik, der følger i kølvandet på ankomsten af en ny samværskultur.
Bodil Chemnitz, Grundtvigs Højskole
Derfor tager hun i den kommende tid rundt på højskoler og viser filmen og åbner for diskussion.
”Jeg håber, filmen kan føre til en fornuftig debat, der ikke søger ekstremiteter, men har fokus på alt det, vi i virkeligheden er enige om på tværs af generationerne. Det er vigtigt, at højskolerne tager debatten til sig, og at vi som højskolebevægelse magter at håndtere den problematik, der følger i kølvandet på ankomsten af en ny samværskultur,” siger hun og tilføjer, at den opgave ligger i højskolernes dna.
”Højskoler er steder, ’hvor meninger brydes’. Uanset om man woke til anti-woke, må vi insistere på, at uenigheden ikke er hverken farlig, pinlig eller et nederlag. Hvis vi gør det, lander vi forhåbentlig et sted, hvor respekten går begge veje og nysgerrighed skaber gensidig forståelse.”
Alle skal ikke tænke ens
Selv føler Bodil Chemnitz også, at hun er blevet klogere.
”Jeg mener det, jeg hele tiden har ment, men jeg er blevet mere klar over hvorfor. Jeg er formet af en humanistisk kulturradikal opvækst og har været ung i 80’erne med dens sarkastisk-ironiske satire. Men jeg kan samtidig godt se, at den principielle kerne i woke-kulturen er respekt og hensyn. Jeg vil aldrig give køb på ytringsfriheden, men det betyder ikke, at vi åbenlyst skal mobbe og krænke andre. Så jeg er blevet klogere," siger hun og tilføjer, at det også er pointen.
Jeg synes ikke, vi skal ikke have berøringsangst med nogen emner, men vi skal overveje, hvordan vi tager samtalen. Der er en lydhørhed, der skal gå begge veje.
Bodil Chemnitz, Grundtvigs Højskole
”Tanken med filmen er ikke, at vi alle skal tænke ens, men vi skal overveje, hvor vi står, og hvor højskolen skal stå i det. For der er faldgrupper og blinde vinkler i woke-kulturen, vi skal tage hånd om. Jeg synes ikke, vi skal ikke have berøringsangst med nogen emner, men vi skal overveje, hvordan vi tager samtalen. Der er en lydhørhed, der skal gå begge veje.”
Når det er sagt, understreger Bodil Chemnitz også, at generationskløften heller ikke er så stor, som den kan synes i medierne og debatten.
”For mig er det vigtigt, at vi kommer væk fra det skarpe skel mellem wokeister og antiwokeister. For virkeligheden er, at der er en stor midtergruppe, som godt kan se en idé i wokeismen, men synes det er svært at navigere i for eksempel nye pronominer. Det er godt at fokusere på dem i stedet for yderfløjene. For så opdager vi, at vi er mere enige, end vi tror.”