Da Betina Egede Jensen tiltrådte som generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, også kaldet Højskolerne, i maj 2022, var det med et klart ønske om at være med til at sætte aftryk på samfundsudviklingen gennem højskolernes værdier og virke.
Højskolerne har stor betydning for mange mennesker, men det har overrasket mig, hvor meget samfundet i disse år også kalder på deres traditioner, værdier og evne til at samle folk på tværs.
Betina Egede Jensen, Folkehøjskolernes Forening
Siden har hun arbejdet med alt fra Ukraine-stipendier til UNESCO-ansøgninger og nye muligheder for unge uden job og uddannelse. Og hun har oplevet, hvordan højskolerne i stigende grad bliver kaldt på i en tid præget af kriser, krig, mistrivsel og demokratisk usikkerhed.
”Højskolerne har stor betydning for mange mennesker, men det har overrasket mig, hvor meget samfundet i disse år også kalder på deres traditioner, værdier og evne til at samle folk på tværs. De kan skabe rum for refleksion og fællesskab i en tid, hvor mange søger retning og mening, og for samtaler om de dagsordener, der præger samfundet netop nu,” siger hun.
Højskoleophold blev afgørende
Betina Egede Jensen er født og opvokset i Nykøbing Falster. Efter gymnasiet tog hun i 1997 på Skælskør Folkehøjskole, hvilket blev afgørende for hendes videre vej.
Her fandt hun både plads til fordybelse og en stærk lyst til at engagere sig i samfundet og foreningslivet. Hun blev aktiv i blandt andet Ungdommens Røde Kors og Dansk Ungdoms Fællesråd og læste senere geografi og socialvidenskab på Roskilde Universitet, hvor hun blev kandidat i 2004.
Karrieren førte hende først til Røde Kors og siden til Hjerteforeningen, hvor hun gennem en årrække havde forskellige lederstillinger, senest som chef for national indsats.
Fælles for hendes arbejde har været ønsket om at arbejde for en sag og skabe stærke fællesskaber.
Højskolerne som samfundskraft
I dag står Betina Egede Jensen i spidsen for Folkehøjskolernes Forening, der arbejder for at styrke landets knap 70 folkehøjskolers vilkår og udvikling samt udbrede højskolens idé og værdier til resten af samfundet.
I en tid med krig og kriser må vi ikke tage kulturens betydning for nationens sammenhængskraft for givet.
Betina Egede Jensen, Folkehøjskolernes Forening
Under hendes ledelse har foreningen blandt andet arbejdet med store grønne indsatser støttet af Nordea-fonden og med stipendier til ukrainske unge og til unge uden job og uddannelse gennem den politiske aftale Ungeløftet.
I sidstnævnte aftale er der afsat 40 millioner kroner over fire år til højskolestipendier, og allerede nu har 500 unge fået mulighed for et højskoleophold gennem ordningen.
Lige nu arbejder foreningen også på at få højskoler på UNESCO’s liste over levende kulturarv. Det sker efter, at højskolerne i 2025 vandt Kulturministeriets afstemning om, hvad danskerne ser som særlig dansk kulturarv. Ifølge Betina Egede Jensen giver det mening at få højskolekulturen og dens værdier og dannelsespraksis optaget på den internationale liste.
”Det er gået endnu mere op for mig, hvor dybt højskolerne er vævet ind i vores samfund og kulturarv, historie, sprog og fællessang. Højskolerne er med til at forme vores måde at være sammen på. I en tid med krig og kriser må vi ikke tage kulturens betydning for nationens sammenhængskraft for givet,” siger hun.
Privat bor Betina Egede Jensen på Amager sammen med sin mand og deres to børn.