Af Sanne Dall Kristensen, FFD
På Løgumkloster Højskole er Ursula Dieterich-Pedersen godt i gang med at modtage et nyt elevhold. Samtidig lægger forstanderen i disse dage sidste hånd på et budget og en ansøgning, som kan få betydning for, hvordan fremtidige elevhold kommer til at se ud.
Med mangfoldighedspuljen har vi som højskole fået stukket et redskab i hånden, som kan hjælpe os til at gøre netop det, jeg mener, folkehøjskolerne skal – nemlig at skabe mangfoldighed og samle mennesker med vidt forskellige erfaring.
Ursula Dieterich-Pedersen, Løgumkloster Højskole
Igen i år vil den sønderjyske højskole nemlig søge midler fra Mangfoldighedspuljen, der har frist den 1. september. Dette bliver i så fald den 6. gang, højskolen søger puljen.
”Med mangfoldighedspuljen har vi som højskole fået stukket et redskab i hånden, som kan hjælpe os til at gøre netop det, jeg mener, folkehøjskolerne skal – nemlig at skabe mangfoldighed og samle mennesker med vidt forskellige erfaringer. Det at arbejde med mangfoldighed er blevet en kæmpe del af skolens identitet,” siger hun.
Udsatte unge på højskole
De seneste år har mange højskoler søgt midler fra Mangfoldighedspuljen, der hører under Folkehøjskolernes Forening og understøtter aktiviteter, der skal give skolerne en mere mangfoldig elevgruppe, end det er tilfældet i dag.
Vi ønskede, at de unge i projektet kunne bruge deres livserfaringer til at blive stærkere.
Ursula Dieterich-Pedersen, Løgumkloster Højskole
Løgumkloster Højskole har blandt andet fået midler til projektet ”Peer to peer”, som skulle give udsatte unge mulighed for at deltage i et fællesskab og opleve deres udsathed som en kompetence frem for et problem.
”Vi ønskede, at de unge i projektet kunne bruge deres livserfaringer til at blive stærkere, og at alle eleverne på holdet kunne lære af hinandens forskellige erfaringer,” siger Ursula Dieterich-Pedersen og tilføjer, at eleverne lærer enormt meget af det sidstnævnte.
En elev sagde engang til mig, at noget af det, der var så fedt ved Løgumkloster Højskole, var den åbenhed, der er for, at mennesker kan være vidt forskellige.
Ursula Dieterich-Pedersen, Løgumkloster Højskole
”En elev sagde engang til mig, at noget af det, der var så fedt ved Løgumkloster Højskole, var den åbenhed, der er for, at mennesker kan være vidt forskellige – og at vi jo alle sammen er en lille smule skæve, hvilket der skal være plads til,” siger forstanderen.
Elever rykker sig meget
På Scenekunsthøjskolen Snoghøj har man to gange modtaget midler fra Mangfoldighedspuljen til projekter med sårbare unge. Projektleder Casper Hennie er glad for de muligheder, støtten har givet højskolen.
Vi er blevet meget klogere på, hvordan vi kan skabe en mangfoldig skole.
Casper Hennie, Scenekunsthøjskolen Snoghøj
“Vi er blevet meget klogere på, hvordan vi kan skabe en mangfoldig skole, og projektet har også lært os meget om, hvad vi vil gøre anderledes i forhold til rekruttering af elever,” siger han.
Scenekunsthøjskolen har for nyligt afsluttet fase 2 af deres projekt “Sårbare unge på højskole”, som har givet skolen mulighed for at lave en større opsøgende indsats hos kommunerne og på den måde give flere sårbare unge mulighed for at komme på højskolen.
Det er en målgruppe, der kræver mere arbejde end de elever, vi normalt har, når det kommer til opsøgende arbejde og fastholdelse. Men når man ser, hvad de får ud af at gå her, giver det så meget mening.
Casper Hennie, Scenekunsthøjskolen Snoghøj
“Mange af eleverne tog nogle store ryk i den tid, de var på skolen, både fagligt og personligt. Det er en målgruppe, der kræver mere arbejde end de elever, vi normalt har, når det kommer til opsøgende arbejde og fastholdelse. Men når man ser, hvad de får ud af at gå her, giver det så meget mening,” siger Casper Hennie.
Mangfoldighed gavner alle
Ifølge Casper Hennie gavner den mere mangfoldige elevsammensætning desuden hele højskolens fællesskab.
Nogle af de sårbare elever skal have mere støtte fra os lærere, men en del af dem søger faktisk selv den støtte, især hos de andre elever.
Casper Hennie, Scenekunsthøjskolen Snoghøj
“Nogle af de sårbare elever skal have mere støtte fra os lærere, men en del af dem søger faktisk selv den støtte, især hos de andre elever. Det har betydet, at nogle af de ressourcestærke elever har været støtter for de sårbare. Det får de ressourcestærke elever også meget ud af. På den måde bliver fællesskabet kun endnu stærkere, når det er præget af forskellighed.”
En kendt målgruppe
Ifølge FFD’s mangfoldighedskonsulent Helle Skovmose behøver arbejdet med mangfoldighed ikke nødvendigvis at være en kæmpestor opgave, hvor man skal rekruttere målgrupper, der er vidt fremmede for skolen.
Hvis man gerne vil øge mangfoldigheden på sin højskole, er det en god idé at kigge på sin nuværende elevsammensætning og sit nuværende netværk og vurdere, hvordan man kan arbejde med udgangspunkt i dette.
Helle Skovmose, FFD
”Hvis man gerne vil øge mangfoldigheden på sin højskole, er det en god idé at kigge på sin nuværende elevsammensætning og sit nuværende netværk og vurdere, hvordan man kan arbejde med udgangspunkt i dette. Hvis man som skole for eksempel har lidt erfaring med unge uden ungdomsuddannelse, kunne det være en god idé at lave et projekt med fokus på denne målgruppe,” siger hun.
Et godt råd
Hvis Casper Hennie og Ursula Dieterich-Pedersen skal give andre skoler, der overvejer at søge Mangfoldighedspuljen, et råd, lyder det ganske kort: Bare gør det!
Der er rigtig meget hjælp og sparring at hente, og det behøver faktisk ikke at være sværere end som så.
Ursula Dieterich-Pedersen, Løgumkloster Højskole
”Har man en idé, så skriv et udkast til en ansøgning og et budget, og send det til én af FFD’s konsulenter. Der er rigtig meget hjælp og sparring at hente, og det behøver faktisk ikke at være sværere end som så,” siger Ursula Dieterich-Pedersen.