Fire flyttedage
Inden for hvert skoleår har man fire flyttedage (jf. Tilskudsbekendtgørelsen § 12 stk. 4). Det vil sige, at man fire gange på kurser af mindst 12 uger kan flytte én undervisningsdag fra en kursusuge til en anden inden for samme kursus. Kravet til undervisningstimetallet i den reducerede uge er 17 timer mens det i den forøgede uge vil være 25 timer.
Flyttedage går på tværs af kursusuger
Det betragtes ikke som en flyttedag, hvis man inden for den enkelte kursusuge ændrer på, hvilke dage der er undervisningsdage. Ex: Hvis ugerne på et kursus går fra søndag til lørdag, kan man godt vælge at ’flytte’ mandagens undervisning til den kommende lørdag, uden at der er tale om en flyttedag. Der er alene tale om flyttedage, når det går på tværs af kursusugerne.
Flyttedage kan ikke benyttes til at afkorte kurser
Man kan ikke ved anvendelse af en flyttedag afkorte et kursus med en dag, da det alene er undervisningen, der kan flyttes.
