Et portræt af Kim Jensen - historien om et orlov
Han er barn af det etablerede idrætssystem. Han er uddannet kloakmester og tidligere professionel håndboldspiller. Han har trådt sine barnesko i en håndboldhal, og senere blev han assistenttræner for kvindelandsholdet i håndbold.
Men først og fremmest er han højskolelærer på Aalborg Sportshøjskole, hvor han underviser i outdoor/friluftsliv. Kim Jensen har iført sig mange faglige kasketter gennem tiden, men arbejdet på højskolen har han holdt fast i, og derfor kan han også fejre 25-års jubilæum i år.
Drevet af et opgør med indusitrikulturens idrætsopfattelse
Når man arbejder på en idrætshøjskole, hvor eleverne ofte kommer med et meget specifikt mål om at opnå nogle bestemte kompetencer, kan det være en udfordring at få dem til at interessere sig for fællesskabet og alt det andet, højskolen kan tilbyde ud over talentudvikling.
Fra mange år i surfmiljøet har Kim erfaret, at kulturen blandt surfere skiller sig ud fra den kultur, der præger den klassiske eliteidræt:
Jeg blev meget interesseret i det opgør, som man har forsøgt at lave med industrikulturens idrætsopfattelse: Hurtigere, højere, stærkere. Historisk repræsenterer vintersport (fx snowboard), gadeidræt (fx skateboard) og hele surfingkulturen et ønske om at udvikle en anden tilgang til idrætten end den, som lå i de olympiske idealer.
Det var blandt andet denne erkendelse, der inspirerede ham til at søge orlov for at fordybe sig i de miljøer, som surf, skate- og snowboard er en del af. Han var nysgerrig efter at undersøge, hvorvidt højskolen og den etablerede eliteidrætsverden kan hente noget fra de læringsprincipper og fællesskaber, der karakteriserer de ellers meget individorienterede sportsaktiviteter.