Er du mellem 18 og 25 år og dansk, grønlandsk, færøsk kan du søge Rigsfællesskabets Højskolestipendium til et ophold på en folkehøjskole i Danmark, Grønland eller på Færøerne.
Som ansøger skal du have permanent opholdstilladelse inden for Rigsfællesskabet og være dansk statsborger eller kunne sidestilles hermed. (jf. Bekendtgørelse nr. 1066 om tilskud m.v. til folkehøjskoler af 13/10/2019, § 13 stk. 2).
Det er desuden en betingelse, at du har bopæl i et andet land i Rigsfællesskabet end det, hvor højskoleopholdet foregår.



