Højskole som led i uddannelse

Går man på erhvervsgrunduddannelsessporet (egu) på en Forberedende Grunduddannelse (FGU) eller på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), er det muligt at tage en del af ens udannelsesforløb på en højskole. Højskoleophold kan også anvendes som selvvalgt uddannelse, for personer der har ret til dette som en del af deres overenskomst.

Hvad er egu?

Erhvervsgrunduddannelsessporet (egu) er et af de tre spor man kan vælge på en Forberedende Grunduddannelse (FGU). På egu'en kombinerer man skoleforløb med virksomhedspraktikker. På den måde får den unge erfaring med arbejdsmarkedet, og kommer tættere på beskæftigelse.

Egu på højskole som kombinationsforløb under FGU

Det er muligt at tage en del af eller hele skoleforløbet på egu'en på en højskole som kombinationsforløb. Det kan være relevant for nogle unge at tage et højskoleophold som led i et kombinationsforløb, da et højskoleophold kan bidrage til faglig, social og personlig udvikling så uddannelsesplanens mål kan indfries.

Under opholdet følger eleverne højskolens almindelige undervisning. Eleverne modtager desuden vejledning om uddannelses- og erhvervsmuligheder.  På nogle højskoler kan eleverne også komme i virksomhedsafklarende praktik samt følge undervisning på en erhvervsskole, mens de er på højskole.

Der er lavet en permanent aftale om, at udgifterne til elevens egenbetaling dækkes af en pulje, der administreres af UVM.

Der kan ikke søges midler til materialer og studieture.

Egu og tillægstakst

Egu-elever kan ikke udløse den høje tillægstakst (mentortaksten), men derimod den lave, idet de ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Unge, der har afsluttet egu med dimittend rettigheder (højeste niveau), kan ikke udløse tillægstakst (hverken høj eller lav takst), idet egu på højeste niveau regnes for en kompetencegivende uddannelse.

Hvad er STU?

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er en ungdomsuddannelse for unge under 25 år med særlige behov, som ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. STU'en er individuelt tilrettelagt og består af undervisning og praktiske aktiviteter. Uddannelsen henvender sig til unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, f.eks. unge udviklingshæmmede eller unge med særlige behov.

Læs mere i lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Find yderligere information i vejledning om lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

STU på højskole

Det er muligt at tage STU-forløb på en højskole. Formålet med at kombinere en STU med et forløb på højskole er at udvikle de faglige, personlige og sociale kompetencer for den unge. På en højskole har den unge mulighed for at afprøve og træne personlige og sociale kompetencer i kostskolemiljøet.

Med afsæt i uddannelsesplanen udarbejder den kommunale ungeindsats sammen med den unge en forløbsplan, der fastlægger det konkrete indhold af den unges STU-forløb. Uddannelsens elementer og forløb skal beskrives i forløbsplanen og tilrettelægges ud fra den unges ønsker, behov og fremtidsmuligheder i forhold til uddannelsens formål.

Kommunalbestyrelsen skal indgå en kvalitetsaftale med højskolen om tilrettelæggelse af uddannelsen. Kvalitetsaftalen omfatter en beskrivelse af opgavefordeling, af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang, af økonomiske vilkår samt angivelse af eventuelle kvalitetsparametre for højskolens opgaveudførelse. Herudover skal aftalen indeholde krav om, at højskolen giver kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger ifm. højskolens varetagelse af opgaven.

STU-forløb på en højskole kan bevilges efter STU-loven eller Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB). Hvis STU-forløbe bliver bevilget efter STU loven træder betalingsloven ikke i kraft. Hvis den bliver bevilget efter LAB loven, træder betalingsloven i kraft.

STU og tillægstakst

STU-elever kan ikke udløse den høje tillægstakst (mentortaksten),  jf. Lov om folkehøjskoler, § 25, stk. 1.

STU-elever kan derimod godt udløse den lave tillægstakst, idet de ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Unge, der har afsluttet STU, kan godt udløse tillægstakst, idet STU ikke er en kompetencegivende uddannelse i formel forstand. Om det er den lave eller høje afhænger af, om den pågældende har fået udarbejdet en uddannelsesplan i Ungdommens uddannelsesvejledning. 

Selvvalgt uddannelse

Danmark er en del af et globalt arbejdsmarked, og det har skærpet kravene til virksomheder og deres ansatte. Hele voksen- og efteruddannelsesområdet er derfor under stærk forandring. Før tog man på efteruddannelseskursus for at erhverve sig kendte og konkrete kvalifikationer. Nu skal der gives lyst til læring, mod på forandringer og oplysning om livet. Det er derfor oplagt, at folkehøjskolen melder sig på banen, både igennem selvvalgt uddannelse i arbejdstiden og kurser for ledige.

Det er FFD's ambition at markere højskolerne som betydningsfuldt efteruddannelsestilbud i tilknytning til arbejdslivet. Derfor forsøger vi at gøre højskolerne gældende for de, der, som en del af deres overenskomst, har ret til 2 ugers selvvalgt uddannelse hvert år.

På højskolen kan ansatte i en virksomhed få kompetenceudvikling i et socialt læringsmiljø, styrke deres arbejdsglæde, opdage og afprøve nye talenter, sætte perspektiv på et fremtidigt arbejdsliv eller lære at håndtere overgangsperioder mellem forskellige jobs og jobfunktioner. Alt sammen med udgangspunkt i kombinationen mellem undervisning og samvær.

Kontakt Folkehøjskolernes Forening for at høre nærmere.

Jakob Hvenegaard
Specialkonsulent
Rådgivning

Højskole med dansk og matematik, særlige målgrupper og unge uden ungdomsuddannelse.

Folder: Overblik over støtteordninger

I nedenstående folder har vi samlet mulighederne for, at unge uden ungdomsuddannelse kan få støtte i forbindelse med et højskoleophold. 

Download folderen
Unge uden ungdomsuddannelse på højskole