Næste ansøgningsfrist er 1. april 2027.
Budgettet skal udfyldes i ovenstående skabelon og vedhæftes ansøgning.
Mangfoldighedspuljen støtter projekter som medvirker til, at højskolerne får en mere mangfoldig elevsammensætning.
Næste ansøgningsfrist er 1. april 2027.
Budgettet skal udfyldes i ovenstående skabelon og vedhæftes ansøgning.
Hvordan arbejder andre højskoler med mangfoldighed? Se, hvordan højskoler over hele landet har udviklet nye undervisningsformer, samarbejder og målgruppetilgange – og få idéer til jeres eget arbejde med mangfoldighed.
Formålet med mangfoldighedspuljen er at støtte mangfoldighedsprojekter på højskolerne. Projekterne skal indeholde aktiviteter, der forventes at medvirke til, at højskolerne får en mere mangfoldig elevgruppe, end det er tilfældet i dag.
Mangfoldighed forstås bredt og kan fx omfatte minoritetsetniske unge, erhvervsuddannede, personer med en funktionsnedsættelse eller andre, som kan medvirke til, at elevprofilen på den enkelte skole får en mere sammensat og befolkningsrepræsentativ karakter
Der opfordres til i forbindelse med et projekt at lave samarbejder med foreninger, organisationer eller andre aktører, der har kendskab eller kontakt til den valget målgruppe.
Der kan fx søges midler til:
Der er på finansloven afsat 3,2 mio. kr. til fordeling mellem mangfoldighedsprojekter og stipendier.
Mangfoldighedspuljen kan ikke ansøges til nedsat elevbetaling til internationale elever.
Mangfoldighedspuljen kan kun søges af folkehøjskoler i Danmark. Man kan søge som enkelt højskole eller flere højskoler sammen. Samarbejder med organisationer, andre skoletyper mv. er velkomment, men højskolen skal være projektejer og afsender på ansøgningen.
Der vil blive lagt vægt på følgende, når udvalget behandler projektansøgningerne:
I enkelte tilfælde kan der kræves uddybninger eller yderligere oplysninger til en ansøgning.
Ansøgningsskema skal benyttes, og følgende skal vedhæftes:
Ansøgningsfristen er 1. april.
Hvis der i væsentlig grad er overskydende midler, laves en ekstra uddeling med frist 1. september.
Ansøgerne kan forvente svar senest en måned efter ansøgningsfristen.
Hvis projektet opnår støtte, vil ansøger modtage et bevillingsbrev med udvalgets begrundelse for at støtte projektet. Brevet kan også indeholde bemærkninger eller ændrede forhold ift. den oprindelige ansøgning og beløb. Det er derfor vigtigt at højskolen læser bevillingsbrevet.
Hvis bevillingsudvalget vælger ikke at støtte projektet, vil højskolen modtage et afslagsbrev om, at ansøgningen er afslået. I afslagsbrevet fremgår bevillingsgruppens begrundelse for afslaget.
Vurderingen af ansøgningerne foretages af et bevillingsudvalg nedsat af FFD. Udvalget har den endelige afgørelse vedrørende tildeling af midler til projekter. Udvalget består af et medlem af FFD's bestyrelse samt to uvildige medlemmer udpeget af FFD's bestyrelse. En konsulent fra Folkehøjskolernes forening i Danmark (FFD) er sekretær for bevillingsudvalget.
Bevillingsudvalget for Mangfoldighedspuljen består af:
Ønsker du at modtage yderligere oplysninger over en afgørelse om tilskud, skal det ske til FFD. Det er ikke muligt at klage til Kulturministeriet.
Afrapporteringen skal sendes både til FFD’s sekretariats hovedmail (kontor@ffd.dk) og til sekretæren for mangfoldighedspuljens bevillingsudvalg. Se kontaktoplysninger på sekretæren nederst på denne side.
Afrapporteringen skal indsendes senest to måneder efter projektperiodens afslutning.
Læs mere om afrapportering for projekter her.
Afvigelser i projektet
Det er tilladt at afvige med op til 20 % i det godkendte budget ved at flytte midler mellem budgetposterne og/eller oprette nye budgetposter med mindre andre forhold er angivet i bevillingsbrevet. Midlerne skal dog stadig anvendes inden for projektets formål. Er der tale om større afvigelser, eller problemer med at gennemføre projektet, skal sekretæren for bevillingsudvalget kontaktes.
Når projektet er afrapporteret og godkendt, udbetales pengene til højskolen. Det er sekretæren for bevillingsudvalget, der godkender den samlede afrapportering, snarest muligt efter den er modtaget.
Højskolen vil modtage et udbetalingsbrev med besked om, at afrapporteringen er godkendt. I udbetalingsbrevet fremgår det beløb, der udbetales til højskolen.
Alle spørgsmål vedrørende ansøgninger og projekter er velkomne, og skal stilles til sekretæren for mangfoldighedspuljen. Se kontaktinformation for sekretæren nederst på denne side.
Mangfoldighedspuljen, Ungeløftets projektpulje, kurser og pædagogisk udvikling.