Ungeløftets projektpulje

Puljen støtter projekter, der understøtter deltagelse i højskolens hverdag samt gode veje ind og ud af højskolen for unge uden for job- og uddannelse.

Formålet med Ungeløftets projektpulje er at give tilskud til aktiviteter, der vedrører pædagogisk udvikling og elevunderstøttende indsatser for målgruppen. Herunder også brobygning til varige fællesskaber og samarbejder, der øger målgruppens kendskab til højskole som en mulighed. 

Der kan søges op til 100.000 kr. pr. højskole pr. projekt. Det er muligt at søge tilskud fra Ungeløftets projektpulje flere gange, men en højskole kan ikke være involveret i mere end to igangværende projekter. 

 Der kan fx søges til følgende indsatser:

  • Brobygning og overgang til varige fællesskaber efter opholdet fx afsluttende samtaler, følgeskab til foreningsliv mv. 
  • Elevunderstøttende indsatser under højskoleopholdet fx supplerende samtaler og introduktionsaktiviteter mv.
  • Pædagogisk udvikling for medarbejdere med henblik på at støtte målgruppens deltagelse i højskolernes hverdag og fællesskab.
  • Opsøgende arbejde for at etablere kontakt til målgruppen fx via partnerskaber med kommuner eller civilsamfundsaktører.

Ungeløftets projektpulje kan søges af godkendte folkehøjskoler i Danmark.

Der vil blive lagt vægt på følgende, når vi behandler din projektansøgning:

  • At projektet er inden for beløbsgrænsen på 100.000 kr. pr. deltagende højskole. 
  • At projektet består af aktiviteter som beskrevet under ”Tilskud fra Ungeløftets projektpulje” for målgruppen unge mellem 16-29 år uden studie- eller erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.   
  • At projektet lever op til puljens formål  
  • At projektet med konkrete aktiviteter bidrager til at mindske de kulturelle eller økonomiske barrierer for, at unge uden for job og uddannelse kan komme på højskole 
  • At projektet indeholder nye initiativer målrettet målgruppen 
  • At projektet kan bidrage med med ny inspiration eller viden til skoleformen 
  • At projektet tilgodeser flere unge i målgruppen nu eller på sigt 
  • At projektet har en rimelig sammenhæng mellem budget og aktivitetsniveau. 

Dette ansøgningsskema skal benyttes.

I ansøgningen skal du vedhæfte et budget lavet i denne budgetskabelon

Der kan ansøges løbende, så længe der er midler til rådighed.

Ansøgerne får svar hurtigst muligt og senest tre uger efter ansøgning. 

Alle ansøgninger behandles administrativt af FFD's sekretariat.

Ønsker du at modtage yderligere oplysninger over en afgørelse om tilskud, skal det ske til FFD. Det er ikke muligt at klage til Kulturministeriet. 

Afrapporteringen skal sendes til FFD’s sekretariats hovedmail (kontor@ffd.dk) og til relevante konsulent. Se kontaktinformation nederst på denne side.  

Afrapporteringen skal indsendes senest to måneder efter projektperiodens afslutning. 
Du kan læse mere om afrapportering for projekter her. 

Afvigelser i projektet 
Det er tilladt at afvige med op til 20% i det godkendte budget ved at flytte midler mellem budgetposterne og/eller oprette nye budgetposter, hvis disse er tilskudsgivende aktiviteter. 

Er der tale om større afvigelser, kræves en forhåndsgodkendelse af FFD.

Når projektet er afrapporteret og godkendt, udbetales pengene til højskolen. Det er FFD's konsulent tilknyttet Ungeløftets projektpulje, der godkender afrapporteringen snarest muligt efter modtagelse.

Når afrapporteringen er godkendt, modtager højskolen et udbetalingsbrev med beløbet, der udbetales til højskolen.

Rådgivning og spørgsmål

Alle spørgsmål vedrørende ansøgning er velkomne. 

Mie Tast
Specialkonsulent
Rådgivning

Mangfoldighedspuljen, Mangfoldighedstipendiet, Ungeløftet, kurser og pædagogisk udvikling.