En unik pædagogik, brobygning og et potentiale for at nå ud til en større gruppe unge.
Det var nogle af de emner, der blev diskuteret, da omkring 120 lærere og 60 forstandere, viceforstandere, forretningsførere og private medlemmer af Folkehøjskolernes Forening torsdag var samlet på Roskilde Festival Højskole til medlemsmøde.
Mødet havde fået titlen ”Folkehøjskolernes opgave mellem det universelle og det aktuelle i det, eleverne og samfundet kommer med”, hvilket dækkede over spørgsmålet om, hvordan højskolerne agerer pædagogisk, politisk og strategisk i samfundet i dag.
Drøftelsen for mødet var vigtig for foreningens videre arbejde med området, lød det indledningsvist fra formanden for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær:
”Det er ikke, fordi vi forestiller os, at vi har fikset dette emne på to timer. Men vi vil arbejde med området over de næste år, og vi tager pejlinger fra de drøftelser, vi får i dag, med os,” sagde hun på mødet.
”Højskolerne skal tage vare på højskolerne”
Drøftelsen blev indledt med indlæg fra to forskere med forskellige perspektiver på højskolernes opgave.
Den ene var Leo Komischke-Konnerup, der er uddannelsesdirektør i Karisefonden og i sit oplæg talte om højskolernes universelle opgave. Han forklarede, at højskolernes vigtigste opgave var at tage vare på højskolerne, da det også var det, samfundet havde brug for.
”I sidder på noget, der er ekstremt betydningsfuldt, som fortjener gentagelse. Hvis ikke I gør det, er der ikke andre der gør det.”
Leo Komischke-Konnerup, Karisefonden
”Det er ikke højskolernes opgave at levere det, det aktuelle samfund synes, det skal have. Det er heller ikke højskolernes opgave at gemme sig i reservater. Opgaven er af egen drift at gøre samfundet opmærksom på, hvad der er betydningsfuldt for et menneske,” sagde han og tilføjede, at højskolernes pædagogik var unik.
”I sidder på noget, der er ekstremt betydningsfuldt, som fortjener gentagelse. Hvis ikke I gør det, er der ikke andre der gør det.”
Den anden oplægsholder var Jonas Lieberkind, der er lektor og ungdomsforsker på Aarhus Universitet. Han beskrev sin forskning i unges demokratiske dannelse og deltagelse i dag og understregede højskolernes behov for at bygge bro til unge.
”Det handler om at finde ud af at være menneske”
Efterfølgende blev de to indlæg debatteret af deltagerne, først i grupper og senere samlet.
Der blev blandt andet drøftet tempo på skolerne, diversitet og omveje. Det sidste begreb var lærer Aya Mortag Freund fra Roskilde Festival Højskole glad for.
Som lærer kan man finde de uopdyrkede potentialer, som eleverne ikke har fået lov til at udfylde eller lege med. Det er en fornøjelse, og det skylder vi eleverne at gøre mere af.
Aya Mortag Freund, Roskilde Festival Højskole
”Det er det, jeg oplever, at vi gør allermest. Som lærer kan man finde de uopdyrkede potentialer, som eleverne ikke har fået lov til at udfylde eller lege med. Det er en fornøjelse, og det skylder vi eleverne at gøre mere af,” sagde hun.
Kurt Willumsen, der er forstander på Uldum Højskole fandt det ”forrygende” at høre fra oplægsholderne, at højskolerne skal tænke sig selv som stående ”midt i det hele”.
”Det handler ikke nødvendigvis om at løbe med dagsordener i samfundet, men om at være et sted, hvor det handler om at finde ud af at være menneske,” sagde han.
Plads til forskellighed
Mangfoldighed og diversitet fyldte også i drøftelsen. Kim Røge, der er forstander på Snoghøj Højskole, påpegede blandt andet, at det fortsat er vigtigt at prioritere forskellighed på højskolerne.
"Vi skal have alle sociale grupper ind på højskolerne, og elever skal turde være i konflikt. Bare fordi man er uenige, er man ikke nødvendigvis uvenner. Vi skal stille et rum til rådighed for uenigheden. Det er kerneessensen af demokratisk dannelse efter min mening,” sagde han.
Vi skal stille et rum til rådighed for uenigheden. Det er kerneessensen af demokratisk dannelse efter min mening
Kim Røge, forstander på Snoghøj Højskole
Et af de personlige medlemmer af foreningen, der var til stede, var Caroline Holdflod Nørgaard. Hun er vikarierende sekretariatsleder i Modstrøm, der er foreningen for elever og unge omkring Den Forberende Grunduddannelse, FGU, og så gerne, at folkehøjskolernes budskab kom ud i en bredere gruppe.
”Det, I kan tilbyde, er der ikke bare brug for på højskolerne. Vi har også meget brug for jeres stemme,” sagde hun.
Mere viden om højskolerne
Medlemsmødet sluttede med, at deltagerne skulle tage stilling til et forslag fra Folkehøjskolernes Forenings bestyrelse om at bevillige op til en million kroner fra reserven til at styrke skoleformens datagrund. Det kunne for eksempel være ved at indhente data om skoleformens elever og ved at få viden om Højskolernes lokale samfundsøkonomiske effekter.
Håbet er ifølge bestyrelsen at kunne styrke højskolernes vidensfundament, når det kommer til rekruttering af nye eller underrepræsenterede målgrupper og til at styrke beredskabet i den politiske interessevaretagelse.
Forslaget blev drøftet på mødet, hvor mange havde argumenter for og imod samt forslag til, hvordan arbejdet skulle udføres. Det blev blandt andet påpeget, at højskolerne skulle være opmærksomme på, hvilke data de ville have, og hvordan de ville kunne bruges på godt og ondt.
Forslaget blev vedtaget med et klart flertal, der stemte for. Lisbeth Trinskjær afsluttede med at takke dem, der havde ytret deres bekymringer og opfordre dem til at deltage i det videre politiske arbejde.