Tilskuddets størrelse vil afhænge af antallet af ansøgere, da puljens midler fordeles forholdsmæssigt mellem de godkendte ansøgninger.
For godtgørelse ved deltagelse i kursus:
- Alle former for uddannelse, hvor der er mindst 12 undervisningstimer af 60 minutter fordelt over mindst to sammenhængende dage, kan tælles med. Der skal på alle kursusdage være tilrettelagt undervisning både formiddag og eftermiddag. For ankomst- og afrejsedag er det tilstrækkeligt, at der foregår undervisning.
- Skoler kan højst få tilskud til 1 kursusdag pr. årselev i skoleåret. For deltidslærere beregnes antal dage for hver enkelt som fraværsdage ganget med vedkommendes beskæftigelsesgrad.
For godtgørelse ved deltagelse i organisationsarbejde:
- For bestyrelsesmedlemmer af folkehøjskolernes forening i Danmark (FFD) kan der søges om godtgørelse for op til maksimalt 21 dages fravær ifm. arbejdet som bestyrelsesmedlem af FFD. For deltidsansatte beregnes antal dage som fraværsdage ganget med vedkommendes beskæftigelsesgrad.
For godtgørelse ved efterindtægt ved dødsfald: Der ydes tilskud til det antal kalenderdage, der er udbetalt efterindtægt ved dødsfald.
For godtgørelse ved senior- og fratrædelsesordninger:
- Der ydes tilskud til afholdte udgifter i det senest afsluttede skoleår. Selve ansøgningen med beskrivelse af den senior- og fratrædelsesordning, som skolen har indgået, vedlægges skemaet. Kriterierne for at modtage godtgørelse, kan læses her:
- FFD administrerer senior- og fratrædelsesordningen. FFD ager endelig stilling til ansøgningerne.
- Der kan maksimalt søges om op til 75% af skolens afholdte udgifter.