Af Oline Saxbjørn Dehli
Hvorfor endte du på en højskole?
“Jeg har tidligere været skoleleder på de grønne erhvervsuddannelser og FGU, men havde lyst til at prøve noget andet. Jeg tog her til højskolen, fik en rundvisning og blev med det samme forelsket i følelsen af det her lille samfund i samfundet.
Jeg kunne mærke, at jeg virkelig fik lyst til at løbe med bolden her og arbejde mere med at sætte ting i perspektiv og reflektere over vores valg.
Højskolen har et stort fokus på bæredygtighed, og jeg vidste, at jeg ville have hjertet med i at udvikle en skole og en organisation med et budskab, der er vigtigt for mig. Det tror jeg også, man bliver dygtigere til sit job af.”
Hvad har været den vildeste aha-oplevelse for dig på højskolen?
“Det, som er kommet mest bag på mig, er, i hvor høj grad strukturen på højskolen understøtter de her nære relationer. Når man bor sammen, opdager man, hvor afhængig man i fællesskabet er af hinanden, og hvad det betyder, når man ikke er i stand til - eller ikke vil - være en del af det.
Særligt relationer mellem personalet og eleverne er helt særlige på en højskole. Som når eleverne tør træde ind over dørtrinnet i køkkenet og sige, 'hey, jeg har den her drøm, kan I hjælpe mig?'
Når man bor sammen, opdager man, hvor afhængig man i fællesskabet er af hinanden, og hvad det betyder, når man ikke er i stand til - eller ikke vil - være en del af det.
Birgitte Weidenhof
Og det samme gælder den anden vej. Når lærerne virkelig giver noget af sig selv, bliver disse relationer helt fantastiske. Det er vel i virkeligheden det, der betyder noget for de unge mennesker.”
Hvornår har du stået i dit største dilemma på højskolen?
“Nogle gange føler jeg ikke, at der er andet end dilemmaer i min hverdag. Her har vi jo daglige dilemmaer, og sådan vil det være, når man er forstander og står i spidsen for at udvikle og drifte en skole som en virksomhed.
På højskolen kan vi ikke kun tage beslutninger, som er ideologiske, for så dør vores forretning. Men vil kan heller ikke kun tage beslutninger på baggrund af økonomi, for så er der ikke længere noget at stå op til.
Birgitte Weidenhof
Vi bliver aldrig 100 procent enige om ting, og det tror jeg heller ikke, vi skal være. Der er jo 10.000 måder at anskue beslutninger på, og derfor vil der også altid være dilemmaer og kollegaer, som ikke er glade for de beslutninger, jeg træffer.
På højskolen kan vi ikke kun tage beslutninger, som er ideologiske, for så dør vores forretning. Men vil kan heller ikke kun tage beslutninger på baggrund af økonomi, for så er der ikke længere noget at stå op til. Så min opgave er jo at finde en balance og navigere i, hvad der er vigtigt. Det er ikke nemt overhoved.
Men jeg synes, at det er perspektiverne, dilemmaerne og diskussionerne, der er med til at gøre os klogere og dygtigere til vores arbejde. Og for at åbne perspektiverne er vi nødt til at danne en relation til hinanden, så vi tør gøre os selv sårbare og bringe dilemmaer på banen.”
Hvad er det bedste råd du har fået af en elev?
“En oplevelse, som jeg husker meget klart og tydeligt, var til en afslutningsmiddag på et semester, hvor eleverne delte de stunder, som havde en særlig betydning fra deres ophold.
En elev nævnte den studietur, hvor jeg havde siddet med en gruppe elever i solen på en lille cafe, delt livshistorier og drukket kaffe.
Det, som gjorde særligt indtryk på mig, var, at jeg havde delt noget af mig selv i de livshistorier, jeg fortalte, og at dét betød noget særligt for eleverne. Det var så hyggeligt og nærværende en oplevelse, som jeg selv har tænkt tilbage på flere gange siden. Derfor var det virkelig rart at opleve, at eleven satte ord på det og takkede for de små øjeblikke, hvor man deler noget særligt sammen.
Det minder mig om, at vi skal huske at give noget af os selv ind i det arbejde vi laver på højskolen.”
Hvad er det værste ved at arbejde på en højskole?
“Det værste er, at det virkelig er svært at holde fri og holde ferie. Selvom jeg tager væk fra højskolen på ferie, er det stadig en udfordring, fordi jeg enten selv kommer i tanke om et eller andet, eller også er der nogen, der skriver eller ringer til mig.
Når man laver noget, man elsker, står det jo altid i skarp konkurrence med dem, man holder af. Min familie betyder alt for mig, og jeg kan mærke, at de og højskolen af og til konkurrerer om min tid. Det synes jeg slet ikke er fedt, fordi jeg føler, at jeg så skal vælge.
Det værste er, at det virkelig er svært at holde fri og holde ferie. Selvom jeg tager væk fra højskolen på ferie, er det stadig en udfordring.
Birgitte Weidenhof
Jeg har lært, at det med at gå tidligt hjem aldrig kommer til at ske. Jeg prøver at prioritere og kigge frem i min kalender, så jeg kan have arbejdsdage hjemmefra og hente tidligt. Jeg ved, at jeg ikke kommer hjem, når jeg først sætter min fod på skolen.”
Hvis du fik 10 millioner kroner til at udvikle skolen, hvad skulle de bruges på?
“Jeg ville gerne renovere alle de gamle, smukke bygninger på matriklen og gøre værkstederne lige så lækre som Halmhuset - og lave plads til urban gardening. Jeg vil gerne underbygge hele tanken og ideen om at bruge naturens materialer i vores undervisning her.”
Hvad vil du lave, hvis du ikke arbejdede på en højskole?
Der er helt klart noget fantastisk i at arbejde med unge mennesker og få lov at være en del af deres personlige udvikling.
Birgitte Weidenhof
“Så vil jeg jo lave det, jeg har lavet i de sidste 12 år, og arbejde med ledelse et andet sted. Det kunne godt være på en anden skole, men det kunne også være i en privat virksomhed. Jeg tror, at det med at arbejde med mennesker, se potentialer og udvikle organisationer er det, jeg godt kan lide.
Der er helt klart noget fantastisk i at arbejde med unge mennesker og få lov at være en del af deres personlige udvikling. Det synes jeg er ret vildt og ret fantastisk at få lov til hver dag."