PRESSEMEDDELELSE

Ny bestyrelse på plads hos Højskolerne

Publiceret 30-10-2025

Ved Højskolernes årsmøde på Brandbjerg Højskole blev der denne torsdag valgt nye medlemmer til bestyrelsen. Nogle blev genvalgt, mens et nyt ansigt blev valgt ind.

Den 30. til 31. oktober afholder Folkehøjskolernes Forening årsmøde på Brandbjerg højskole ved Vejle. Over 200 højskolefolk fra hele landet er samlet. Arkivfoto

Der var kamp om pladserne, da Højskolerne denne torsdag havde valg til sin bestyrelse under generalforsamling på Brandbjerg Højskole ved Vejle.

Fire bestyrelsesmedlemmer ønskede genvalg, mens to nye stillede op til foreningens bestyrelse.

Genvalg

De fire medlemmer, der stillede op igen, var forstander på Oure Højskole Jasper Gramkow Mortensen, viceforstander på Roskilde Festival Højskole Kirsten Ida Bernth Enemark, lærer på Silkeborg Højskole Jonas Borsøe Christensen og forretningsfører på Testrup Højskole Helle Ehlers. 

Her blev Helle Ehlers, Kirsten Ida Bernth Enemark og Jonas Borsøe Christensen genvalgt.

Nyt medlem

Derudover stillede to nye op. Det var lærer på Brandbjerg Højskole Gro Mygind og forstander på Gerlev Idrætshøjskole Frederik Ullerup. 

Her blev Frederik Ullerup valgt ind. 

Jasper Gramkow Mortensen og Gro Mygind er valgt som suppleanter.

Bestyrelsen består derudover af formand Lisbeth Trinskjær, Claus Staal, der er forstander på Silkeborg Højskole, Peter Sebastian Petersen, der er forretningsudvikler på Vejle Idrætshøjskole, Vanessa Pröschold, der er lærer på Grundtvigs Højskole, og Søren Møller Kristensen, der er forstander på Egmont Højskolen.

Højskolernes årsmøde

30. til 31. oktober afholder Folkehøjskolernes Forening årsmøde på Brandbjerg højskole ved Vejle. Over 200 højskolefolk fra hele landet er samlet. Dagene byder på generalforsamling, debatter, oplæg og offentliggørelse af modtageren af Den folkelige sangs pris.

Læs mere her.

Andre nyheder

Vil du modtage FFDs nyhedsbrev?

Folkehøjskolernes Forenings nyhedsbrev for dig, der er ansat på en højskole eller har interesse for den politiske, administrative eller pædagogiske proces omkring højskolerne.

  • Det politiske og kommunikative arbejde i FFD
  • Administrative nyheder
  • Nyheder om højskolepædagogik
  • Aktuelle kurser og ledige jobs
  • Historier fra foreningens projekter

Felter med (*) skal udfyldes