I denne opgave undersøger jeg, hvordan valgfaget Danse Cirkeltræning, fungerer i sammenhæng med højskolens pædagogiske rammer. Med afsæt i egen undervisningspraksis reflekterer jeg over, hvordan det mindre fag kan være med til at skabe betydningsfulde kropslige og sociale erfaringer.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Kirstine Kyhl Andersen

Denne opgave er en refleksion over egen undervisningspraksis og indsamling af inspiration til at udvikle et nyt undervisningsforløb, der kredser om begrebet ‘natursyn’ med en stærk rammefortælling og en rød tråd gennem alle de forskellige perspektiver, der er på den natur, der omgiver os.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Jonathan Duvier

I dette HPU projekt undersøger jeg det læringsmæssige og pædagogiske potentiale i min politikundervisning, som centrerer sig om at analysere begreber og politisk teori. Jeg argumenterer for, at en spørgende tilgang til og forståelse af politik giver eleverne grundlæggende samfundsmæssige og personlige indsigter, som styrker deres selvtillid og virke som politiske væsner.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Nina Jerslev Svendsen

Projektet undersøger, hvordan bordgruppemøder på Egmont Højskolen kan styrkes som små, trygge og inkluderende fællesskaber. Med afsæt i elevernes forskellige forudsætninger for fællesskab fokuserer opgaven på, hvordan bevidst pædagogisk tilrettelæggelse og lærerfacilitering kan fremme trivsel, deltagelse og demokratisk dannelse. Målet er at udvikle bordgruppemøder, der understøtter højskolens værdier om myndighed, værdighed og solidaritet.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Mette Nørgaard Lager

Opgaven undersøger i teori og praksis, hvordan en fælles tematisering af UBAK-emner på tværs af idrætsfag kan skabe en stærkere sammenhængskraft på tværs af fagene med det formål at skabe et stærkere fællesskab på højskolen. Opgaven arbejder med Wengers praksisfællesskabsteori og Putnams teori om social kapital for at belyse, hvilke typer fællesskaber der findes på Aalborg Sportshøjskole, samt hvilke komponenter der er vigtige for et fællesskab.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Rasmus Horslev

Tendenser i tiden (individualisering, SoMe, osv) giver anledning til stigende mistrivsel hos unge i form af ensomhed, præstationspres, usikkerhed, bekymring. Det bør vi som højskoler have et adækvat modsvar til, i form af en kulturel dannelse, der går via fysiske, analoge fællesskabsformer og møder med tradition og værdier i et autentisk miljø. Det er min opfattelse, at folkedans og folkemusik – i modsætning til f.eks. kunstnerisk kreative fag - kan danne udgangspunkt for væsentlige dannende oplevelser gennem bl.a. flow, kompleksitetsreduktion og mødet med en fælleshistorisk kulturarv.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Anne-Grethe Severinsen

Denne HPU-opgave undersøger, hvordan Brenderup Højskole kan styrke sin rolle som et åbent og mangfoldigt forsamlingshus gennem etableringen af Folkehaven – et grønt, lokalt fællesskab, der samler højskoleelever, ældre fra et aktivitetscenter og folkeskoleelever i et fælles lokalt haveprojekt. Folkehaven er et konkret bud på, hvordan højskolen kan omsætte sit hovedsigte til praksis ved at skabe meningsfulde fællesskaber, der styrker sammenhængskraften lokalt og giver deltagerne virkelyst og erfaring med at tage ansvar – både for hinanden, for naturen og for samfundet.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Sara Overgaard Jensen

I opgaven undersøger jeg den danske livsfilosofiske tradition for at give bud på livsanskuelser, som er relevante i højskolelærerens arbejde med at oplyse om livet. Jeg inddrager N.F.S. Grundtvig, Vilhelm Grønbech og K.E. Løgstrup med perspektiver til Nietzsche og Svend Brinkmann. Jeg inddrager Peter L. Bergers begreb om ’teodicé til at kaste et kritisk blik på livsfilosofien og argumenterer for, at vi ikke kun skal give livsglæde, men også forsøge at finde bud på det meningsfulde i det svære og lidelsesfulde. Jeg giver til sidst små bud på, hvordan jeg inddrager livsfilosofien i min undervisning.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Allan Jakobsen

I dette projekt undersøger jeg skabelsen af nye fællessange og hvordan tradition og fornyelse spiller ind i denne proces, og jeg reflekterer over fællessang og sangskrivning som historisk-poetiske praksisser. Jeg har interviewet tre sangskrivere: Lisbeth Smedegaard Andersen, Mads Eslund og Marianne Søgaard. Ud fra mine refleksioner over disse samtaler har jeg sat kunstneriske dogmer op for mig selv og her ud fra skrevet to fællessange. Og tilføjet en tredje sang, som opstod ud fra en ”Samskabende sangaften” – et koncept, jeg har udviklet som del af projektet.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Jonas Dueholm

