Ny undersøgelse: Højskolerne er for hele befolkningen, men mangfoldigheden kunne være større

Publiceret 30-09-2021

En ny undersøgelse giver for første gang et konkret indblik i elevsammensætningen på landets højskoler. Selvom skolerne har fat i et bredt udsnit af befolkningen, er der ifølge højskolerne selv stadig behov for at øge mangfoldigheden.

Arkivfoto

En skole for privilegerede unge og et sted, hvor man primært finder unge med samme sociale baggrund og økonomiske råderum.

Sådan lyder kritikken af landets højskoler ofte, når det kommer til mangfoldigheden i deres elevsammensætning. I debatindlæg og fra politisk hold er det løbende blevet problematiseret, at højskolerne, som gerne vil ramme befolkningen bredt, har en elevgruppe, der er for ensartet.

Der er stadig plads til forbedring
Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Nu har Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD, for første gang undersøgt, om det billede stemmer overens med virkeligheden. Med hjælp fra analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre er der blevet lavet en mangfoldighedsanalyse, der sammenligner højskolernes elever med befolkningen generelt.

”Vi har et mål om, at højskolerne skal være for alle, og analysen giver os et unikt indblik i, hvordan mangfoldigheden ser ud i dag, og hvor vi for alvor bør gøre en indsats for at repræsentere befolkningen bedre,” fortæller Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

”Det er virkelig glædeligt, at tallene viser, at vi faktisk har bredere fat i befolkningen, end nogen antager. Men der er stadig plads til forbedring,” understreger hun.

Overklassens børn er ikke i overtal på højskolerne

Den nye analyse viser blandt andet, at størstedelen af eleverne på lange højskoleophold kommer fra familier, hvis indkomst passer med befolkningens generelt. Den højeste indkomstgruppe i samfundet er derimod meget underrepræsenteret blandt elever på lange højskolekurser.

Til gengæld kommer eleverne på de lange ophold ofte fra familier med et højere uddannelsesniveau end gennemsnittet. 22 procent af de unge på lange kurser har mindst én forælder med en lang videregående uddannelse, mens dette kun gælder 13 procent i befolkningen.

Sammenlignet med de 20-24-årige generelt er der også flere af eleverne på de lange kurser, der har en gymnasial uddannelse, og færre med en erhvervsfaglig uddannelse.

Højskolernes mangfoldighed er i fokus

Udover ønsket om at ville få flere unge med en erhvervsfaglig baggrund til at tage på højskole har FFD fokus på mandlige elever og unge med minoritetsetnisk baggrund, som også er underrepræsenterede på højskolerne.

Det er vigtigt, både for højskolerne og for demokratiet, at højskolerne kan være et mødested for mennesker med forskellige synspunkter og baggrunde.
Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Under overskriften ”En Højskole for flere” har foreningen igangsat flere initiativer, som skal få de underrepræsenterede grupper til at se højskolerne som en mulighed, ligesom nogle af de økonomiske og kulturelle eller kendskabsmæssige barrierer skal adresseres.

”Det er vigtigt, både for højskolerne og for demokratiet, at højskolerne kan være et mødested for mennesker med forskellige synspunkter og baggrunde. Det skal vi hele tiden selv arbejde for,” siger Lisbeth Trinskjær, som også gerne så, at man fra kommunal og statslig side ville gøre det nemmere at komme på højskole for dem, som virkelig kan have glæde af ophold, men som støder ind i økonomiske eller administrative forhindringer.

 

Find hele analysen her

Læs mere om FFD's indsatsområde "Højskole for flere"

Udsnit af tal fra undersøgelsen

  • Omkring 60 procent af eleverne på lange og mellemlange kurser har en gymnasial uddannelse som deres senest afsluttede uddannelse. For hele befolkningen i alderen 20-24 år er det 51 procent, der har en gymnasial uddannelse.
  • 26 procent af eleverne i alderen 18-21 har en forælder med en mellemlang videregående uddannelse. For befolkningen er det tilsvarende 19 procent.
  • I befolkningen generelt er den hyppigste højest fuldførte uddannelse i familien en erhvervsuddannelse. Det gælder for 32 procent, mens det kun er tilfældet for 14 procent af højskoleeleverne i alderen 18-21 år.
  • Omkring 20 procent af undersøgelsens 5167 elever var gået i gang med en social- eller sundhedsfaglig uddannelse efter deres højskoleophold. Det var de mest populære uddannelser efterfulgt af samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.

Om undersøgelsen

FFD’s Mangfoldighedsundersøgelse 2021 er foretaget som en benchmark-analyse, der sammenligner højskolernes elevgrundlag med befolkningssammensætningen generelt. Analysen er lavet af fra analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og bygger på data fra Danmarks Statistik. Der er brugt data fra en række statistikker tilgængelige i Statistikbanken og foretaget i alt tre særkørsler.