D. 25.-28. september danner Grundtvigs Højskole rammen om et historisk, internationalt topmøde i forbindelse med Højskolernes 175 års jubilæum.
I ugen op til har gæsterne haft mulighed for at få en introduktion til den danske højskoletradition og -pædagogik ved at gå i sporene af Grundtvig og besøge hans kirke, fødeby og forskellige højskoler.
Kulturminister åbner topmødet
Når det officielle konferenceprogram starter onsdag eftermiddag på Grundtvigs Højskole i Hillerød, er det vores nye Kulturminister Joy Mogensen, der holder åbningstalen.
De følgende dage bliver der mulighed for at diskutere højskolepædagogik, folkeoplysning og frie skoleformer på tværs af kultur- og landegrænser med udgangspunkt i både store tænkere og praktikere fra hele verden.
Mød blandt andre:
Ash-Lee Woodard Henderson , Co-Executive Director, Highlander Research and Education Center, USA
Katarina Popovic , Generalsekretær, The International Council for Adult Education
Yeonho Oh , forfatter, iværksætter og stor fortaler for Grundtvigs udbredelse i Sydkorea
Peter Mayo , professor, Malta
Kachi Ozumba , Director, Grundtvig Movement of Nigeria
Læs om topmødet her
Højskolebevægelsens betydning i verden
Fredag aften står i musikkens tegn, når den ikoniske gruppe The Freedom Singers spiller op og sætter streg under fællessangens betydning for den amerikanske borgerretskamp.
Hvordan den danske folkehøjskole hænger sammen med Martin Luther King, The Freedom Singers og den amerikanske borgerretsbevægelse, beskrev vi nærmere tilbage i februar, og du kan læse artiklen her:
Martin Luther Kings Freedom Singers vil til Danmark for at fejre højskolens internationale betydning