Jeg ville være popstjerne og højskolelærer

Publiceret 07-02-2018

Simon tog pitstop fra jobbet som højskolelærer for at genforelske sig i musikken og udforske sammenstødet mellem e-musikeren og højskolens sangtradition i en tid, hvor musik er noget, du kan skabe på en pc.


Simon Jespersens orlovshistorie: Om at holde sig aktuel og genvinde kærligheden til sit felt

Han står foran indgangen til Vestbirk Højskole med udsigt til værelse 20, der huser en sød pige, som holder ham vågen om natten med filofiske snakke. Dét er her, det går op for ham, at han bliver nødt til at regne den ud.
- Hvordan han kan blive både popstjerne og højskolelærer.

I  dag er Simon Jespersen 44 år og autodidakt musiker. Han har gennem tiden udvidet sit repertoire med titler som cykelbud, yogainstruktør og coach, men først og fremmest har han undervist på Den Rytmiske Højskole i 11 år.

Det lå ikke i kortene, at Simon skulle blive hængende så længe, men følelsen af at være et sted, hvor der skabes menneskeliv skulle vise sig at binde ham til højskolen:

Mit gamle jeg bliver næsten flov, når jeg siger, at jeg har været her i 11 år, for før højskolen skiftede jeg job og flyttede rundt hele tiden. Men det har været enormt givende at slå rod i en karriere som højskolelærer. Her forener jeg min passion for musik og menneskers udvikling.

Simon Jespersen, højskolelærer

På trods af glæden ved sit arbejde, tog Simon sidste år nogle måneder ud af kalenderen for at prioritere musikken. Han er optaget af den elektroniske bølge, der har præget det seneste årti og også skyller ind over højskolerne.

Eleverne kommer ikke nødvendigvis fra musikskolen eller med et instrument under armen. Deres musikforståelse er formet af en computer og følger hverken tonesprog eller regler. Det er sammenstødet mellem de to verdener, Simon besluttede sig for at undersøge i sin orlov.

 

En musikkultur uden regler

I løbet af orlovsperioden har Simon fordybet sig i ny musiksoftware, tekstskrivning og interviewet andre musiklærere om udfordringerne ved mødet mellem de to musikkulturer, som højskolens sangtradition og e-musikken repræsenterer:

"Jeg var nysgerrig på mødet mellem elektronisk musik og en mere traditionel musisk tænkning, som jeg selv kommer fra. Min højskole har rigtig god erfaring med sangskrivning og sammenspil, men vi har snakket om, hvordan vi skal møde den elektroniske bølge og byde den velkommen. Det er en verden, der er lidt segregeret i branchen, og på nogle punkter er temmelig anderledes end den, jeg og mange af mine kollegaer kommer fra."

Alligevel mener Simon, at højskolen kan lære noget af de uskolede musikelever:

De e-musikelever, der ikke kender musikkens skrevne regler, har ofte en legende, nysgerrig, uortodoks, fandenivoldsk og rebelsk tilgang til musikproduktion. De kan lære meget på en højskole, men vi kan også lære en masse af dem, hvis vi tør. Jeg har på fornemmelsen, at mange højskoler mangler at lave en politik på området og overveje, om de skal have nogle seriøse tilbud til de her elever og møde dem, hvor de er.

Simon Jespersen, Højskolelærer

Det er blandt andet de ovenfor citerede egenskaber, der ifølge Simon, bærer et uforløst potentiale med sig. Han mener, at musikken kan udvikle sig på en spændende måde, hvis eleverne mødes om musikken på en fælles tredje bane, hvor den ene musiktradition ikke forventes at indrette sig efter den andens præmisser. Det er dét møde, han håber, højskolen kan facilitere:

Det står lysende klart for mig, at den nye generation, musik og måde at tænke på vil højskolen noget.

Simon Jespersen, Højskolelærer

Gamer-generationen i konflikt med fællesskabet

Simons interviewundersøgelse peger på, at den nye generation af e-musikelever, ud over et manglende kendskab til noder, musikteori og højskolesangens tradition, har en anden opfattelse af fællesskabet:

"Der er nogle elever, som ikke er så pjattede med fællesskab på den der måde, som højskolelærere synes fællesskab skal være. Det segment skal vi have fat i og ikke skræmme væk. Selvom vi selvfølgelig skal udfordre dem med fælleskab - det går ikke af mode, men der skal være plads til forskellighed, ambition, fordybelse og fagligt nørderi. E-musikere har i hvert fald brug for masser af enetid til at skabe en personlig lyd."

Af samme årsag er hans orlovsrapport ikke kun relevant for musikfaglige lærere, da den også berører en generel balance mellem at holde sig relevant og tidssvarende for nye generationer og elevtyper uden at miste højskolens traditioner.

 

Genvandt kærligheden til sit felt

Beslutningen om at tage orlov var til dels motiveret af lysten til at få sat flueben ved den anden og forsømte del af hans oprindelige masterplan: Drømmen om at blive popstjerne. I dag bruger Simon først og fremmest popstjerneanalogien som billede på hans trang til at forfølge og fordybe sig i musikken som profession:

Jeg vil gerne holde mig aktuel og tage mig selv alvorligt i forhold til at skrive og producere musik. Jeg har været lidt langt væk fra mit fag og havde brug for at nurse den del af min karriere. Musikken er min passion, og det er den, jeg skal dele med mine elever. Hvis jeg ikke holder mig varm og aktuel, forestiller jeg mig, at jeg bliver en lidt kedelig underviser.

Simon Jespersen, højskolelærer

Simon beskriver orloven som en nødvendig overlevelsesmanøvre for at kunne bevare et meningsfuldt, balanceret arbejdsliv:

"Orloven har givet mig den kæmpe luksus, det er, at få lov til at tænke over sit arbejdsliv og arbejde med sin største passion. Jeg fik muligheden for at genvinde kærligheden til mit felt. Når jeg fortæller om orloven til venner fra andre brancher, minder de mig om, hvor unik ordningen er. Betalt orlov eller ej, synes jeg næsten, det er en pligt at opdatere sig efter en længere årrække, hvis man ikke skifter karriere. Men det kan være svært at finde tid til fordybelse i hverdagen - derfor er orlovsordningen en fantastisk mulighed."

Du kan hente inspiration fra andres orlovsrapporter her.

OBS. Der er ansøgningsfrist for FFD's orlovsmidler 1. marts

Den 1-2. marts kan du deltage i musiklærernetværket for højskolelærere, HØJ-MUS-NET, der denne gang har fokus på Elektronisk musik, og hvordan højskolen skal møde laptopmusikerne. 

Se programmet og tilmeld dig her.

 

Sådan søger du FFD's orlovsmidler

Tre måneders orlov kan give dig nye perspektiver, tid til fordybelse og refleksion over dit fag og arbejde på højskolen. 

Højskoleloven giver mulighed for, at der kan ydes tilskud til skolens merudgifter til forstandere, viceforstandere og lærere, der er under tjenestefrihed. Det kaldes orlov med fri vikar.

Ansøgningsfristen er én gang om året og falder 1. marts.

Gå til retningslinjer og ansøgningsskema