Højskolekampagnen kom godt fra start

Publiceret 27-11-2020

Under overskriften: En hyldest til fællesskabet gik højskolerne massivt ud og gav den nye kampagne: "Livet er ikke det samme uden højskolerne" liv og krop. Over 2000 højskole-memes blev skabt på 3 uger og en meget bred skare af højskoleelever viste fællesskabet fra deres perspektiv. Kampagnefilmene er nået ud til mere end 200.000 Facebook brugere.

Den 28. oktober skød højskolerne for alvor kampagnen: Livet er ikke det samme uden højskolerne i gang. 

Fundamentet for kampagnen blev skabt i 2019 i en lang og inddragende proces. Højskolernes fortælling er ikke én fortælling. Det er tusindvis af fortællinger og de fortællinger får liv i den nye kampagne.

Læs mere om Livet er ikke det samme uden højskolerne

Målet dette kampagnefremstød var først og fremmest at engagere nuværende og tidligere højskoleelever og indsamle højskole-meme efter skabelonen "X ville ikke være det samme uden Y". 

Skab din egen version af 'X ville ikke være det samme uden Y'

Herunder kan du se alle de billeder, brugerne har givet tilladelse til, at vi må bruge.

Vi samler billeder og viser fællesskabets mange ansigter og fortællinger. Du kan lave din egen version www.livet.hojskolerne.dk Del den med en, som er vigtig for dig eller med de fællesskaber, du er en del af.

Posted by Højskolerne on Wednesday, 28 October 2020

Det blev til over 2000 højskole-memes, hvoraf godt 1300 af brugerene gav Højskolerne tilladelse til at bruge billedet. De bliver nu til et kæmpebanner, der viser nogle af højskolernes mange ansigter.

En central del af kampagnen var filmen, der viser højskolelivet i dag. 

"Pas på hvor du sætter din fod. De' godt for det, der er opp' i dit hoved'" synger Folkeklubben. Hvis du sætter din fod på højskole er der stor chance for dit liv bliver forandret.

Kampagnefilmen budskab 

På et minut får man et indblik i højskolelivet til lyden af Folkeklubben Danmarks film, der jo er optaget i Højskolesangbogens 19. udgave.  

Filmen er set af over 200.000 gange på Facebook/Instagram og vises i øjeblikket i biograferne. 

Se filmen på Facebook