Vejleder på højskole: Unge tror, de skal beslutte, hvordan resten af deres liv skal se ud

Et arbejde, hvor jeg virkelig kan gøre en forskel

Allan Jakobsen har arbejdet som vejleder, siden han var studenterstudievejleder på Københavns Universitet i 00’erne. De seneste år har han arbejdet på højskoler, hvor det siden 2004 har været lovpligtigt at tilbyde eleverne vejledning om uddannelse og erhverv.

De unge, jeg møder på højskolerne, synes, ligesom andre unge, at det er svært at gennemskue uddannelsessystemet.

Allan Jakobsen, Rønde Højskole

På Rønde Højskole afholdes der udover den løbende vejledning en hel dag, hvor de unge kan snakke om studie og karriere. Derudover har vejlederne en café om aftenen, hvor eleverne kan komme forbi.

”Det er et arbejde, hvor jeg virkelig føler, at jeg kan gøre en forskel. For de unge, jeg møder på højskolerne, synes, ligesom andre unge, at det er svært at gennemskue uddannelsessystemet, og hvordan man for eksempel søger kvote 2. Og samtidig ser de valget af uddannelse som afgørende for det liv, de gerne vil leve, og den mening, de vil skabe i tilværelsen” siger han.

Mulighed for mere kvalificeret vejledning

Vejledning på ungdomsuddannelser, højskoler og videregående uddannelser har meget til fælles, men kan også noget forskelligt. Hvad angår højskolerne, er en fordel, at man kommer tæt på eleverne over længere tid, siger Allan Jakobsen.

På højskolen kommer man meget tæt på eleverne over længere tid.

Allan Jakobsen, Rønde Højskole

”Som vejleder på universitetet kan en samtale med en studerende ofte tage 20 minutter, og så kan det være, du aldrig ser vedkommende igen. På højskolen kommer man meget tæt på eleverne over længere tid. Man møder dem i deres bogrupper, spiser og tager på ture med dem. Det gør det muligt at give en mere kvalificeret vejledning, arbejde videre med deres store spørgsmål og tage flere aspekter ind.”

Vejledning koblet med livsoplysning

Det helt særlige, højskolerne kan, er at knytte vejledning med livsoplysning, siger Allan Jakobsen.

Vi er ikke bundet af, at de unge skal færdiggøre en bestemt uddannelse hurtigst muligt eller læse noget bestemt. Vi skal ikke vejlede efter institutionelle eller politiske hensyn, men  kun være loyale over for eleven.

Allan Jakobsen, Rønde Højskole

”Mange unge har et snævert fokus, når de tænker uddannelse. De tror, de skal beslutte, hvordan resten af deres liv skal se ud, og at de derfor skal være sikre på, at de får en god løn og ikke bliver arbejdsløse. Men det vigtige er, hvilket liv de gerne vil leve. Det kan højskolerne bringe på banen med livsoplysning. Vi ser på, hvad der er vigtigt i den unges liv, og hvad det betyder for de konkrete valg, de skal tage. Den kobling kan være svær at nå at lave i studievejledningen andre steder,” siger han.

Samtidig er der ifølge Allan Jakobsen stor frihed, når man er vejleder på en højskole.

”Vi er ikke bundet af, at de unge skal færdiggøre en bestemt uddannelse hurtigst muligt eller læse noget bestemt. Vi skal ikke vejlede efter institutionelle eller politiske hensyn, men  kun være loyale over for eleven.”

Ikke kun én rigtig uddannelse

Undervejs i forløbet på Rønde Højskole vil Allan Jakobsen typisk opleve, at en del af de unge bliver mere afklarede med deres uddannelsesvalg. Nogle finder ud af, at de skal være noget andet, end de troede, og andre bliver bekræftet i deres planer.

Der, hvor de rykker sig mest, er i forestillingen om, hvad job og karriere egentlig er, nemlig når vi får gjort op med idéen om drømmeuddannelsen.

Allan Jakobsen, Rønde Højskole

”Der, hvor de rykker sig mest, er i forestillingen om, hvad job og karriere egentlig er, nemlig når vi får gjort op med idéen om drømmeuddannelsen. De forstår, at der er over 800 videregående uddannelser, hvilket gør det usandsynligt, at der kun skulle være én, der er rigtig for dem.”

Er der noget, højskolerne ikke kan, når det kommer til vejledning?

”Jeg kan forestille mig, at mange vejledere på højskoler har det lidt svært, når det kommer til regler og procedurer for ting. Eleverne tror nogle gang, at vi ved alt. Det gør vi ikke, men vi kan hjælpe med at undersøge ting og skabe gode rammer for, at de får svar,” siger han.

Derudover skal højskoler sørge for, at vejledningen ikke kun bliver om trivsel, tilføjer Allan Jakobsen:

”Vi skal også huske den konkrete uddannelses- og erhvervsvejledning og koble den med livs- og eksistensvejledning. Og så skal vi være opmærksomme på, at der kan være ting, vi som højskolelærere finder vigtige, men som de unge måske er ligeglade med. Vi er jo ofte passionerede mennesker, der har valgt med hjertet, men vi skal ikke rådgive unge om, hvordan de vælger. De er eksperter i deres eget liv.”