I projektet udvikler og afprøver jeg faget Mental sundhed i praksis for at undersøge, om faget kan fungere som meningsfuld højskoleundervisning med afsæt i højskolepædagogiske værdier og metoder. Faget har til formål at styrke elevernes evne til selvstændigt at arbejde med deres mentale sundhed – under og efter højskoleopholdet.
Projektet viser, at faget har værdi for eleverne og er relevant i en højskolekontekst, når undervisningen bygger på vekselvirkning mellem teori, praksis, refleksion og fællesskab.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Marie Dalgaard

Projektet undersøger, hvordan man som højskolelærer kan støtte elever i at tage initiativ og ansvar for elevstyrede fællesskaber og forsøger at svare på nogle af de problemstillinger, som er forbundet med elevstyrede fællesskaber på ISI Idrætshøjskole: hvorfor er det svært for nogle elever og let for andre? Hvilke udfordringer er der konkret på spil? Hvem er det, der rent faktisk har brug for disse fællesskaber? Hvorfor er det særligt en udfordring på ISI Idrætshøjskole? Og til slut forsøger den så at komme med et bud på, hvordan man kan støtte eleverne i at tage mere ansvar og initiativ for fællesskabet.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Kristine Reader

Dette HPU-projekt undersøger, hvordan seniorhøjskolen kan støtte identitetsprocesser i senlivet gennem livsoplysning, fællesskab og frihed, særligt ved overgange som pension, tab og
rolleforandringer. Projektet kobler højskolens idégrundlag med voksenlæring, trivsel og senlivsteori. Med udgangspunkt i egen praksis udvikles modellen ”Identitetsværkstedet”, som omsætter livsoplysning til konkrete greb gennem form, rytme og medskabelse. Opgaven diskuterer, om højskole kan realiseres på én uge, og konkluderer betinget, at ugeformatet kan være dannende, hvis det designes med tydelig
kultur, fælles sag, etisk rammesætning og forankring.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: David Bisbjerg

I denne opgave vil jeg undersøge begrebet demokratisk dannelse og se på dets pædagogiske  relevans i en aktuel højskolevirkelighed. Konkret vil jeg - med særligt fokus på fællesmødet på Gerlev Idrætshøjskole - inddrage forskellige teoretiske og praktiske perspektiver, der kan belyse og diskutere, hvorfor og
hvordan demokratisk dannelse kan finde sted og udvikles på højskolernes fællesmøder.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Mads Fogh

Giver højskolen mening, når verden er ved at gå op i limningen? Hvad er relationen mellem højskoleboblen og verden udenfor, og på hvilke måder kan og skal jeg som højskolelærer tilrettelægge min undervisning og min pædagogiske tilgang i dette spændingsfelt? Kalder tiden på demokratisk dannelse og åndelig oprustning, eller er det oplysningstanken, der skal kaldes frem og revitaliseres - både i højskolen og i verden udenfor?

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Jacob Dichmann Nørgaard

Opgaven tager afsæt i højskolelærens erfaringer og overvejelser om keramik som højskolefag. Hvordan undervisningen, set i et højskolepædagogisk perspektiv, kan tilrettelægges med et større fokus på det fællesskabende undervisningsrum, skaberglæde, ansvarlighed og bæredygtig omsorg for de ting vi sætter i verden i keramikfaget.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Cecilie Romanini Zwergius

En undersøgelse af de pædagogiske vilkår, muligheder og problemstillinger, der opstår når en højskole afholder korte og lange kurser på samme tid. Konkret præsenteres muligheden for at bygge bro mellem generationer ved at afholde samtalecaféer, hvor der tales om livets store og små spørgsmål, og det diskuteres, om dette format kan bidrage til demokratisk dannelse og større forståelse og sammenhold på tværs af generationer.

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Niels Langeland Jensen

Projektet tager afsæt i min praksis som kunstlærer på Ry Højskole og forsøger at nuancere, hvad højskolelæreren må have i betragtning i forsøget på at lave ’god højskolekunstundervisning’, ligesom det undersøger, hvilke rammer der er gunstige for at få højskoleelever til ’at gøre noget.’

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Karen Fogtmann Madsen

Projektet undersøger, hvordan man kan inkorporere planlagt spontanitet i højskoleundervisningen. Hvilke
muligheder giver denne tilgang, og i hvor høj grad afspejler denne didaktik en forlængelse eller et brud med højskoletraditionen?

Vil du læse hele opgaven?

Kontakt: Asmus Wisler