Det seneste år har Rasmus Meyer rejst rundt i landet for at diskutere unges trivsel. Med udgangspunkt i de anbefalinger, som regeringens trivselskommission med ham i spidsen kom med i 2025, har forstanderen på Krogerup Højskole insisteret på at koble trivselsdebatten med pædagogik, dannelse og livsoplysning frem for sundhedsfaglige begreber og diagnoser.
Rasmus Meyer har bidraget til at synliggøre og insistere på værdien af højskolens aftryk på vores samfund
Frederik Ullerup, medlem af komitéen bag Højskolepædagogisk Pris
Det arbejde modtog Rasmus Meyer torsdag aften Højskolepædagogisk Pris for, hvilket skete under højskolernes årlige lærer- og forstandermøde, Højskolemødet, på Egmont Højskolen i Hou.
Prisen, som uddeles af Folkehøjskolernes Forening, fik han ifølge Frederik Ullerup, der er forstander på Gerlev Idrætshøjskole og komitémedlem, fordi han har formået at bringe en samtale om højskolepædagogik, der længe har levet internt i højskolebevægelsen, videre ud i samfundet og ind i den offentlige samtale.
”Rasmus Meyer har bidraget til at synliggøre og insistere på værdien af højskolens aftryk på vores samfund – ikke kun i form af de erfaringer og oplevelser, elever og kursister tager med hjem, men også i forhold til det præg, højskolernes særlige skolesyn – den nordiske tradition for oplysning, frihed og fællesskab – har sat og stadig sætter på vores samfund,” siger han.
Unge har behov for et andet sprog
Rasmus Meyer har været forstander på Krogerup Højskole siden 2018 og blev i 2023 formand for regeringens trivselskommission, som skulle komme med anbefalinger, der understøtter børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod. I forbindelse med det arbejde har han blandt andet problematiseret udtrykket trivselskrise og jagten efter diagnoser.
Højskolen tilbyder – når vi er bedst – mennesker muligheden for at forstå sig selv som medborgere – eller mere højstemt – mennesker af ånd og støv.
Rasmus Meyer, forstander og prismodtager
”Samtalen om de unge er blevet koloniseret af de sundhedsfaglige discipliner – og en generation af unge, forældre og undervisere er efterladt med et diagnostisk vokabularium til at forstå almindelige, eksistentielle og socialt betingede følelser og oplevelser. De andre lidelsessprog – for eksempel det politiske, filosofiske, poetiske, religiøse – er trængt. Det skal der laves om på,” siger han og tilføjer, at højskolerne som skoleform netop kan tilbyde unge et andet sprog og adgang til forankring, fællesskaber og mening.
Derfor er det ifølge Rasmus Meyer også vigtigt, at højskolerne tager del i samtalen om unge, og han håber, at prisen kan være med til at fyre op under samtalen om højskolernes pædagogiske anliggende med deres elever.
”Der er i disse år en risiko for, at vi bliver reduceret til enten klienter, patienter eller forbrugere. Højskolen tilbyder – når vi er bedst – mennesker muligheden for at forstå sig selv som medborgere – eller mere højstemt – mennesker af ånd og støv. Uden at jeg bilder mig ind, at jeg forstår, hvad det egentlig var, Grundtvig mente.