Selvom valgkampen i år har været væsentligt kortere end den i 2022, vil vi huske den længe. Det står klart, selvom vi endnu ikke ved, hvordan Danmarks nye regering kommer til at se ud.
Kommentatorerne taler om vælgerlussinger, katastrofevalg og ultimative krav. Men jeg vil hellere fremhæve tre andre observationer, der for mig gør dette års valg skelsættende.
1. Vi har fået den yngste folketingsgruppe i nyere tid
Da de sidste personlige stemmer var talt op, stod det klart, at den nye folketingsgruppe bliver yngre end sidst. Gennemsnitsalderen er faldet til 43,9 år, hvilket er det laveste niveau i nyere tid.
Når flere unge træder ind i politik, styrker det repræsentationen og bringer nye perspektiver på de udfordringer, vi står over for.
Lisbeth Trinskjær
Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at Folketinget afspejler befolkningen bredt, og når flere unge træder ind i politik, styrker det repræsentationen og bringer nye perspektiver på de udfordringer, vi står over for.
Så tillykke til de nye folketingsmedlemmer – og tak til Dansk Ungdoms Fællesråd for jeres indsats med at gøre vælgerne mere opmærksomme på de unge kandidater.
2. Højskolen blev et politisk samtalerum
Der er blevet sagt og skrevet meget om TV2’s valgkoncept ”Højskolen”, som samlede landets partiledere i 24 timer på Ryslinge Højskole. Nogle fandt det for reality-præget og andre for tandløst, men mange har også hyldet programmet for at vise politikere, der talte om visioner og værdier, uden at det – for det meste – endte i rent mundhuggeri.
Med et første afsnit, som kun blev overgået af X Factor, og med langt over 600.000 seere til hver af de tre efterfølgende programmer viste Højskolen, at der er stor interesse for politik, når den formidles på nye måder.
Lisbeth Trinskjær
Tallene kan da heller ikke diskuteres: Højskolen blev et af valgkampens mest sete programmer. Med et første afsnit, som kun blev overgået af X Factor, og med langt over 600.000 seere til hver af de tre efterfølgende programmer viste Højskolen, at der er stor interesse for politik, når den formidles på nye måder.
Samtidig har højskoler over hele landet dannet ramme om en lang række valgarrangementer. Her har elever og borgere mødt kandidater, stillet spørgsmål og deltaget aktivt i samtalen om samfundets retning. At skabe rum for dialog på tværs af holdninger er en kerneopgave for højskolerne. Valgkampen har vist, at behovet er stort, og at interessen er der.
3. Danmark trækker i flere retninger
Valget er blevet kaldt en mistillidserklæring til SVM-regeringen, og fløjpartierne er vokset.
Som flere analyser har peget på efter valget, er der ikke længere én fælles fortælling om, hvem vi er som folk.
Lisbeth Trinskjær
Det peger på et Danmark, hvor forskellene bliver tydeligere. Mellem land og by, mellem generationer og mellem forskellige livssyn.
Spørger man, hvad Danmark er og bør være, får man i dag vidt forskellige svar. Er vi et land, der skal vægte landbruget højt, der vil bekæmpe ulighed på bekostning af rigdom, eller et land, som skal kunne udvise dem, der bryder vores regler?
Som flere analyser har peget på efter valget, er der ikke længere én fælles fortælling om, hvem vi er som folk. Danmark er i stigende grad præget af forskellige perspektiver og prioriteringer.
Det kalder på en styrket samtale om det, der binder os sammen. Her har højskolerne en vigtig rolle. Ikke kun for elever og kursister, men som lokale mødesteder, hvor mennesker med forskellige baggrunde og holdninger kan samles.
Valget har ikke skabt den opgave, men det har gjort den endnu tydeligere.