Hvordan kan højskoler styrke den demokratiske samtale, og hvem vandt Den folkelige sangs pris i år? Få et tilbageblik på Højskolernes årsmøde, hvor godt 280 højskolefolk mødtes til debat, generalforsamling og fællessang på Rønde Højskole.
Over to dage deltog godt 280 højskolefolk i generalforsamling samt debatter, samtaler og fællessang på Rønde Højskole.
Godt 280 højskolefolk var i slutningen af oktober samlet på Rønde Højskole til årsmøde i Folkehøjskolernes Forening.
Antallet var rekordhøjt, og samtidig var rekordmange højskoler repræsenteret, heriblandt også Sulisartut Højskoliat fra Grønland.
Over to dage deltog de i foreningens generalforsamling samt debatter, samtaler og fællessang.
Læs nedslag fra årsmødet her.
I en videohilsen roste kulturminister Zenia Stampe højskolernes arbejde og betydning i en ”verden i opbrud”.
Kulturminister Zenia Stampe skulle have deltaget i årsmødet, men måtte i sidste øjeblik aflyse. I stedet sendte hun en videohilsen, hvor hun blandt andet roste højskolernes arbejde og betydning i en ”verden i opbrud”.
”I kampen for frihed, ret, demokrati og fællesskab har vi brug for jer, højskolerne. For I blev skabt til at myndiggøre mennesker, og den mission er højaktuel igen,” sagde hun blandt andet og takkede højskolerne for at stå værn om vigtige værdier i vores demokrati.
Zenia Stampe roste også højskolernes arbejde med Ungeløftet. I den politiske aftale om Ungeløftet fra 2024 har landets højskoler fået 10 millioner om året fra 2025 til og med år 2028. De midler gør, at unge uden job og uddannelse kan søge støtte til at komme på højskole via Ungeløftet-stipendiet, og den mulighed har over 800 unge benyttet sig af siden januar 2025.
”På højskolerne er fællesskabet vitterligt for alle, og jeg er stolt af, at I har vist det,” sagde ministeren og løftede sløret for, at hun ønsker at sikre, at projektet også kan fortsætte efter 2028.
I sin mundtlige beretning havde formand Lisbeth Trinskjær blandt andet fokus på højskolernes rolle i en tid med polarisering, krig, usikkerhed og mismod.
”Vi er som skoleform skabt til at ruste mennesker til at navigere i den tid, de lever i. Myndigt. Kritisk. Selvtænkende. Skabende. Ansvarligt og oplyst,” sagde hun.
Derudover talte hun om TV 2’s program Højskolen og om behovet for flere mødesteder til debatten om danskhed, som har været hård de seneste uger.
”Debatten kan ikke alene tilgås fra sofaens komfortable, trygge favn. Vi må vove at deltage i den. Hvis vi svigter den folkelige samtale om danskhed, overlader vi definitionsretten til de yderfløje, som dominerer den, med polarisering og konfrontatorisk retorik. Det efterlader meget lidt plads til nuancer og nysgerrighed, og meget lidt rum til at insistere på en folkelighed, som er fælles og åben, men som også på en gang er både krævende og pragmatisk,” sagde hun.
Læs debatindlæg fra Lisbeth Trinskjær om danskhed her.
Der blev ingen nye ansigter i bestyrelsen for Folkehøjskolernes Forening i år. Det stod klart efter foreningens generalforsamling på Rønde Højskole.
Samtlige bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, havde valgt at genopstille, og de fortsætter alle.
Lisbeth Trinskjær fortsætter dermed som formand for foreningen.
De fire andre bestyrelsesmedlemmer, der blev genvalgt, er, Claus Staal, der er forstander på Silkeborg Højskole, Peter Sebastian Petersen, der er forretningsudvikler på Vejle Idrætshøjskole, Vanessa Pröschold, der er lærer på Grundtvigs Højskole, og Søren Møller Kristensen, der er forstander på Egmont Højskolen.
Rasmus Lyberth modtog Den folkelige sangs pris for sit lange virke som sanger, kulturformidler og ambassadør for Grønland.
På årsmødet blev Den folkelige sangs pris uddelt til sanger og sangskriver Rasmus Lyberth.
Ifølge juryen fik han den for sit arbejde med at fortælle sine grønlandske landsmænd, at de tilhører et folk med sange, sprog og fortællinger.
”Danmark og Grønland er knyttet til hinanden på godt og ondt gennem en lang fælles historie. Vi kan have svært ved at forstå hinanden, men årets prismodtager minder os om, at musikken er et sprog, vi har til fælles. Vi behøver ikke at forstå ordene for at forstå, hvad hjertet bærer på, når det udtrykkes i sang. Det er Rasmus Lyberth et levende eksempel på,” lød det blandt andet i motivationen fra juryen bag kåringen.
Christian Egander Skov deltog på årsmødet med et oplæg om folkelighed.
Under overskriften "Folkeligheden mangler i folkestyret" var historiker, forfatter og debattør Christian Egander Skov inviteret til at holde oplæg på årsmødet fredag formiddag. Her talte han om, hvad der binder danskerne sammen som folk, og om betydningen af folkelighed.
I sin bog "Folkeligt skal alt nu være" fra i år diskuterer Christian Egander Skov konsekvenserne af, at det folkelige grundlag er ved at miste forbindelsen til den politiske magt, og at folkestyret og det fælles ikke længere kan tages for givet.
På årsmødet talte han om betydningen af ånd, kultur, sprog og civilsamfund og om de folkelige og forpligtende fællesskabers afgørende rolle.
"Når vi har stærke demokratier i Norden, så skyldes det, at folket er til stede i vores demokratier," sagde han blandt andet.
Christian Egander Skovs deltagelse på årsmødet var ikke kun passende på grund af hans bog og indsigt i folkelighed. Fra 1. november har historikeren nemlig selv titel af højskoleforstander på Jaruplund Højskole.
Philip Vivet fra Radikale Venstre og Christian Vigilius fra Det Konservative Folkeparti var inviteret til en samtale om vejen fra højskole til politisk engagement.
Hvad tager man med fra højskolen, når man går ind i politik?
Det blev drøftet fredag på årsmødet, hvor Philip Vivet fra Radikale Venstre og Christian Vigilius fra Det Konservative Folkeparti var inviteret til en samtale om vejen fra højskole til politisk engagement, og om det, der følger med undervejs.
Philip Vivet har gået på Silkeborg Højskole og fremhævede blandt andet værdien af at have mødt og delt hverdag med mennesker fra forskellige baggrunde, når man som politiker skal repræsentere et helt folk.
Christian Vigilius, der har gået på Luthersk Missions Højskole, pegede på højskolen som et sted, hvor man får tid til at tænke over tilværelsens mere grundlæggende spørgsmål.
Samtalen, der blev modereret af politisk kommentator Lawand Frost Namo, bød også på opfordringer til højskolerne. Blandt andet om at arbejde mere med at give unge demokratisk mod og om at spille en mere aktiv rolle i den offentlige samtale.
29. og 30. oktober afholdt Folkehøjskolernes Forening årsmøde på Rønde Højskole. Over 280 højskolefolk fra hele landet var samlet. Dagene bød på generalforsamling, debatter, oplæg og offentliggørelse af modtageren af Den folkelige sangs pris.
Folkehøjskolernes Forenings nyhedsbrev for dig, der er ansat på en højskole eller har interesse for den politiske, administrative eller pædagogiske proces omkring højskolerne.